Bliv skilærer i St. Anton

Østrigs freeride Mekka

En sæson som skiinstruktør i St. Anton byder på utroligt skiterræn, konstante powder dumps, muligvis Østrigs bedste afterski og hele 340 kilometer præparerede pister. Hvad mere kan man ønske sig?

St. Anton er en del af Alberg ski-netværket, hvor du som skiinstruktør får mulighed for at udforske områderne Stuben am Arlberg, St. Christoph, Lech, Zürs, Warth, Schröcken, Sonnenkopf/Klösterle og Pettneu. I St. Anton får du din daglige gang på 340 kilometer præparerede pister og over 200 kilometers skiruter, hvilket giver dig ubegrænsede muligheder for alle typer af ski- og snowboard-oplevelser. Arlbergområdets 2800 meter høje top nås nemt ved at tage én af de i alt 94 moderne lifte. St. Anton am Arlbergs skilandskab/terræn bliver beskrevet som et sandt skiparadis og især for freeriders. Efter et af de jævnlige powder dumps, strømmer de til St. Anton og slår sig løs i området og ofte er der flere freeriders end almindelige skiløbere. St. Anton var vært for Alpine ski World cuppen tilbage i 2001 og har et internationalt ry.

Schischule Arlberg, en verdenskendt skiskole

Skiskolen hører til blandt de allerstørste i Østrig, med sine op mod 400 instruktører ansat i løbet af sæsonen. Som ansat skiinstruktør her giver det anledning til tider lidt stressende, men altid spændende arbejdsdage med et super fedt og lærerigt arbejdsmiljø. Man vil typisk blive tildelt arbejde ved enten børne- eller voksengrupperne eller privat undervisning, alt efter kompetencer.

St. Anton er det alpine skiløbs fødested   

En sæson som skiinstruktør i St. Anton giver dig mulighed for at blive skiinstruktør, hvor det hele startede. Verdens første skiskole åbnede nemlig i 1903 i St. Anton. Der er noget helt specielt og unikt over denne hyggelige og karismatiske bjergby, hvis atmosfære er fuldt af liv. En skiinstruktør i St. Anton får det bedste af alt! Der er ikke mange skiområder i Østrig, hvor du får mulighed for både verdensklasse skiløb og afterski. I St. Anton er mulighederne uendelige!

 

 

Fakta

Et overblik over St. Anton

  • 1304m til 2811m
  • 340km piste
  • 200km ski router
  • 94 lifte
  • Freeride Mekka i Østrig.
  • Hjem til verdens ældste skiskole

 


Populære produkter