Hafjell er familiefavoritten med udviklingsmuligheder for enhver. Her er du sikret hyggelig atmosfære, kombineret med råt skiløb. Som et af Norges største skiområder er du sikret den totale sæsonoplevelse blot 15 minutters kørsel fra Lillehammer.
Hafjell giver dig rig mulighed for at tage dit eget skiløb til nye højder. Test dig selv af på de Olympiske slalombakker fra Vinter-OL 1994, eller mærk adrenalinen når du kører ned gennem en af de 3 terrænparker. Hafjell har et gennemtænkt liftsystem, lange pister og hyggelige restauranter.
Idag er Hafjell Norges tredje største alpianlæg med 50 km alpin løjper, 1 gondol, 18 lifter, 30 nedfarter, 3 parker hvor èn af den klassificeres som en af Europas bedste, børneområder og et sne-anlæg, som dækker 90% af anlægget. Med sin beliggenhed i Gudbrandsdalen falder sneen ofte tidligt og jævnligt i Hafjell. En normal sæson er anlægget åbent fra sidst i November til midt April. Hafjell har lange løjper, alle ligger i faldlinjen. Fjeldet har 864 faldmeter, blandt det højeste i Skandinavien.
45 min med bil længere oppe i dalen ligger Kvitfjell, hvor bla. World Cup finalen hvert år bliver afholdt. I den hyggelige by Lillehammer, som ligger ca 15min væk i bil fra Hafjell, har du alt hvad du har brug for af cafèer, biograf, klatrecenter, barer etc.
Kort sagt har Hafjell noget for enhver skientusiast, og samtidig er fjeldet den perfekte legeplads, hvor du som instruktør kan tage børnene fra skiskolen med på deres livs eventyr.
Som skiinstruktør uddannet gennem Snowminds vil du have alle redskaber til at klare dig godt igennem en sæson i Hafjell. Du vil fra dag et blive modtaget som en del af teamet i Hafjell, hvor du vil opleve at blive en del af en lille familie, hvor der er plads til læring og udvikling. I Hafjell arbejder mange forskellige nationaliteter og både folk udefra men også mange lokale. Sæsonarbejdere finder du fremfor alt i skianlægget, i lifterne, restauranter, receptionen og i skiskolen. Interessen og passionen for ski er stor og mange bruger mange timer på løjperne, på fjeldet, topturer osv efter job og på fridage.
Skiskolen består af 25 fuldtidsansatte. Og helt op til 60 ekstra instruktører i højsæsonen, så der er mulighed for at få et stort netværk fra forskellige lande. Gæsterne i skiskolen er fra 3 år, børn, ungdommer og voksne på alle niveauer. Man arbejder både med grupper og private i alpint, snowboard og park.
Instruktørerne bor i personale hus med eget værelse og fælles køkken etc. Skiskolen har også et fælles hus hvor man har møder, spiser morgenmad og kan have forskellige aktiviteter.
En vinter i Hafjell med skiskolen vil vi give dig et godt fælleskab, hvor alle ses og der er store muligheder for personlig udvikling som instruktør, eget skiløb og som menneske.
Vi oplever gang på gang, at en sæson som skiinstruktør er langt mere end blot skiløb i sig selv. Man oplever også et helt unikt fællesskab med ens kollegaer, som alle deler den samme passion som dig – skiløbet.
Din sæson i Norge vil give dig et væld af oplevelser både på og udenfor pisten. Du vil have mulighed for at prøve kræfter med nightskiing, topture, langrend, klatring, skøjteløb og meget mere. Landet mod nord giver dig også mulighed for at lære vores kære naboers kultur endnu bedre at kende, og du kan gå på oplevelse i lomper, pinnekjøt og vafler med brunost. Du har selvfølgelig også mulighed for at nyde kolde øl til afterski efter en lang dag på pisten. Med arbejde i en norsk skiskole vil du primært skulle undervise børnefamilier, hvilket gør at offpisten ofte ligger uberørt hen til dig og dine kollegaer efter arbejdet.
Den totale sæsonoplevelse sikre at du aldrig vil komme til at kede dig. Gennem dit arbejde i skiskolen vil du få et internationalt netværk af venner for livet, og I vil sammen sikre at sæsonen bliver jeres livs oplevelse.