Velkommen til Team Snowminds

Hvem er Team Snowminds?

Hvis der er noget du er virkelig passioneret omkring, hvad er så det bedste du kan gøre? Dele det med ligesindede! Det er i hvertfald vores overbevisning, og dette, krydret med en dyb passion for ski, sne, mennesker og ikke mindst skilærerlivet gjorde, at vi i 2012 besluttede at stifte vores lille hjertebarn Snowminds.

Fra dag ét har vi haft ét hovedformål med alt hvad vi har gjort; at dele vores passion og skabe unikke oplevelser for ligesindede skientusiaster som ski- og snowboardinstruktører rundt omkring i verden. Samtidig forsøger vi at klæde vores instruktører på, så de er bedst muligt rustet til at gennemføre en ski- eller snowboardinstruktøruddannelse og herefter at stå på egne ben hos en udenlandsk arbejdsgiver. Hvorfor? Jo, i vores øjne er skilærerjobbet ikke bare en sjov sæson i sneen, men en personlig dannelses- og udviklingsrejse, hvor du med et arbejde i udlandet og en udenlandsk chef, skal undervise (ofte på flere sprog) og være ansvarlig for forventningsfulde, og til tider krævende skituristers, skioplevelse. Det er et ansvar og et arbejde der forpligter, og ikke mindst udvikler. Det er således ikke blot en oplevelse i sneen, men en udviklings- og dannelsesrejse, som ruster til både studie og karriere i fremtiden.

Til at støtte dig på denne rejse tør vi godt lægge vores jyske sindighed en smule til siden og sige, at du ikke finder et mere kompetent, erfarent og mest af alt passioneret team til at hjælpe dig end vores Snowminds Team. Det er store ord, men vi garanterer at gøre “whatever it takes” for at leve op til det!

Vi har alle haft mindst én sæson som skiinstruktør (nogen har haft ti!), så vi ved, hvad vi snakker om, og vi vil gøre alt for at hjælpe dig både før, under og efter din vintersæson, så den kan blive det du fortjener; en oplevelse for livet!

Vi er samtidig et ungt team bestående af tidligere skiinstruktører, hvor der altid er højt til loftet, nye ideer, latter på kontoret og smil på læberne. Vi elsker vores job, vi elsker vores instruktører og er altid klar til at byde velkommen til nye folk i Snowmindsfamilien! Og vi skriver familie, fordi vi mener det. Hos os er du IKKE et nummer, men et menneske, en skilærer, og vores eneste mål og ønske er, at give dig en unik oplevelse som instruktør, som du kan se tilbage på med glæde og savn resten af livet.

Det er store ord, men de kommer fra hjertet; og det er dét Snowminds handler om. Passion for skiløb. Passion for mennesker. Passion for dig.

 

‘‘

"For mig er et liv fyldt med skiløb, glade kunder, après-ski og internationale kolleger det perfekte liv. Det er min passion, at videregive denne fantastiske oplevelse til andre mennesker"

Ottar, medstifter af Snowminds

‘‘

"For år tilbage, startede jeg min første sæson som skiinstruktør. Nu, ni sæsoner, fem lande og otte år senere, er det blevet til meget mere end blot et sabbatår. Det er blevet til en livsstil."

Thijs, kursusleder i Østrig

Omtalt i bl.a.

Teamet

Vores team består af en skøn flok passionerede mennesker der alle har ét til fælles; Vi har alle oplevet minimum én sæson som skilærer og ELSKER skiløb og snowboard! Hele Snowminds teamet arbejder for én ting; at videregive den samme uforglemmelige oplevelse, som vi alle har haft! Vi ved, at du kun kan nyde din oplevelse til fulde, hvis du føler dig tryg og ikke skal bekymre dig om planlægningen. Derfor er vores fornemste opgave at støtte dig både før, under og efter din sæson, hvor den røde tråd er tryghed, fællesskab og oplevelser for livet!

Christoffer Vorre

Christoffer stiftede Snowminds i 2012 sammen med Ottar efter bl.a. 4 sæsoner i Østrig som skilærer. Han har en kandidatgrad i international økonomi, hvilket han, kombineret med en dyb passion for ski og mennesker, dedikeret anvender hos Snowminds.

Ottar Í Hjøllum

Vores færøske islæt og stifter, Ottar, har ligesom Christoffer en international økonomiuddannelse bag sig, hvilket han anvender til bl.a. at skabe og dele nye oplevelser for vores skilærere i hele verden.

Thijs Kennis

Thijs er vores hollandske superstar og har siden 2008 været aktiv i sneen som skiinstruktør. Med sæsoner som skiinstruktør i bl.a. Østrig, Schweiz og Afrika, er Thijs uden tvivl vores mest kompetente skiløber, hvilket han demonstrerer på bedste vis som ansvarlig for vores instruktørkurser.

Charlotte Pedersen

Charlotte var med på det første Snowminds hold af skiinstruktører, og har sidenhen med stor omhyggelighed, ekspertise, passion og hjertevarme vejledt hundredevis af vores skilærere til deres livs oplevelse.

Anne Sophie Bossen

For "Bossen" gik en drøm i opfyldelse, da hun blev skiinstruktør i 2013. Med en dyb kærlighed for arbejdet som skilærer og et fantastisk humør, er hun med til at sprede glæde på kontoret og vores skilærerkurser.

Jacob Skytte

Jacob startede hos os i 2013 og efter sæsoner i Østrig, Afrika og Japan formåede han at undervise på 3 kontinenter indenfor ét år. Er der én ting der er klart, så er det, at Jacob ELSKER sit job og livet i bjergene.

Karoline Sehested Sie

Med en sæson i Østrig 15/16 og i Afrika og en kommende sæson i Canada, venter der store skieventyr for Karoline, som blev ansat som praktikant på kontoret i april 2016.

Maria Opstrup Matthiesen

I sæson 15/16 var Maria i Mayrhofen og blev efterfølgende ansat på kontoret. Som halv tysk har hun ikke blot en fordel på bjerget, hun har også disciplin, sprogkundskaber og hjerte som en ægte snowmind!

Laura Breum

Laura var med Snowminds i sæson 2013/14 i Østrig. Drømmen om skiinstruktør livet og drømmen om et kontor på ski gik i opfyldelse i 2013. Nu er skiinstruktør livet og skiene skiftet ud med et job hos Snowminds, hvor hun med glæde deler ud af sin erfaring og hjælper kommende instruktører til en fantastisk sæson.

Hampus Hammarquist

Hampus startede i Snowminds i 2016 med formål med at lancere Snowminds Sverige. Hampus har en dyb passion for ski- og snowboards kørsel, ligesindede mennesker og freeride konkurrencer. Hampus har haft sæsoner i både Canada og Østrig.

Line Nørfjand Holm

Line var med snowminds første hold afsted i 2012/13. Hun har sidenhen ikke kunne slippe skiatmosfæret helt og er derfor vendt tilbage til snowminds som praktikant. Hun brænder for at dele sine gode erfaringer og viderebringe dem til alle vores skiinstruktører.