Bliv skilærer i Sölden

The Big 3 Advantage

Som ski- eller snowboardinstruktør i Sölden, med sine “Big 3”, får du en sæson i en af de højeste og bedste skiområder i Østrig

Gaislachkogl, Tiefenbachkogl og Schwarze Schneid udgør tilsammen de tre høje toppe i Sölden, der alle er over 3000m i højde. Dette garanterer nærmest, at der altid er god sne at finde et eller andet sted – ofte rigtigt mange steder faktisk. Når man dertil ligger områdets 33 super moderne lifte, samt 145 km præparerede piste, så har man sammensætningen til en noget nært perfekt skidestination. Dertil kommer et kæmpe plus, da Sölden er vært til verdensmesterskaberne på ski, hvor man med garanti får en på opleveren!

Lær at mestre pisterne som skiinstruktør i Sölden

Som ski- eller snowboardlærer uddannet igennem Snowminds er der mulighed for ansættelse i både Skischule Vacancia og Skischule Ski & Race Ötztal-Sölden. Fælles for begge er at de har dygtige og passionerede skiskoleledere, hvor gæsterne er internationale og kommer fra nær og fjern for at modtage undervisning – her kan man få sine sproglige kundsskaber udfordret og udvidet!

Oplev alt hvad Sölden har at tilbyde

Om det er det ugentlige skishow opført at den traditionelle skiklub, en afslappende tur i den lokale svømmehal/spa efter endt arbejdsdag eller at se en af alpernes bedste udsigter fra en paragliding tur, så er der noget til enhver smag og ethvert humør. Derudover er det ikke nogen hemmelighed at både afterskien og nattelivet i byen, hører til i den bedste ende! Det er ikke for sjov, at Sölden er kendt som Alpernes Ibiza! Og en enkelt restauration som nok skulle være et besøg værd i løbet af sæsonen, er den efterhånden berømte Ice Q, som man helt sikkert genkender hvis man ellers har set den seneste film om en vis britisk agent. Uanset hvad er man i Sölden garanteret en sæson fyldt med afveksling samt mindeværdige oplevelser for resten af livet!

Fakta

  • Stå på ski fra 1350 m til 3340 m
  • 145 km piste
  • 33 lifte
  • Ultra moderne lifte
  • World cup værtsby
  • Tre toppe over 3000 m
  • Bredt udvalg til både skieren og aprés-skieren

 


 Populære produkter