Bliv skilærer i Lake Louise

Off-piste eventyr og funpark

Destinationen

Ikke langt fra Banff og Calgary findes skiområdet ved Lake Louise. Her er der mulighed for eventyr i den endeløse, uberørte og varierende off-piste. Med en nominering som Canadas bedste skiresort i 2013, er der sikret en fed vintersæson hos Lake Louise Ski & Snowboard School. Tag liften Grizzly Express 736 meter op i terrænet og stå på ski hen til enten parken eller en af de mange pister. Hvis benene ikke har lyst til ski en dag, er Lake Louise kendt for den sjove “Sunny Tube Park” med fire baner tubing, som giver et kæmpe grin for alle aldre.

 

En af de største funparker i det vestlige Canada finder du i Lake Louise Ski Resort. Parken tilbyder alt fra begynder til ekspert. Om det er boxes, rails eller jumps, er der gode muligheder for at udvikle sig og finpudse teknikken.

 

 

Skiskolen Lake Louise 

På skiskolen Lake Louise Ski & Snowboard School vil man arbejde sammen med 60 andre ski- og snowboardinstruktører fra bl.a. Snowminds-teamet og Canada. Der er skilærertræning hver dag og den er arrangeret af dygtige og kompentente trænere fra skiskolen, så ingen tvivl om, at man på en sæson i Lake Louise bliver en bedre skiløber og bliver en del af et stærkt community!

 

Livet som skiinstruktør i Lake Louise 

En populær aktivitet i Lake Louise er, at tage ud og opleve livet uden for pisten. En af skiskolernes erfarne guides vil hjælpe og vejlede i off-pisten, så man kan lære at agere på bedste vis uden for de markerede områder. Tag en kollega eller Snowminds-ven under armen, og få en fed og unik oplevelse.

 

Om sommeren er der mange unge fra skiskolen, der opholder sig i den lidt større by Banff. Tæt på findes også “Banff Nationalpark”, hvor skiområdet faktisk ligger. Her findes alle slags udendørsaktiviteter du kan forestille dig, så som mountain biking, wild life watching og river rafting. Med ski om vinteren til vandring om sommeren, kan man virkelig få udnyttet sit visum i Canada i dette natur- og skimekka.

Fakta

  • Skiløb fra 2637m til 1646 meters højde
  • 10 lifter
  • 4,5m årligt snefald
  • 75% røde og sorte pister
  • Uberørt off-piste
  • Stor funpark

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere