7 ugers ski- og snowboardeventyr

Det ultimative ski- og snowboardkursus til dig der IKKE vil gå på kompromis med dit sabbatår

Det ultimative kursus til dig der vil have DET OPTIMALE ud af dit sabbatår som ski- og snowboardinstruktør! I løbet af en vintersæson vil du over i alt 7 ugers ski- og snowboardlærerkursus opnå level 2 Landesuddannelsen i den østrigske skiskole. Du vil udvikle dit ski- og snowboardniveau hele sæsonen til højder du ikke vil tro muligt – trust us!  

Med vores ultimative 7 ugers ski- og snowboardlærerkursus giver vi dig mulighed for at opnå det højest tænkelige niveau på bjerget i løbet af en fuld vintersæson som ski- og snowboardlærer i Østrig. Dit ski- og snowboardniveau vil over 5-6 måneder blive forfinet og forvandlet til et hidtil uset niveau hos os, hvor du vil starte med vores 5 ugers All-mountain ski & snowboard camp i Kaprun, Østrig til november.

Her vil du blive trænet og uddannet som level 1 ski- og snowboardinstruktør og blive klar til at starte din sæson på en af østrigs topresorts. I løbet af sæsonen vil du arbejde som instruktør og løbende få skilærertræning på skiskolen, hvilket vil forberede dig optimalt til din level 2 uddannelse i april på Snowminds 2 ugers Reunion camp, som samtidig sætter punktum for en sublim vintersæson i Alperne.

Som med vores andre pakker har vi fuldt fokus på tryghed, fællesskab og oplevelser for livet. Derfor inkluderer pakken naturligvis alt hvad det kræver for at få den perfekte start på skilærertilværelsen. Du får invitation til stort kickoff event i Danmark i oktober, forberedelsesmateriale på dansk, transport i luksusbus til Østrig, 5 ugers ski- og snowboardkursus med level 1 uddannelsen i Østrig og herefter et brag af en afslutningsfest efter uddannelsen, inden vi arrangerer transport til din destination.

Naturligvis sikrer vi dig også en unik jobgaranti med ansættelse hos en af vores mange partnerskiskoler på en top destination i Østrig, så du kan få en drømmesæson som ski- og snowboardinstruktør.

Den fuldendte Snowminds sæsonoplevelse med jobgaranti 

Uanset hvilket kursus du vælger garanterer vi dig “the full Snowminds experience” på din vintersæson som skilærer. Vores erfarne personale, som alle er tidligere skiinstruktører, følger dig fra første færd og hele vejen igennem sæsonen, hvor vi sikrer dig jobgaranti på en østrigsk topskiskole. Vi har fuld fokus på tryghed, fællesskab og på at give alle vores folk en oplevelse for livet!

Samtidig sikrer vores topprofessionelle trænere, at du får den bedst tænkelige træning inden skilærereksamen. En træning der gør, at 100% af vores instruktører har fået job efter deres Snowmindskursus siden vi startede i 2012!

Hvad får du hos Snowminds?

Når du rejser med Snowminds varetager vi ALT det praktiske arbejde i forbindelse med dit sabbatår, så du blot skal pakke tasken og se frem til en oplevelse for livet som skilærer i Østrig. Uanset hvilken pakke du vælger kan du altid se frem til følgende fordele:

  • Jobgaranti, sæsonliftkort, bolig og kontrakt med en skiskole
  • To uddannelser: Anwärter og Landes 1
  • Samlet 7 ugers intensiv ski- og snowboardtræning
  • 7 uger på 3-stjernet hotel med 1/2 pension
  • 5 ugers All-mountain camp i november/december
  • 2 ugers Reunion camp i April
  • Salzburger Super Ski Sæsonliftkort til 2550 km pister
  • Transport til Østrig og ud på destinationen
  • Team events med Snowminds under og efter sæsonen
  • En unik sæsonoplevelse med venner for livet

Detaljeret oversigt over rejsen

Jobgaranti som ski- og snowboardlærer med arrangeret løn, bolig og liftkort

En sæson som ski- og snowboardlærer forbliver igennem hele livet kun en drøm for de fleste, men nu har du chancen for at gøre drømmen til virkelighed. Hos Snowminds har vi mange års erfaring med arbejdet som ski- og snowboardlærer og igennem vores nøje tilrettelagte kurser og store netværk blandt verdens skiskoler garanterer vi dig et job på en af verdens bedste skidestinationer.

Jobgarantien er betinget af, at du består din ski- og snowboardlæreruddannelse, hvilket ca. 90% af vores kursister gør. Skulle det ske at du ikke består vil vi gøre alt der står i vores magt for at sikre dig et job alligevel, så du kan få en skøn sæsonoplevelse og så tage en reeksamen enten i januar eller marts. Vi er stolte af at sige, at vi aldrig har stået i en situation, hvor vi ikke har kunnet hjælpe med et job efter endt uddannelse!

Vi har topprofessionelle samarbejdspartnere over hele verden og sammen med dem sikrer vi dig, at der er styr på både liftkort, bolig og uniform når du ankommer til din destination. Vær opmærksom på, at der kan forekomme en egenbetaling for fx bolig på flere destinationer, hvilket svinger fra destination til destination afhængigt af deres lønstruktur. Du bliver ansat direkte hos skiskolen, som udbetaler dig løn afhængig af din arbejdsindsats. På nogle skiskoler får man en fast løn og på andre løn per time man arbejder. Man bliver ikke rig af at være skilærer, men tjener som tommelfingerregel ca. 5.000-8.000 kr. pr. måned, hvis man arbejder fuld tid. En typisk arbejdsuge er ca. 6 dage om ugen.

Under samtalen med os vil vi vurdere din motivation, kvalifikationer og ønsker til din oplevelse, bl.a. for at vurdere hvilken skiskole og destination der kan give dig den perfekte oplevelse. Du ved altså tidligt i forløbet og længe inden afrejse hvilken skiskole du skal arbejde for. Når din uddannelse er bestået og afslutningsfesten overstået bliver du transporteret direkte ud på din skiskole, hvor du får din arbejdskontrakt, anvist bolig og en flot uniform, hvorefter eventyret kan begynde.

Alle vores skiskolepartnere er nøje udvalgte og vi har et tæt forhold til dem alle. Det betyder også, at såfremt der skulle opstå en problemstilling under sæsonen vil du til enhver tid kunne henvende dig hos os. Vi er her for at give dig en oplevelse for livet og vil gøre alt for at hjælpe dig, såfremt der skulle blive behov herfor.

Stort sæson kick-off event i Danmark

Ca. en måned før afrejse finder Snowminds Kick-off event sted. Det er en fantastisk dag fyldt med indslag, som alle sammen er udarbejdet for at forberede dig bedre på din skisæson. Her får du en masse information om din kommende sæson, møder hele Snowminds teamet og ikke mindst dine nye kollegaer. Der vil nemlig altid være minimum én anden dansk Snowminds ski- og snowboardlærer på din destination, så du aldrig er alene. Du vil bl.a. blive informeret om uddannelsen, få svar på alle dine spørgsmål og få mulighed for at købe lækkert skiudstyr til super priser.

Transport med luksusbus til Østrig

Snowminds står for din transport til Østrig inden uddannelsen påbegyndes. Vi stopper på givende steder langs motorvejene og samler nye instruktører op inden vi sætter kursen mod sneen. Du må medbringe 2 par ski eller snowboards og have 45 kg bagage med dig. Med andre ord, alt hvad du behøver kan du sagtens have med.

Når sæsonen slutter skal du selv stå for transport hjem, da der er enormt stor forskel på hvornår vores ski- og snowboardlærerer tager hjem og hvorfra. Dette er således for egen regning, men vi bistår gerne med at arrangere og give tips til de bedste løsninger.

I alt 7 ugers ski- og snowboardtræning med østrigske topinstruktører

Selvom man har stået på ski hele sit liv er man ikke nødvendigvis ekspert og det finder stort set alle vores kommende instruktører ud af når de møder vores dygtige, østrigske trænerteam. Vores trænere er uddannet på højeste international niveau og blandt de absolut bedste ski- og snowboardlærere i Østrig, hvis ikke i verden. På den måde sikrer vi, at man udvikler sig med lynets hast fra dag ét på vores kurser og får den absolut bedste forberedelse til at bestå den østrigske ski- og snowboardlæreruddannelse.

Samtidig udvikler man sit skiløb i en hastighed og til et niveau man kun har turdet drømme om. Det gir næsten sig selv; hvornår fik du sidst 7 ugers intensiv ski- og snowboardtræning af nogle af verdens dygtigste ski- og snowboardlærere?

5 ugers All-mountain camp i november/december

Vores All-mountain camp er den perfekte måde at kick-starte dit ski- og snowboardeventyr og drømmen om en sæson som ski- og snowboardlærer.

Igennem 5 forrygende og intense uger får du udviklet dit ski- og snowboardniveau til uanede højder, lærer en masse om ski- og snowboardteknik, skiudstyr, sikkerhed i bjergene på vores populære lavinekurser og herudover deltager i en masse sjove, teamaktiviteter som alt sammen er med til at skabe den unikke Snowminds kultur vores team og ski- og snowboardlærere er kendte for.

Der er undervisning 5 dage om ugen på bjerget, hvor din træner hjælper dig til at begå dig både på pisten, i park, pukkel og powder, så du kan stå på ski og udvikle dig på hele bjerget. Din teknik vil udvikle sig hurtigt og igennem løbende feedback og træning finpudset, så du har et fantastisk udgangspunkt før sæsonen. Alt dette leder op til den store kulmination på vores All-mountain camp – den østrigske level 1 ski- og snowboardlærereksamen, som bliver sidste prøve inden din vintersæson som østrigsk ski- og snowboardlærer!

Inden du bliver transporteret ud til din destination holder vi en stor, afsluttende afskedsfest, hvor du sammen med dine nye venner, som du igennem de sidste 5 uger vil have fået et unikt sammenhold med, vil fejre et vellykket resultat inden afrejse til din destination og skiskole.

2 ugers Reunion camp med level 2 uddannelse i april

Når sæsonen går på held og du kan se tilbage på flere måneders skønne oplevelser på skiskolen er det tid til en af årets største begivenheder, nemlig Snowminds tilbagevendende 2 ugers Reunion camp i april.

Her vil du endnu engang blive forenet med dine venner fra kurset i november/december og slutte sæsonen af med manér på Kitzsteinhorn gletscheren ved Kaprun. Under skisæsonen udvikler du dig i dit job som ski- og snowboardlærer og med ski- og snowboardlærertræning på skiskolen, hvilket du vil bruge til at få 14 dages udvidet tekniktræning på den østrigske Landes 1 ski- og snowboardlæreruddannelse. Du kan vælge enten at tage snowboardlinjen eller skilinjen, og uanset hvad du vælger vil der være fuldt fokus på din teknik og sjov på både piste, pukkel, park og powder. Kort sagt vil du blive trænet til at kunne undervise dygtigere skiløbere og selv udvikle dig enormt!

Alt i alt en super sjov og lærerig camp, hvor der dog er én ting der er i fokus; fællesskabet og en social og hyggelig afrunding på skisæsonen inden turen går hjem til Danmark.

7 uger på 3-stjernet hotel med 1/2-pension

“We take care of our own” og under et intensivt kursus skal man have god mad og bo godt! Man har hørt mange historier om dårlige ungdomshoteller med 8 mand på køjesengsværelser og dårlig mad, hvilket også er tilfældet mange steder, men ikke hos Snowminds!

Vi sætter en dyd i at sikre kvalitet i hele oplevelsen, hvilket også er årsagen til at vi samarbejder med gode hoteller der laver god, sund og nærende mad. Du vil blive indkvarteret på et 3-stjernet hotel (nogle gange lidt bedre) med Wifi og bo på 2-5 personers værelser eller lejligheder, hvor du vil bo med de andre danskere.

Morgenmaden består af en stor, nærende buffet og aftensmaden af enten 3 retter eller buffet med både suppe, salat, hovedret og dessert. Kort sagt er der ingen der går sulten i seng hos os!

Salzburger Super Ski sæsonliftkort til 2550km pister

I samarbejde med din skiskole køber vi som en service til dig et Salzburg Super Ski Sæsonliftkort, så du under din skisæson har adgang til hele 2550 km. pister fordelt på 22 skiområder i Salzburger Land, samt en række tilstødende skiområder.

Det betyder, at du i løbet af vinteren nemt kan besøge dine venner og kollegaer i andre områder og på den måde udforske mere af Østrig på ski.

OBS! Arbejder du i Tyrol, dvs. udenfor det område der er dækket af nævnte liftkort er omtalte liftkort IKKE inkluderet i prisen.

Den internationalt anerkendte østrigske level 1+2 ski- og snowboardlæreruddannelse

For at sikre os at alle vores instruktører får uddannelse af højeste kvalitet samarbejder vi med Salzburger Berufskilehrer & Snowboardlehrer Verband, et af verdens mest anerkendte ski- og snowboardlærerforbund.

De sidste 16 dage af dit kursus vil deres trænere tage dig igennem Duallæreruddannelsen, som er level 1 i deres uddannelsessystem. Her vil du blive trænet til at undervise begyndere og lettere øvede i at stå på ski og snowboard, og efter endt eksamen således være klar til at starte arbejdet hos din skiskole.

Uddannelsen er en af de mest anerkendte i verden og vil ikke blot stå flot på CV’et, men også kunne bruges på mange af Snowminds andre destinationer rundt omkring i verden efterfølgende.

Transport til din destination efter endt kursus

Når din uddannelse er færdig og afslutningsfesten er veloverstået vil vi arrangere din og dine nye kollegaers transport fra uddannelsen til din skiskole, hvor du vil blive indkvarteret og møde din nye chef. Alt transport er der dermed sørget for.

Team events i januar og marts i Østrig

Efter kurset kommer vi hos Snowminds hurtigt til at savne jer og I kommer, forhåbentligt, også til at savne os og hinanden 🙂 Derfor afholder vi både i januar og marts et stort Snowminds Team Event. Her samler vi hele Snowminds teamet et hemmeligt sted i Østrig for at få en oplevelse udover det sædvanlige og se alle igen. I år tager vi til Kitzbühel i januar for at se World Cup skiløb på det legendariske Hahnenkahm Renn og oplevel den ikoniske by. Marts er stadig en hemmelighed.

Disse team events er frivillige at deltage i og kan tilkøbes for et mindre beløb, som udelukkende går til at dække omkostningerne ved eventet.

Snowminds Reunion Party i Danmark

Udover den store 2 ugers Snowminds Reunion sæsonafslutningscamp i Kaprun i April afholder vi ligeledes et stort reunion party i Danmark efter sæsonen. Dette ligger typisk i maj måned, hvor de sidste er kommet hjem, og inden mange tager med os videre ud i verden til bl.a. Afrika, Argentina eller Australien.

Snowminds Reunion Party’et er ligeledes frivilligt, men er en super mulighed for at gense gamle venner og snakke røverhistorier fra en skøn skisæson.

Optagelse i Snowminds Alumni

Siden 2012 har vi hos Snowminds uddannet mere end 550 dygtige, danske skiinstruktører. Alle er en del af netværket “Snowminds Alumni”, som vi har stiftet for at kunne tilbyde alle vores instruktører flere unikke oplevelser, netværk og fordele med Snowminds. Vi arrangerer årlige ture, så som skiture, surfture, team aktiviteter, events, reunionfester m.m., hvor vores instruktører netværker på tværs af årgange. På den måde kan man få sparring og hjælp til alt fra spørgsmål til sæsonen, studievalg, karriere, udstyrsvalg og meget andet fra mere rutinerede instruktører. Snowminds Alumni er din adgang til Danmarks største netværk af unge skientusiaster.

Tryghed, fællesskab og oplevelser for livet

Fra dit første møde med os til samtalen i Danmark vil du blive fulgt, støttet og vejledt af vores erfarne team, som allesammen har været tidligere ski- og snowboardlærerer hos os. På den måde vil du til enhver tid kunne få hjælp og sparring, hvad enten du har brug for råd til at pakke inden afrejse, et godt råd til hvordan du kan udvikle dit skiløb under vores kursus, sparring til tyske ord på uddannelsen eller en trøstende skulder under sæsonen. Kort sagt; uanset hvad du har brug for, så er vi der for dig HELE VEJEN!

Inden afrejse vil du blive inviteret til vores Facebookgruppe, hvor du kan sætte ansigt på alle de andre ski- og snowboardlærere du skal tilbringe vinteren sammen med. Vi udarbejder dansk forberedelse til uddannelsen, så du kan komme velforberedt og samtidig har du mulighed for at bestille et tyskkursus, så dit tyske kan sidde lige i skabet.

Under uddannelsen er vi der til at hjælpe med alt fra læringsmateriale, sproget, øvelserne og ikke mindst at besvare alle de spørgsmål du måtte have om skiteknik, samt dine eksamener. Det betyder også, at du ikke altid er afhængig af at få ting besvaret hos din instruktør eller i gruppen. Du kan altid fange et medlem af Snowminds teamet.

Vi gør samtidig ekstremt meget ud af at sammensætte teams der kan fungere og som består af skønne, glade og motiverede skientusiaster. Dermed vil du unægteligt komme til at knytte tætte bånd med fx dine værelseskammerater, skiløbere i din gruppe på pisten og naturligvis dine kollegaer på destinationer. Alt sammen noget som vores tidligere ski- og snowboardlærere ofte nævner som unikt ved oplevelsen. Dette fællesskab er ikke bare vigtigt fra et socialt synspunkt, men guld værd under uddannelsen og til eksamenerne, hvor støtte fra dine venner kan være lige dét ekstra der bærer dig godt igennem og giver dig et ski- og snowboardlærerbevis i hånden.

Hos os er du ikke et nummer, men et menneske, en ski- og snowboardlærer, og vores eneste mål og forhåbning er, at give dig en unik oplevelse som ski- og snowboardlærer, som du kan se tilbage på med glæde og savn resten af livet. Det er store ord, men de kommer fra hjertet; og det er dét Snowminds handler om. Passion for skiløb. Passion for mennesker. Passion for dig.

Hvem kan ansøge som skiinstruktør?

Hos Snowminds sætter vi en ære i, at det er de rigtige personer der udvælges til vores hold af ski- og snowboardinstruktører, og vi er blandt vores skiskolepartnere kendt for at uddanne dygtige, energiske og topmotiverede ski- og snowboardlærerer. Netop derfor er vores kurser skræddersyet, så du får optimal træning uanset ski- og snowboardniveau, og vi dermed sikrer, at du “uanset” ski- og snowboardniveau kan få drømmen om en vinter i Alpernes fedeste job opfyldt! Det vigtigste er, at du er positiv, livsglad, eventyrlysten og klar til at arbejde hårdt for at blive en del af Snowminds Teamet.

Grundlæggende forventer vi, at du:

  • Besidder gode ski- eller snowboardkundskaber, dvs. kan køre sikkert på det meste af bjerget
  • Er udadvendt, positiv og livsglad
  • Er seriøs, ansvarsbevidst og topmotiveret
  • Er god med både børn, unge og voksne
  • Kan lide at undervise og at blive udfordret
  • Behersker engelsk og tysk på samtaleniveau
  • Er minimum 18 år

 

Når du har sendt din ansøgning vil vi kalde dig til samtale, hvor vi vil vurdere dit kandidatur. Samtidig har du mulighed for at høre mere om vores kurser og en oplevelse som ski- og snowboardlærer i Østrig. Herefter vil vi vende tilbage til dig med info om, hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på holdet.

Vi har stor interesse for vores kurser og fylder hurtigt op. Derfor kører vi også et “først-til-mølle” princip, hvor vi har ansøgningsfrist hver måned. Det vil sige, at jo før du søger desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination.

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.


Hvad siger vores skiinstruktører?

Jeg valgte Snowminds fordi, deres setup var unikt og ingen andre kunne tilbyde det samme, mht. jobgaranti og tryghed. Netop denne beslutning skulle vise sig at blive den bedste jeg
nogensinde har truffet.

Morten - Instruktør i Schladming

Jeg tænker ofte tilbage på min vinsæson i Lofer med et kæmpe smil på læberne. Masser af fedt skiløb, lærerigt arbejde, uforglemmeligt afterski både på toppen og i dalen. 4 måneder jeg aldrig glemmer, venskaber og oplevelser jeg v

Julie - Instruktør i Lofer

Snowminds arrangerer alt for dig før afgang. De skaber en følelse af sikkerhed og tryghed, før under og efter rejsen til Østrig. Desuden er de der for dig HELE VEJEN!

Juliane - Ski- og snowboardinstruktør i Mayrhofen

Vil du høre mere fra vores instruktører? Læs deres beretninger fra Snowminds bloggen eller se deres anmeldelser på Trustpilot eller Facebook, hvor vi er rated helt i top!


Læs mere om ski- og snowboardlærerlivet