Bliv skiinstruktør

Tag på sæson som skiinstruktør og få en oplevelse for livet

 

Bliv skiinstruktør og få dit livs vinteroplevelse

En skisæson med Snowminds er ikke bare en uddannelse. Det er en sæson i bjergene med mennesker fra hele verden, et internationalt certifikat i hånden, et job i en skiskole – og en oplevelse du tager med dig resten af livet.

Vi klarer alt det praktiske: uddannelse, jobplacering og bolig de første uger. Du skal bare pakke din kuffert og møde op.

Siden 2012 har vi sendt over 8.000 instruktører ud i verden og de har rated os 4.8 ud af 5 på trustpilot. 

Læs mere

Sådan bliver du skiinstruktør – i 4 trin

Trin 1 – Book en gratis snak
Tal med en af vores tidligere instruktører, som selv har været på sæson. Det er uforpligtende, og du får svar på dine spørgsmål. Det tager kun 15 minutter. Book her.

Trin 2 – Vælg kursus og destination
Vi hjælper dig med at finde det kursus, der passer til dit niveau, dit budget og din drøm. Vi har kurser fra 3 uger til en hel vinter. Se vores kurser her.

Trin 3 – Uddannelse og eksamen
Vi forbereder dig grundigt. Vores instruktører har selv taget uddannelsen og ved præcis hvad der kræves.

Trin 4 – Job i en lokal skiskole
Vi matcher dig med en skiskole, klarer det praktiske og sikrer, at du er klar fra dag ét. Derfra er det op til dig at gøre sæsonen til din. 

Er jeg god nok til at søge?

Det er det spørgsmål vi hører mest. Og svaret er næsten altid ja!  Vi har deltagere på mange forskellige niveauer, alt fra omkring 2 til 20+ ugers erfaring på ski eller snowboard. Derfor kan det være svært at sætte et helt præcist krav til, hvor meget erfaring du bør have.

Som udgangspunkt anbefaler vi, at du har omkring 3-4 ugers erfaring og kan komme komfortabelt ned ad blå og røde pister. Hvis du ligger omkring dette niveau, anbefaler vi typisk, at du vælger et af vores længere kurser, så du får ekstra træning, mere tid på pisten og de bedste forudsætninger for at blive klar til instruktøruddannelsen. 

Vi anbefaler faktisk også dette til personer med 20+ ugers erfaring, fordi der stadig er masser af mulighed for at udvikle sig markant, finpudse teknikken og løfte sit niveau endnu mere. Vi arbejder altid ud fra dit udgangspunkt og stræber efter at hjælpe dig med at blive den bedste version af dig selv på bjerget.

Du behøver altså ikke at være ekspert for at søge. Det vigtigste er din motivation, lysten til at lære og modet til at kaste dig ud i det. Har du brug for ekstra tid på sne inden instruktøruddannelsen, har du også mulighed for at tage med på en af vores ski camps og løfte dit niveau inden instruktøruddannelsen.

 

Book en gratis snak, og vi vurderer det sammen med dig. 

Jeg har ikke stået særlig meget på ski, kan jeg stadig søge?

Ja, det kan du godt! Hos Snowminds har vi deltagere på mange forskellige niveauer, og du behøver bestemt ikke at være ekspert for at søge.

Hvis du gerne vil udvikle dine skifærdigheder, inden du starter på et instruktørkursus, kan du også tage med på en af vores ski camps. Her har vi både begynder- og udviklingscamps, så du kan udvikle dine skifærdigheder, inden du tager med på et af vores instruktørkurser.

Hvordan finansierer jeg min skisæson, og skal jeg have lommepenge med?

Mange af vores instruktører finansierer sæsonen gennem opsparing, ofte ved at spare op i deres sabbatår inden afrejse.

Din første skisæson er typisk forbundet med en omkostning, fordi du investerer i en instruktøruddannelse, som du kan bruge for livet.

Samtidigt er det også en oplevelse du investerer i, hvor du rejser ud, bor og arbejder i et andet land, møder nye mennesker og får erfaringer, du kan tage med dig videre. For mange er det derfor ikke kun en sæson på ski, men en investering i oplevelser, personlig udvikling, international erfaring og et stærkere CV.

Når du arbejder som instruktør, får du løn undervejs. Hvor meget du tjener og bruger i løbet af sæsonen afhænger af hvor meget du arbejder og hvordan du vælger at leve. Nogle bruger næsten ikke ekstra penge ved siden af hverdagen, mens andre gerne vil spise ude, tage på ture, nyde afterski eller rejse videre efter sæsonen.

Derfor anbefaler vi som udgangspunkt, at du har omkring 10.000 kr. med i lommepenge til sæsonen. Hvor meget du ender med at bruge, er meget individuelt. Nogle bruger langt fra det hele, mens andre bruger mere til på oplevelser, afterski og på at rejse efter sæsonen.

Vi hjælper dig gerne med at lave et realistisk budget ud fra din situation, så du ved, hvad du kan forvente, og hvordan du bedst forbereder dig økonomisk inden din sæson.

Hvad sker der, hvis jeg ikke består eksamen?

Det sker heldigvis sjældent. Vi forbereder dig grundigt frem mod eksamen, og vores undervisere ved præcis, hvad der kræves, fordi de selv har gennemført de samme certificeringer. Skulle det alligevel ske, at du ikke består første gang, hjælper vi dig selvfølgelig med at se på dine muligheder. Ofte vil der være mulighed for en reeksamen, så du stadig kan få en god sæson på destinationen og fortsætte din udvikling.

Det er dog vigtigt at nævne, at enkelte destinationer og resorts kræver, at du består eksamen, før du kan starte med at arbejde som instruktør. Derfor gennemgår vi altid kravene sammen med dig, så du ved, hvad der gælder for netop det kursus og den destination, du vælger.

Hvad dækker jobgarantien?

Med vores jobgaranti garanterer vi dig en placering hos en skiskole, når du har bestået din instruktøruddannelse. Vi matcher dig med en skiskole og hjælper med kontakten og det praktiske undervejs, så du ikke står alene med processen. Du bliver typisk inviteret til et jobinterview, hvor både du og skiskolen kan mærke efter, om det er det rette match.

Jobgarantien kræver, at du består din instruktøruddannelse – hvilket langt de fleste af vores deltagere gør! Skulle det alligevel ske, at du ikke består første gang, gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe dig videre og finde en løsning, så du stadig kan få en god sæsonoplevelse.

De konkrete vilkår afhænger af den skiskole og destination, du bliver tilknyttet. Det gælder fx arbejdstid, løn, bolig, liftkort og forsikring. Vi hjælper dig med at forstå processen, så du ved, hvad du kan forvente, inden sæsonen starter.

Er instruktøruddannelsen internationalt anerkendt?

Ja! På vores instruktørkurser tager du en internationalt anerkendt ski- eller snowboardinstruktøruddannelse, som giver dig et stærkt udgangspunkt for at arbejde som instruktør i flere lande og på flere destinationer

Afhængigt af hvilket kursus du vælger, bliver du uddannet gennem anerkendte organisationer som fx CSIA, BASI, NZSIA eller andre internationale skiuddannelsesforbund. Det giver dig de bedste forudsætninger for at arbejde på forskellige destinationer, tage flere sæsoner rundt omkring i verden og fortsætte din udvikling som instruktør.

Vi hjælper dig selvfølgelig med at vælge det kursus og den uddannelse, der passer bedst til dine drømme, dit niveau og dine planer for fremtiden.

Hvad klarer Snowminds og hvad skal jeg selv stå for?

Vi klarer: uddannelsen, jobplacering, bolig og alt det praktiske. Du skal selv: pakke kufferten og møde op med energi, motivation og lyst til at lære!

Har du spørgsmål til gear, grej eller udstyr, står vi naturligvis klar med vejledning, gode råd og tips, så du ved, hvad du skal have styr på inden afrejse.

Skal jeg have visum?

Det afhænger af din nationalitet og den destination, du vælger. Som dansker er det som regel nemt at arbejde på vores destinationer i Europa, hvor processen typisk er mere enkel.

Skal du til Canada, Japan eller New Zealand, skal du som udgangspunkt have et working holiday visa for at kunne arbejde som instruktør. Her kan der være begrænsede pladser, kvoter eller særlige ansøgningsperioder, så det er en god idé at starte ansøgelsesprocessen i god tid, især hvis du drømmer om Canada eller Japan.

Vi guider dig selvfølgelig gennem processen og hjælper dig med at få overblik over, hvad du skal søge, hvornår du skal gøre det, og hvilke dokumenter du skal have styr på.

Kan jeg tage afsted alene?

Ja, helt sikkert. Faktisk tager størstedelen af vores instruktører afsted alene og kommer hjem med venner for livet!

Fællesskabet er en stor del af Snowminds-oplevelsen, og du er ikke alene fra dag ét. Inden afrejse afholder vi et Kick off event, hvor du får mulighed for at møde de andre instruktører, som skal til samme destination som dig. Vi opretter også en Facebookgruppe, så du kan skrive med dine kommende kollegaer og sætte ansigt på flere af dem, inden I rejser afsted.

Når du lander på destinationen, starter du sammen med resten af holdet, og både træningen, hverdagen og sæsonlivet gør det nemt at lære hinanden at kende.

Er du i tvivl? Læs bloggen om Julie, der tog afsted til Canada uden at kende nogen, og hvordan det blev en af de bedste oplevelser i hendes liv.

Hvornår på året kan jeg tage afsted?

Du kan tage afsted på flere tidspunkter af året, alt efter hvilken destination og hvilket kursus du vælger.

Den klassiske vintersæson starter typisk i november/december og løber frem til april/maj, hvor mange af vores instruktørkurser og sæsoner i Europa, Canada og Japan ligger.

Vil du afsted hen over den danske sommer, er New Zealand en oplagt mulighed. Her ligger sæsonen typisk fra juni til september/oktober, hvilket gør det særligt populært for studerende, sabbatår eller dig, der gerne vil forlænge vinteren og få en sæson på den anden side af jorden.

Vi har både kurser og camps med forskellige startdatoer i løbet af året. Book en samtale, så hjælper vi dig med at finde den destination og afrejsedato, der passer bedst til dine planer.

Hvad gør en skisæson for mit CV?

Mere end de fleste regner med. En sæson som ski- eller snowboardinstruktør viser, at du kan tage ansvar, stå på egne ben og tilpasse dig et arbejdsliv i et andet land.

Du får erfaring med at arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver, samarbejde på tværs af kulturer og kommunikere med mennesker fra hele verden. Samtidig lærer du at undervise på et andet sprog, tage ansvar for både børn og voksne og skabe tryghed for en gruppe på bjerget – også når vejret, sneen og situationen ændrer sig.

Det er erfaringer, der siger meget om dig som person. Du viser, at du er selvstændig, ansvarlig, omstillingsparat og god til mennesker. Derfor er en skisæson ikke kun en oplevelse for livet, men også noget, der kan styrke dit CV og give dig konkrete kompetencer, du kan bruge videre i både job og uddannelse.

Kan det bruges til kvote 2-optagelse?

Ja, det kan det sagtens. En sæson som ski- eller snowboardinstruktør dokumenterer international arbejdserfaring, pædagogiske kompetencer, ansvar og personlig udvikling, hvilket er relevant i en kvote 2-ansøgning. Du lærer blandt andet at undervise, kommunikere på tværs af sprog og kulturer, stå på egne ben i et andet land og tage ansvar for både børn og voksne på bjerget.

Vi står klar til at hjælpe dig med dokumentation, såsom et kursusbevis eller en udtalelse, som du kan bruge i din ansøgning.

Læs om Kasper, som kom ind på sit drømmestudie på CBS via kvote 2 efter to sabbatår på ski med Snowminds.

Hvad sker der efter sæsonen?

Efter sæsonen samles mange af vores instruktører igen til vores reunion og genoplever minderne fra vinteren!

Du har også mulighed for at søge om at blive teamleader og tage afsted igen med endnu mere ansvar. Og hvis du bare ikke er klar til at slippe sæsonlivet, hjælper vi dig gerne med at komme afsted igen som erfaren instruktør.

For andre bliver oplevelsen et springbræt til studier, job eller nye eventyr. Uanset hvad du vælger, kommer du hjem med oplevelser for livet.

Hvilket land drømmer du om?

Vælg den destination der kalder mest på dig – og læs hvad der venter dig der.
Se vores fulde program her. 

SNOWMINDS REJSELEGAT PÅ 5.000 KR.

Med Snowminds kan du bl.a. blive instruktør i Canada 🇨🇦, Japan 🇯🇵, Norge 🇳🇴, Schweiz 🇨🇭, Spanien 🇪🇸 eller Østrig 🇦🇹!