Sæsonstart. Det føles som i går, men det er næsten en måned siden, vores bjerg Mount Washington åbnede. Der er sket så meget siden jeg skrev . min første blog fra Canada; træning, åbningsarrangementer, første undervisnings oplevelser, flere undervisnings oplevelser, Karaoke nights, jul, julearrangementer, familiebesøg, nytår og nu er sæsonens travleste periode ovre. Heldigvis har jeg delt alle oplevelserne med en masse søde mennesker, som alle er her af samme årsag, nemlig at have det fedt i sneen som skiinstruktør i Canada!
Her er et billede fra vores aller første dag på bjerget. Til højre står vores træner Tobin, derefter Frederik, Camilla, Sille, Ditte, Malou, Joan, Trine, Luke, Cora, Mark og forrest vores engelske, crazy, ”jeg-tager-kun-selfies-med-andres-telefoner-og-mit-go-pro” ven Harrison.
Ja tak til denne udsigt hver dag, undtagen på powderdage, her på Mount Washington.
Vi kom til Courtenay, byen i dalen hvor vi bor, ”længe” før bjerget åbnede. Vi var hårdt ramt af jetlag, dovenskab og dårligt vejr, så det gik langsomt med at udforske byen og landet, hvor alle kører i Pick-up trucks, hvor man kun kan købe madvarer i ”Club-Pack” størrelse, og hvor indbyggerne spiser poutine, som er pommes frittes med en slags brun sauce.
Vi fandt dog hurtigt ud af, at canadier er det mest åbne og sødeste folkefærd! Den måde man hilser hinanden på med ”Hi, how are you?”, er fantastisk! Man interesserer sig for hinanden på en anden måde. Vi blev taget SÅ godt imod! Når vi fortæller, at vi er fra Danmark og skal være skiinstruktører her, bliver folk helt imponeret og fortæller, at de altid gerne har villet til Danmark. Derefter fortæller de om alle de fantastiske steder i Canada, som vi skulle besøge, se og opleve. Ditte mødte fx en dame på færgen på vej til Vancouver Island, der fortalte stolt om hendes by Cumberland, og at vi bare skulle sige ”hej” på gaden og kunne komme forbi, hvis vi havde tid og lyst.
Her er vi så ”The Danes” aka. ”The Angels and Frederik”.
Ditte, Sille og engelsek Harrison lavede det sødeste gingerbread house lige op til jul. Det pyntede fint sammen med alt det andet julepynt, der skabte den hyggeligste stemning på vores hostel.
Og tid havde vi i hvert fald indtil d. 11. december, hvor bjerget åbnede, så vi skrev en rigtig lang bucket-liste, for vi havde ikke overskud til at udføre alle aktiviteterne. Vi nåede dog at bage julekager, se julekalender, opleve Vancouver by day and night og se en ishockeykamp. Vi bor på et hostel i byen, hvor folk kommer fra hele verden og de fleste arbejder på bjerget, så de var alle forundrede over vores vaniljekranse og dadelkugler. De var også næsten lige så forundret over vores tur til Vancouver, som vi selv var.
I Vancouver mødtes vi med Christoffer fra Snowminds og hans to kammerater, Billiam fra Canada og Brit fra USA, og havde et virkelig godt døgn i storbyen! Vi nåede både at shoppe, spise god mad, drikke et par øl, se en ishockeykamp og have det sjovt! Med shopping mener jeg at købe Ugly Christmas Sweaters og med god mad mener jeg sindssyge burgere, så det var yderst vellykket! Sidst men ikke mindst var ishockeykampen for vild en oplevelse, selvom Vancouvers Canucks tabte til Dallas fra USA! Bare i 1. runde var jeg ved at tisse i bukserne, da der var to voldsomme slagsmål og to mål på isen… og det er så den største sportsgren i Canada. Det var også ret cool, da den danske Canucks spiller Jannik Hansen scorede et mål! Under kampen tog vi vores fede Ugly Christmas Sweaters på og pludselig fik vi opmærksomhed, dog ikke lige så meget, som da vi efterfølgende tog ud i byen og fik øl med dem på. Vi havde en rigtig god aften med alt, der hører til en decembernat ude i en storby.
…iført vores yndlings outfit: UGLY CHRISTMAS SWEARTERS. Og så sammen med verdens bedste Christoffer fra Snowminds, der kom på besøg for at hjælpe os godt i gang.
Dette billede siger ret meget om ishockey-kamp oplevelsen. Det var for vildt! Man skal ikke undervurdere opsætningen til den canadiske nationalsport. Det gode er, at hvis man underviser nogle, der spiller eller har spillet ishockey, så lærer de vildt hurtigt og bliver super gode skiløbere i løbet af ingen tid!
På vores hostel kom der langsomt flere og flere skøre, seje mennesker, som også skulle arbejde på bjerget. Der er både lifties, nogle der arbejder ved Tube-parken, nogle der arbejder i Fresh (café) og Fat Ted’s (restaurant) og instruktører, så der er altid nogle, der er med på noget sjov. Især når vi hver mandag tager til Karaoke-Night på baren Apå noget sjov. Vi har indført Kareoke-Night hver mandag på baren Avalanche i Courtenay. Det er en fest, der rygter sig oppe på bjerget, fordi vi på Cona Hostel altid har det så fedt! Vi ”The Danish Girls” er blevet ret populære på vores ugentlige show. Vi har sunget Spice Girls, Barbie Girl og flere tøsesange. Frederik ”The Great Dane” fik også markeret sit territorium, da han fyrede Mambo no. 5 af solo. Siden da er The Great Dane gået sammen med Jay i en Duo, der bruger hele ugen på at forberede mandagens shot.
Her giver vi den max gas på Avalanche! Og vores trofaste fans står og danser sindssygt foran os. Det er det bedste!
Derudover holdte vi også en god julefest d. 25. med en traditionel engelsk Christmas Dinner bestående af kalkun, skinke, moste kartofler, kogte gulerødder og noget, jeg ikke ved, hvad var. Vi ventede længe på den lækre mad Amy og Zack havde brugt hele dagen på at lave. Lige da det var ved at være færdigt, gik der ild i ovnen, hvor den kalkunen var i. Heldigvis skete der ingenting med kalkunen, men vi blev alle helt kolde, fordi der skulle en større udluftning til at få en ren lugt og luft i stuen igen. Maden var til gengæld rigtig god, og alle var i godt humør, da vi havde spist.
Her er de gladeste Conas, fordi vi lige har fået den lækreste engelske Christmas Dinner med red cup drinks til.
Det var en rigtig god jul her i Canada. Jeg var især rigtig glad, fordi min familie kom over og besøgte mig fra d. 19.-27. december. Jeg havde fået ekstra fridage, selvom det var i den travle juletid, så jeg kunne stå en masse på ski med min søde familie. De havde taget en masse julegodter, lakrids og min yndlingschokolade med til mig. De boede i en super hyggeligt hytte på bjerget, som vi holdte verdens hyggeligste danske jul i hele banden af Snowminds instruktører og min familie sammen.
Mine forældre havde lavet alt, der hører til en dansk julemiddag og medbragt julesanghæfter, som vi sang fra, mens vi nød maden. Det var noget af et kor, der sang Søren Banjomus i den lille hyggeligt oppyntede hytte. Vi dansede også om juletræet, dansede julen ind med ”Nu’ det jul igen” og sang ”På loftet sidder nissen”, som de gør det i Dittes familie: én leger julenissen, der efter sangen skal holde sig for øjnene, tælle til 50, mens de andre gemmer og så til sidst skal han finde de andre. Min mindste bror Marius var julenissen, der havde sværest ved at finde min far, der havde gemt sig under sofaen. Derefter var der julegaver til alle. Det var rigtig fedt at lave noget så dansk, så langt væk fra Danmark.
Kan det blive mere idyllisk? Juletræ med lys, mætte og glade venner og familie i sofaen, julegaver under træet, sne udenfor ruden og masser af smil i chatlétet på bjerget.
Nytårsaften var også en af de vildeste aftner. Vi havde alle på hostelet tippet ind til en fælles punch, som fik os i godt humør. Vi var alle inviteret til et houseparty hos en liftie, og det var noget af en fest! Vi kom rigtig godt ind i det nye år, især fordi vi alle var off (fri fra arbejde) d. 1. så vi kunne pleje os selv med film, junk og afslapning.
Nok om livet i dalen. Som Frederik plejer at sige: ”Vi er her ikke for at danse”, vi er her jo for at stå på ski! Og WOW nogle fede oplevelser vi har fået på bjerget. Det var en forhåbningsfuld og spændt stemning, der fyldte byen og bjerget op til åbningsdagen d. 11. december. Vi hørte mange fortælle om de to sidste sæsoner, hvor der næsten ingen sne på bjerget har været. Det har der heldigvis været en masse af denne sæson! Vi startede et træningsforløb med en af bjergets bedste instruktører, Tobin. Han er virkelig en dygtig skiløber! Han viste os rundt på bjerget – de første dage i den nye powder, som de ikke kunne nænne at groome (præparere). De første dage slyngede han navnene på bjergets linjer ud, fx Oh Henry, Westbull, Jack’s og Fantastic, og vi havde ingen idé om, hvor vi var, men det var fedt!
Et lille crew fra hostelet tog på en nice powder-tur en af de første dage. Vi har altså en masse lækkert sne herovre! Og det er ikke engang særligt koldt, så det er jo perfekt for en pige som mig!
Tobin udsatte os for alle mulige udfordringer i sneen, fx powder, pukler, pister, kulde, vind, sved og at falde. Han underviste os efter den canadiske instruktøruddannelse, hvilket var super fedt! Det virkede i starten meget anderledes fra den østrigske uddannelse, men når man sammenholder dem, er det primært ordvalget og måden teknikken bliver beskrevet, der er forskellig, for den primære teknik er egentlig den samme.
For skiteknik interesserede taler man i den canadiske lære om de ’4 skills’, som er ”stance and balance”, ”pivoting”, ”edging”, ”pressure control” og ”timing and coordination”. I den østrigske lære ville de ’4 skills’ svare til ”alpine basic position”, ”sliding”, ”traversing”, ”use of skijoints” og træning i de forskellige stilarter, fx short turns og carving.
I praksis lærte vi om, hvordan man kan skubbe fødderne frem og tilbage under sig selv for at bremse eller sætte farten op og for at have et ’centered stand’. Det var vildt at mærke, hvordan beskrivelserne af skiløbet forbedrede os alene fordi, vi blev klar over, hvad vi egentlig gør, når vi står på ski. Og endnu vildere blev det, da Tobin begyndte at rette vores individuelle skiløb, for WOW hvor blev vi alle sammen meget bedre i løbet af de 7 dages undervisning!
Vi blev faktisk så gode på ski, at vi tog chancen og meldte os til Torchlight Parade, hvor ski og snowboard instruktører kørte ned af pisten Whiskey Jack med en lang pind med ild i begge ender. Det var den fedeste følelse at være en del af noget så smukt og større end bare os selv. Efterfølgende var der masser af smukt fyrværkeri. Alt sammen i midten af de travleste periode på bjerget: juletiden, men det var super fedt og en god måde at ryste os lidt sammen på under en stresset tid med mange lessons og mennesker på bjerget.
Nytårsaften med fakkelløb på ”Whiskey Jack”.
Efter de 7 dage med fokus på vores eget skiløb begyndte vores nye liv som skiinstruktører på Mount Washington. Hverdagen i de grønne jakker og sorte bukser med lineups kl. 09:15, 09:45, 10:45 og 12:45, hvor vi får givet lessons eller venter til næste lineup. Man ved aldrig, om man skal have ’disco tots’ (første gang skiløber i alderen 3-6 år) eller ’adults level 3’ (skiløbere der er 13+ og kan ski med parallelle ski på de blå pister), så det er enten som juleaften eller eksamensudlevering. Heldigvis er ’ditspatch’, altså dem, der tilrettelægger vores skemaer, gode til at variere vores lessons. Det er fedt når hver dag, er forskellig fra hinanden. Kun ordene ”PIZZA” og ”hands on your knees” er dem, der bliver sagt flere gange i løbet af en arbejdsuge.
Så er vi på The Magic Carpet med drengene fra holdet Powder French Fries Yummy Jonathan Boys Team. Det er altid hyggeligt at have en chit for en chat på vej op.
Her efter d. 3. januar er der blevet mere stille oppe på bjerget. Der var godt nok mange mennesker i juleferien! Det var fedt med alt det liv og masser af arbejde! Meeeeen det er også fedt, når vi nu, især i hverdagene, har tid til at stå på ski selv og med nogle af de gode instruktører fra skiskolen! Der er boom på bjerget i weekenderne og stor sandsynlighed for at blive ”cuttet” (få fri) i hverdagene. Det er godt med noget variation! Der var selvfølgelig også variation i den travle tid, for nogle dage underviste vi Jing og Ning, andre dage Mackenzie og Jack og én gang har jeg undervist en dansk pige. Nogle gange introducerer man pole-plant (hvordan man bruger stave) og andre gange arbejder man på snowplough stop (stoppe med ploven). Og det hele foregår på engelsk, hvilket er super fedt, for når man virkelig skal bruge det, kan man mærke, at man bliver bedre dag for dag!
Hver dag under juletiden og nu torsdag til søndag kører vi night-skiing på bjerget. Det er det fedeste at køre ned på de oplyste pister, hitte nogle jumps i parken, hvor der også spilles musik og have god tid til at snakke i mørket i liften Whickey Jack.
Vi er dog ikke blevet helt canadiere endnu, og det bliver vi nok heller ikke. De bøvler stadig med at udtale vores navne – især Ditte, og så spørger de, hvor vi er fra, når vi har talt et stykke tid. Til det svarer vi stolt, at vi er fra Danmark! Og hvis de skulle være i tvivl, så er hende, der synger ”Lean On” også fra Danmark, og så ved de lige, hvad vi snakker om! 😀
Kan man andet end at smile? Det er vores uniformer, det er vores kollegaer, det er vores bjerg, det er vores hverdag og tænk engang – det er vores job – sæsonstart!
Vi glæder os til en mega god sæson her på Mount Washington! Det tegner godt, og jeg glæder mig til at fortælle om de næste eventyr, vi skal udsættes for det næste stykke tid. Den står bl.a. på fødselsdage, karaoke-nights, powder, besøg fra Snowminds holdet i Kicking Horse og surprises! WUHU!
No words. Det har været en fed pre-season og mid-season, så hvorfor skulle resten af sæsonen ikke også blive helt fantastisk?
Knus og tanker fra Canada
Malou
Hvis du også gerne vil have en sæsonstart, kan du ansøge igennem dette link.
Tjek også vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!
