Bliv skiinstruktør i Geilo

Lev og bo i norges måske mest charmerende skiområde

Bliv skiinstruktør i Geilo

Geilo er den charmerende fjeldby, som af de fleste danskere er bedst kendt fra film som “Far til fire i Sneen”, og senere fra “Min Søsters Børn”. Det er et alsidigt skiområde beliggende i fantastisk natur, omgivet af nationalparker, og med en stærk kultur omkring skiløb. Som en af norges mest traditionsrige alpindestinationer vil du have mulighed for at udvikle dig både som skiløber og skiinstruktør. Tag med på vores skiinstruktørkursus i Norge og få chancen for at arbejde i Geilo.

Geilo er placeret midt mellem Oslo og Bergen, og anlægget fordeler sig over begge sider af dalen. Et af de mest alsidige skiområder i skandinavien giver fantastiske muligheder for at udvikle dig både som skiløber og skiinstruktør. Her findes ganske enkelt noget for enhver, uanset om du elsker at cruise på nypræparerede  pister, udfordre dig selv i off-pisten eller lave tricks i en af hele 3 tærrenparker, så har du masser af muligheder i Geilo. 75% af anlægget er dækket af snekanoner, så du er sikret en lang vinter, hvor du kan stå på ski langt ind i April!

Geilo har store alpine traditioner, og har været vært for De Paralympiske Lege, FIS-afdelinger, World Cup løb samt Norgemesterskaberne.

Med flere begynderområder vil du, som instruktør, have fantastiske forhold til at lære fra dig, lege og tage på fantastiske eventyr.

 

Skiskolen i Geilo

Nu har du mulighed for gennem Snowminds at blive skiinstruktør i Geilo, og blive en del af et unikt fællesskab med skiløb som fælles passion. Når du tager dit kursus gennem Snowminds vil vi sikre at du har alle redskaberne til at komme godt igennem din første sæson som skiintruktør. Som en del af SkiGeilo vil du have kolleger i alle mulige afdelinger af skiområdet, og dermed blive en del af et fællesskab som strækker sig langt ud over skiskolen.

I Geilo bliver der lagt stor vægt på at skabe unikke oplevelser for gæsterne, og her spiller du som instruktør naturligvis en stor rolle. Du vil få ansvar for at undervise både børn, unge og voksne, på varierende niveauer. Instruktørerne bor i personale hus, oftest med eget værelse og fælles køkken etc.

Hos SkiGeilo Skiskole bliver der arrangeret træning for din egen udvikling, hvor du har mulighed for at lære fra de mere erfarne instruktører. Træningen er varieret, og byder både på udvikling for dit skiløb og dine undervisningsmetoder. Generelt giver en sæson i Geilo dig rig mulighed for at udvikle dig i præcis den retning du ønsker!

 

Livet som skiinstruktør i Geilo

En sæson som skiinstruktør byder naturligvis på meget andet end arbejde hos en skiskole. Du får venner får livet, som deler samme passion som dig. Skiløb!

I Geilo vil du få oplevelsen af at være i en rigtig fjeldby, som byder på et hyggeligt torv med cafeér, restauranter og butikker. Her vil hverdagen selvfølgelig være præget af at du bor sammen med andre sæsonarbejdere og den fulde sæsonoplevelse kan byde på en masse oplevelser. I Geilo er der flere gange om ugen nightskiing, og herudover kan det nævnes at der er over 500 km langrendsløjper, så det vil være oplagt at prøve kræfter med det nordmændende kalder “rigtige ski”.

Den totale sæsonoplevelse sikre at du aldrig vil komme til at kede dig. Gennem dit arbejde i skiskolen vil du få et internationalt netværk af venner for livet, og I vil sammen sikre at sæsonen bliver jeres livs oplevelse.

Fakta om Geilo

  • Skiløb fra 800 meter til 1178 meter
  • 26 lifter
  • 39 pister
  • 35 km piste
  • 6 stolelifter, 14 træklifter og 6 børnelifter.
  • 3 parker
  • En destination for alle niveauer

 

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere