Mit eventyr som skilærer i Canada! Med frygt for at det hele starter med at blive sentimentalt, så har jeg lige så længe jeg kan huske, elsket at stå på ski og drømt om at tilbringe en hel sæson i sneen. Overvejelserne har stået imellem skibums eller skiguide. Men at skulle stå med opvask til op over begge øre eller blive vækket klokken 4 om natten fordi en gæst ikke kan se tv, lød ikke så fedt. Men så hørte jeg heldigvis om skilærer mulighederne hos Snowminds.
Mødet med Snowminds:
Jeg mødte Snowminds på mit gymnasium og det tog ikke mange minutter før jeg var solgt. Tanken om at skulle arbejde som skiinstruktør, have pisterne som sin arbejdsplads, blive en dygtig skiløber og … nå ja, så tjene penge på det samtidig. Det lød sgu næsten for godt til at være sandt, men den var god nok. Herefter kom tingene lidt slag i slag. Der var en samtale hos Snowminds, ansøgning om at få et visum, hvilket kun kan gå for langsomt, infomøder osv.
Kick-off event:
Når alt papir arbejde så er kommet i orden og man begynder at kunne mærke sneen, så holder Snowminds et Kick-off event. Et super fedt event, hvor man får mulighed for at møde dem med skal afsted sammen med, snakke med gamle instruktører, se på ski udstyr og ikke mindst bekræfte hvorfor man glæder sig.
En måned før afrejse giver Snowminds i samarbejde en med skishop, muligheden for at få handlet det sidste ind. Hvilket godt kan være farligt, for man kan sgu blive ved med, at finde ting som “man bare ikke kan undvære”. Men når det så er overstået og kreditkortet er blevet kølet ned, er det bare om at få pakket og vente. Men her opstår den næste udfordring, for man skal godt nok have meget med.
En ting er at skulle pakke til et par ugers ferie, det kan man godt overskue. Men 5 måneder, puha, jeg kan allerede høre skrigene fra en presset lynlås. Men…nu sidder jeg her, en uge før afrejse og kan simpelthen ikke vente længere. Et helt års forberedelser, overvejelser og ikke mindst anstrengelser er forbi.
Så Canada, “Here I come”!!
Så fik vi luft under vingerne
Klokken er 08:24 og min familie og jer kører hjemme fra. Det er langt om længe blevet d. 26 november, dagen hvor jeg rejser til Canada. De sidste par dage gik med at sige farvel til familien, hvilket b.l.a. indebar, at der blev tryllet en omgang oksemørbrad med bearnaise og pandekager med is, bare lige for at minde mig om hvad jeg rejste væk fra. Vi ankommer til lufthavnen og får sagt farvel til familien.
Turen til Canada gik helt uden problemer. Vi fløj fra Kastrup kl. 12:00, mellemlandede i Toronto og fløj derfra videre til Vancouver. Undervejs fik vi desuden set Toronto lufthavn fra sin bedste side.
Vi ankommer så til Vancouver lufthavn og det skal da heller ikke gå ubemærket hen. Ikke nok med at der ankommer 40 overtrætte, larmende unge mennesker, så har de gudhjælpemig ALLE SAMMEN! taget deres ski og snowboard med. Og ja vi fyldte måske en lille smule.
Nå… men ENDELIG ankommer vi til hotellet, efter en lang bustur, med en buschauffør, som kørte efter nogle meget mærkelige køre hviletider. Han holdte i hvertfald ofte pause, hvilket han så prøvede at kompensere for, ved at køre hurtigt, som så resulterede i at han brændte bussens bremser af. Men vi ankom til hotellet kl. 6 canadisk tid og havde derfor været i gang i godt over 30 timer. Men så havde vi da også fortjent en god nat søvn på hele 2,5 time inden vi skulle ud og se Sun Peaks.
Eventyr to be continued….!
I kan også se videoen fra de første dage i Sun Peaks lige her: https://www.facebook.com/DKSnowminds/videos/1669102989787719/
Drømmer du selv om et eventyr som skilærer Canada? Giv os et ring på 28 99 35 99 for at høre mere.
Tjek også vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!
