3 ugers intensiv skilærertræning

Bliv klar til den østrigske skilærereksamen og en vinter som skilærer

 

Et top-tunet kursus med fuldt fokus på at udvikle dit skiløb og forberede dig til den østrigske level 1 skilærereksamen. Over 3 uger får du med topkvalificeret skiundervisning inden skilærereksamenen en introduktion til de vigtigste øvelser, samt skiudvikling på pisten der virkelig kan mærkes! 

Med 3 ugers kursus i Kaprun, Østrig giver vi dig en grundig forberedelse til den østrigske “Anwärter” level 1 skilæreruddannelse, samt fuldt fokus på at udvikle dit eget skiløb på pisten. Det er således en super start på en sæson som skiinstruktør i Østrig. Vores højtkvalificerede trænerteam vil i løbet af kurset flytte dit skiløb betragteligt, og vil fokusere på en blanding af forberedelse til uddannelsen, men også udvikle dit skiløb med fx træning af carving, kortsving og rytmeskift på pisten. Derudover vil du under kurset naturligvis mærke den helt særlige Snowminds ånd med fuldt fokus på sjove, lærerige og udfordrende arrangementer, team building og meget mere, der virkelig ryster teamet sammen inden vinteren som skilærer virkelig sætter ind.

Elsker du skiløb og udvikling på ski, vil være optimalt forberedt til at bestå din uddannelse, eller blot have det ultimative ud af dit sabbatår, så anbefaler vi at kigge på vores 5 ugers All-mountain skilærerkursus eller vores ultimative 7 ugers skilærerkursus, som kombinerer både All-mountain kurset og vores tilbagevendende 2 ugers Reunion camp, som afslutning på en lang, skøn vintersæson.

Hvad kan du se frem til med Snowminds?

Uanset hvilket kursus du vælger garanterer vi dig “the full Snowminds experience” på din vintersæson som skilærer. Vores erfarne personale, som alle er tidligere skiinstruktører, følger dig fra første færd og er med HELE VEJEN under din skilæreruddannelse og under skisæsonen, hvor vi sikrer dig jobgaranti på en østrigsk topskiskole.

Samtidig sikrer vores topprofessionelle, østrigske skitrænerteam, at du får den bedst tænkelige træning inden skilærereksamenen. En træning der gør, at 100% af vores instruktører har fået job efter deres Snowmindskursus siden vi startede i 2012!

Når du rejser med Snowminds varetager vi ALT det praktiske arbejde i forbindelse med dit sabbatår, så du blot skal pakke tasken og se frem til en oplevelse for livet som skilærer i Østrig. Uanset hvilken pakke du vælger kan du altid se frem til følgende fordele:

  • En vintersæson som skilærer med JOBGARANTI!
  • Arrangeret bolig, liftkort og uniform under sæsonen
  • Tryghed ved dansk rejseselskab der er medlem af Rejsegarantifonden
  • Et unikt fællesskab med venner for livet
  • En totaloplevelse hvor alt er arrangeret for dig
  • Et passioneret team der støtter dig HELE VEJEN!

Rejseperioder

Dette kursus tilbydes to gange i løbet af vinteren. Begge kurser afsluttes med den østrigske skilærereksamen (og en stor afslutningsfest!), hvorefter der er afrejse til skiskolen, hvor du skal bruge vinteren som skilærer. De to perioder du kan tilmelde dig er:

  • 19. november (afrejsedato fra Danmark) til 13. december 2017
  • 13. januar (afrejsedato fra Danmark) til 2. februar 2018

Begge perioder afsluttes som sagt med en vintersæson som skilærer, som kan løbe helt frem til april, dvs. 4-5 skønne måneder i det østrigske.


Detaljeret oversigt over rejsen

Jobgaranti som skilærer med arrangeret løn, bolig, liftkort og uniform

En sæson som skilærer forbliver igennem hele livet kun en drøm for de fleste, men nu har du chancen for at gøre drømmen til virkelighed. Hos Snowminds har vi mange års erfaring med arbejdet som skilærer og igennem vores nøje tilrettelagte kurser og store netværk blandt verdens skiskoler garanterer vi dig et job på en af verdens bedste skidestinationer.

Jobgarantien er betinget af, at du består din skilæreruddannelse, hvilket ca. 90% af vores kursister gør. Skulle det ske at du ikke består vil vi gøre alt der står i vores magt for at sikre dig et job alligevel, så du kan få en skøn sæsonoplevelse og så tage en reeksamen enten i januar eller marts. Vi er stolte af at sige, at vi aldrig har stået i en situation, hvor vi ikke har kunnet hjælpe med et job efter endt uddannelse!

Vi har topprofessionelle samarbejdspartnere over hele verden og sammen med dem sikrer vi dig, at der er styr på både liftkort, bolig og uniform når du ankommer til din destination. Vær opmærksom på, at der kan forekomme en egenbetaling for fx bolig på flere destinationer, hvilket svinger fra destination til destination afhængigt af deres lønstruktur. Du bliver ansat direkte hos skiskolen, som udbetaler dig løn afhængig af din arbejdsindsats. På nogle skiskoler får man en fast løn og på andre løn per time man arbejder. Man bliver ikke rig af at være skilærer, men tjener som tommelfingerregel ca. 5.000-8.000 kr. pr. måned, hvis man arbejder en fuld måned. En typisk arbejdsuge er ca. 6 dage om ugen.

Under samtalen med os vil vi vurdere din motivation, kvalifikationer og ønsker til din oplevelse, bl.a. for at vurdere hvilken skiskole og destination der kan give dig den perfekte oplevelse. Du ved altså tidligt i forløbet og længe inden afrejse hvilken skiskole du skal arbejde for. Når din uddannelse er bestået og afslutningsfesten overstået bliver du transporteret direkte ud på din skiskole, hvor du får din arbejdskontrakt, anvist bolig og en flot uniform, hvorefter eventyret kan begynde.

Alle vores skiskolepartnere er nøje udvalgt og vi har et tæt forhold til dem alle. Det betyder også, at såfremt der skulle opstå en problemstilling under sæsonen vil du til enhver tid kunne henvende dig hos os. Vi er her for at give dig en oplevelse for livet og vil gøre alt for at hjælpe dig, såfremt der skulle blive behov herfor.

Stort sæson kick-off event i Danmark

Ca. en måned før afrejse finder Snowminds Kick-off event sted. Det er en fantastisk dag fyldt med indslag, som alle sammen er udarbejdet for at forberede dig bedre på din skisæson. Her får du en masse information om din kommende sæson, møder hele Snowminds teamet og ikke mindst dine nye kollegaer. Der vil nemlig altid være minimum én anden dansk Snowminds skilærer på din destination, så du aldrig er alene. Du vil bl.a. blive informeret om uddannelsen, få svar på alle dine spørgsmål og få mulighed for at købe lækkert skiudstyr til super priser.

Transport med luksusbus til Østrig

Snowminds står for din transport til Østrig inden uddannelsen påbegyndes. Vi stopper på givende steder langs motorvejene og samler nye instruktører op inden vi sætter kursen mod sneen. Du må medbringe 2 par ski eller snowboards og have 45 kg bagage med dig. Med andre ord, alt hvad du behøver kan du sagtens have med.

Når sæsonen slutter skal du selv stå for transport hjem, da der er enormt stor forskel på hvornår vores skiinstruktører tager hjem og hvorfra. Dette er således for egen regning, men vi bistår gerne med at arrangere og give tips til de bedste løsninger.

3 ugers teknik camp

Med Snowminds 3 ugers teknik camp får du et intensivt skilærerkursus, der forbereder dig på de mest nødvendige øvelser som du skal mestre for at bestå den østrigske skilæreruddannelse. Du får undervisning 5 dage om ugen, så du kan udvikle dig hurtigt, men stadig har tid til at restituere godt.

Selvom man har stået på ski hele sit liv er man ikke nødvendigvis skiekspert og det finder stort set alle vores kommende skiinstruktører ud af, når de møder vores dygtige, østrigske trænerteam.

Vores trænere er uddannet på højeste internationale niveau og blandt de absolut bedste skilærere i Østrig, hvis ikke i verden. På den måde sikrer vi, at du får topkvalitets skiundervisning. Under forberedelsesdagene vil du også få individuel feedback på dit eget skiløb og bl.a. øve carvingteknikker, kortsving og rytmeskift, så du kan blive bedre og mere sikker på pisten.

Kurset slutter med den store finale, den afsluttende eksamensdag på den østrigske skilæreruddannelse, hvorefter vi afholder en stor, velfortjent Snowminds afslutningsfest. Dagen efter er det tid til at tage afsked med alle dine nye venner, inden turen går mod destinationen, hvor du skal arbejde den kommende vinter.

Hvis du ønsker den optimale forberedelse inden din skilærereksamen, som du skal bestå for at få jobgaranti, samt elsker at udvikle dig på ski i bl.a. powder og pukler, har vi skræddersyet vores 5 ugers All-mountainkursus til dette, hvilket du på vores ultimative 7 ugers skilærerkursus kan supplere med vores 2 ugers Snowminds Landes Reunion Camp som sæsonafslutning, hvilket er et yderst populært fænomen hos vores skilærere.

3 uger på 3-stjernet hotel med 1/2-pension

“We take care of our own” og under et intensivt kursus skal man have god mad og bo godt! Man har hørt mange historier om dårlige ungdomshoteller med 8 mand på køjesengsværelser og dårlig mad, hvilket også er tilfældet mange steder, men ikke hos Snowminds!

Vi sætter en dyd i at sikre kvalitet i hele oplevelsen, hvilket også er årsagen til at vi samarbejder med gode hoteller der laver god, sund og nærende morgenmad. Du vil blive indkvarteret på et 3-stjernet hotel (nogle gange lidt bedre) med Wifi og bo på 2-5 personers værelser eller lejligheder, hvor du vil bo med de andre danskere.

Morgenmaden består af en stor, nærende buffet og aftensmaden af enten 3 retter eller buffet med både suppe, salat, hovedret og dessert. Kort sagt er der ingen der går sulten i seng hos os!

3 ugers liftkort under skilærerkurset

Ved ankomst før du udleveret et liftkort, så du de næste 3 uger kan give den fuld gas på pisterne. Dette liftkort kan naturligvis også bruges på dine fridage, dvs. når der er undervisningsfri, hvis du vil op og give den gas på skiene på egen hånd.

Såfremt du ønsker et Salzburger Super Ski Sæsonkort, som dækker 2550km pister og som du kan bruge til at besøge dine nye venner under sæsonen, så er dette et tilbud du har, såfremt du deltager på vores 5 ugers All-mountain camp eller ultimative 7 ugers skilærerkursus. 

Den internationalt anerkendte østrigske Anwärter level 1 skilæreruddannelse

For at sikre os at alle vores instruktører får uddannelse af højeste kvalitet samarbejder vi med Salzburger Berufskilehrer & Snowboardlehrer Verband, et af verdens mest anerkendte skilærerforbund.

De sidste 10 dage af dit kursus vil deres trænere tage dig igennem Anwärteruddannelsen, som er level 1 i deres uddannelsessystem. Her vil du blive trænet til at undervise begyndere og lettere øvede i at stå på ski, og efter endt eksamen således være klar til at starte arbejdet hos din arbejdsgiver.

Uddannelsen er en af de mest anerkendte i verden og vil ikke blot stå flot på CV’et, men også kunne bruges på mange af Snowminds andre destinationer rundt omkring i verden efterfølgende.

Transport til din destination efter endt kursus

Når din uddannelse er færdig og afslutningsfesten er veloverstået vil vi arrangere din og dine nye kollegaers transport fra uddannelsen til din skiskole, hvor du vil blive indkvarteret og møde din nye chef. Alt transport er der dermed sørget for.

Team events i januar og marts i Østrig

Efter kurset kommer vi hos Snowminds hurtigt til at savne jer og I kommer, forhåbentligt, også til at savne os og hinanden 🙂 Derfor afholder vi både i januar og marts et stort Snowminds Team Event. Her samler vi hele Snowminds teamet et hemmeligt sted i Østrig for at få en oplevelse udover det sædvanlige og se alle igen. I år tager vi til Kitzbühel i januar for at se World Cup skiløb på det legendariske Hahnenkahm Renn og oplevel den ikoniske by. Marts er stadig en hemmelighed.

Vores team events er frivillige at deltage i og kan tilkøbes for et mindre beløb, som udelukkende går til at dække omkostningerne ved eventet.

Snowminds Reunion Party i Danmark efter sæsonen

Udover den store 2 ugers Snowminds Reunion sæsonafslutningscamp i Kaprun i April afholder vi ligeledes et stort reunion party i Danmark efter sæsonen. Dette ligger typisk i maj måned, hvor de sidste er kommet hjem, og inden mange tager med os videre ud i verden til bl.a. Afrika, Argentina eller Australien.

Snowminds Reunion Party’et er ligeledes frivilligt, men er en super mulighed for at gense gamle venner og snakke røverhistorier fra en skøn skisæson.

Optagelse i Snowminds Alumni

Siden 2012 har vi hos Snowminds uddannet mere end 550 dygtige, danske skiinstruktører. Alle er en del af netværket “Snowminds Alumni”, som vi har stiftet for at kunne tilbyde alle vores instruktører flere unikke oplevelser, netværk og fordele med Snowminds. Vi arrangerer årlige ture, så som skiture, surfture, team aktiviteter, events, reunionfester m.m., hvor vores instruktører netværker på tværs af årgange. På den måde kan man få sparring og hjælp til alt fra spørgsmål til sæsonen, studievalg, karriere, udstyrsvalg og meget andet fra mere rutinerede instruktører. Snowminds Alumni er din adgang til Danmarks største netværk af unge skientusiaster.

Tryghed, fællesskab og oplevelser for livet

Fra dit første møde med os til samtalen i Danmark vil du blive fulgt, støttet og vejledt af vores erfarne team, som allesammen har været tidligere skiinstruktører hos os. På den måde vil du til enhver tid kunne få hjælp og sparring, hvad enten du har brug for råd til at pakke inden afrejse, et godt råd til hvordan du kan udvikle dit skiløb under vores kursus, sparring til tyske ord på uddannelsen eller en trøstende skulder under sæsonen. Kort sagt; uanset hvad du har brug for, så er vi der for dig HELE VEJEN!

Inden afrejse vil du blive inviteret til vores Facebookgruppe, hvor du kan sætte ansigt på alle de andre skilærere du skal tilbringe vinteren sammen med. Vi udarbejder dansk forberedelse til uddannelsen, så du kan komme velforberedt og samtidig har du mulighed for at bestille et tyskkursus, så dit tyske kan sidde lige i skabet.

Under uddannelsen er vi der til at hjælpe med alt fra læringsmateriale, sproget, øvelserne og ikke mindst at besvare alle de spørgsmål du måtte have om skiteknik, samt dine eksamener. Det betyder også, at du ikke altid er afhængig af at få ting besvaret hos din instruktør eller i gruppen. Du kan altid fange et medlem af Snowminds teamet.

Vi gør samtidig ekstremt meget ud af at sammensætte teams der kan fungere og som består af skønne, glade og motiverede skientusiaster. Dermed vil du unægteligt komme til at knytte tætte bånd med fx dine værelseskammerater, skiløbere i din gruppe på pisten og naturligvis dine kollegaer på destinationer. Alt sammen noget som vores tidligere skilærere ofte nævner som unikt ved oplevelsen. Dette fællesskab er ikke bare vigtigt fra et socialt synspunkt, men guld værd under uddannelsen og til eksamenerne, hvor støtte fra dine venner kan være lige dét ekstra der bærer dig godt igennem og giver dig et skilærerbevis i hånden.

Hos os er du ikke et nummer, men et menneske, en skilærer, og vores eneste mål og forhåbning er, at give dig en unik oplevelse som skiinstruktør, som du kan se tilbage på med glæde og savn resten af livet. Det er store ord, men de kommer fra hjertet; og det er dét Snowminds handler om. Passion for skiløb. Passion for mennesker. Passion for dig.


Hvem kan ansøge som skiinstruktør i Østrig?

Hos Snowminds sætter vi en ære i, at det er de rigtige personer der udvælges til vores hold af ski- og snowboardinstruktører, og vi er blandt vores skiskolepartnere kendt for at uddanne dygtige, energiske og topmotiverede skiinstruktører. Netop derfor er vores kurser skræddersyet, så du får optimal træning uanset skiniveau, og vi dermed sikrer, at du “uanset” skiniveau kan få drømmen om en vinter i Alpernes fedeste job opfyldt! Det vigtigste er, at du er positiv, livsglad, eventyrlysten og klar til at arbejde hårdt for at blive en del af Snowminds Teamet.

Grundlæggende forventer vi, at du:

  • Besidder gode ski- eller snowboardkundskaber, dvs. kan køre sikkert på det meste af bjerget
  • Er udadvendt, positiv og livsglad
  • Er seriøs, ansvarsbevidst og topmotiveret
  • Er god med både børn, unge og voksne
  • Kan lide at undervise og at blive udfordret
  • Behersker engelsk og tysk på samtaleniveau
  • Er minimum 18 år

 

Når du har sendt din ansøgning vil vi kalde dig til samtale, hvor vi vil vurdere dit kandidatur. Samtidig har du mulighed for at høre mere om vores kurser og en oplevelse som skiinstruktør i Østrig. Herefter vil vi vende tilbage til dig med info om, hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på holdet.

Vi har stor interesse for vores kurser og fylder hurtigt op. Derfor kører vi også et “først-til-mølle” princip, hvor vi har ansøgningsfrist hver måned. Det vil sige, at jo før du søger desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination.

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.


Hvad siger vores skiinstruktører?

Min sæson på ski med Snowminds har været en af de helt store oplevelser i mit liv. Der er helt klart masser af fede oplevelser og minder, som skinner igennem når jeg tænker tilbage.

Frederik Alsing, Skilærer i Flachau og Whistler

Jeg valgte Snowminds, fordi de lovede at arrangere alt det praktiske. Hele holdet var venlige og imødekomne og altid hjælpsomme. Det gav mig en masse selvtillid til at gennemføre instruktøruddannelsen.

Mads Viborg Pedersen, skilærer i Lofer og Japan

Det er sjovt så hurtigt det udviklede sig fra start til slut. Jeg har virkelig fået meget mere ud af det end hvad jeg havde forventet. Jeg gjorde det sgu og jeg ville uden tøven gøre det hele igen!

Louise Kamp, Skilærer i Mühlbach

Vil du høre mere fra vores instruktører? Læs deres beretninger fra Snowminds bloggen eller se deres anmeldelser på Trustpilot eller Facebook, hvor vi er rated helt i top!


Vores mest populære pakker

 


Læs mere fra vores skilærere