Bliv ski- eller snowboardinstruktør i Spanien

Stå på ski i det spanske paradis og nyd solen hver dag

BLIV SKIINSTRUKTØR I SPANIEN

 

Spanien har i mange år tiltrukket turister og rejselystne med dets varme klima, fantastiske strande, smukke mennesker, lækre vine og tapas. Man siger, at det spanske folk ved, hvordan man lever bedst – det betyder selvfølgelig, at de elsker at stå på ski! Vores spanske destination, Sierra Nevada, ligger i Andalusien i det sydlige Spanien, og resortet er dermed et af de sydligste og mest solrige i Europa. 

Sierra Nevada er et populært resort, der har mere end 1.000.000 besøgende hvert år. De mange skigæster bringer en masse liv til den hyggelige by i Sierra Nevada. Resortet ligger kun 32 km fra centrum af Granada – en charmerende by kendt for sin rytmiske flamencomusik. 

 

 

SKILØBET I SIERRA NEVADA

 

Sierra Nevada tilbyder over 100 kilometer piste og mange forskellige skiaktiviteter for alle niveauer. Resortet er velbesøgt at spaniere fra hele landet, hvilket skaber en autentisk spansk oplevelse på pisterne og i byen.

Med en højde på 3481 meter byder Sierra Nevada på overraskende høj snekvalitet. Alle pisterne ligger over trægrænsen, så med rigeligt sne er det muligt at stå på ski (næsten) overalt på bjerget. På toppen af Sierra Nevadas højeste bjerg, Mulhacén, kan man på de skyfrie dage kigge ud over Middelhavet og helt til Marokko. 

På trods af de mange solrige dage og det varme klima i Spanien, kan du forvente en lang skisæson i Sierra Nevada. Med det højeste bjerg på det spanske fastland er temperaturerne lave nok til, at sæsonen varer helt fra tidlig december til tidlig maj. 

 

LIVET SOM SKIINSTRUKTØR

 

Vi oplever gang på gang, at en sæson som skiinstruktør er langt mere end blot skiløb i sig selv. Man oplever også et helt unikt fællesskab med ens kollegaer, som alle deler den samme passion som dig – skiløbet.

I Spanien kommer du til at arbejde på en skiskole hos en af vores samarbejdspartnere. Arbejdet vil give dig indsigt i den spanske kultur samtidig med, at du udvikler dig personligt og som underviser. På en gennemsnitlig arbejdsdag vil man arbejde fra formiddagen og tidligt på eftermiddagen. Derefter har man mulighed for at stå på ski med sine venner og kollegaer. Man kommer til at undervise både lokale og internationale gæster i alle aldersgrupper og niveauer. Størstedelen af undervisning vil være på spansk, så du skal være klar til at lære det spanske sprog. Området har hvert år en del engelske gæster, så du kommer helt sikkert også til at undervise på engelsk. 

Når du ikke arbejder vil du have muligheden for at nyde mange andre aktiviteter. Det vil typisk være at hænge ud med dine kollegaer fra skiskolen eller de andre Snowminds instruktører, hvor I kan spille fodbold, spise tapas, tage til de omkringliggende strande eller besøge Granada. Det er en livsstil, som de fleste kun kan drømme om. 

 

 

Tilmeld dig vores gratis Infomøder

Se med fra sofaen under et af vores online infomøder

Tilmeld her