Destinationen
Cypress Mountain i West Vancouver byder på intet mindre end det største og stejleste terræn, flest lifter og selvfølgelig; bedste sneforhold samt højeste peak i Vancouver’s Legendariske North Shore Mountains. Cypress Mountain er det største lokale bjerg, betydeligt større end sine søsterbjerge, Grouse Mountain & Mount Seymour og var i 2010 vært for Freestyle vinter OL. Bjerget blev i den forbindelse omdannet til et rekreativt bjerg i verdensklasse med tilføjelse af 40 hektar nyt terræn, en ny højhastighedsstolelift, parkeringsopgraderinger, terrænpark og meget mere. Der er altså noget for enhver smag og terræn fordelingen er 15% nybegynder, 35% mellemliggende, 35% avanceret, 8% ekspert og 7% freestyle. Med andre ord er der plads til alle, men også gode muligheder for backcountry for de mere garvede skiløbere, når sneen tillader det.
Livet som instruktør
Hvis hverken Vancouvers bedste skiløb, Canadas mest populære langrendsområde, en stor Snow Tubing Park og unikke snesko-ture ikke kan lokke de andre Snowminds-instruktører til området, ligger Cypress Mountain omkring 30 minutters kørsel til ”downtown” Vancouver, hvor der er rig mulighed for at mødes på kryds af de forskellige resorts for at tage på oplevelse i Canadas fantastiske natur sammen. Er det ikke de andre Snowminds instruktører du er sammen med, er det med garanti dine nye kollegaer; skiskolen ligger nemlig enorm vægt på fællesskabet kollegaerne imellem, samt udviklingen af den individuelle instruktørs skiløb.
Skiskolen i Cypress
Som instruktør i Cypress kan du forvente at undervise en stor mængde lokale men også mange internationale gæster. Skiskolen lægger meget vægt på din træning og professionelle udvikling. Du får altså rigelig med træning under din sæson, så din teknik og selvtillid på sneen vil uden tvivl stige enormt. Skiskolen og manageren er super velkommende og du kan se frem til at blive set som familie.
Fakta om Cypress
- Skiløb fra 2319m til 1508 meters højde
- Over 120 pister
- 16 lifter
- 7m årligt snefald
- Over 3000 hektar at udforske
- 30 min fra downtown Vancouver
- Vært for freestyle disciplinerne til Vinter OL i 2010
- Stå på ski med havudsigt