Bliv instruktør i Thredbo

Australiens stejleste skiområde

Destinationen

 

Thredbo er et skiområde i nationalparken Kosciuszko i New South Wales, Australien. Thredbo er et skiområde det sætter tempoet op i forhold til andre australske destinationer, og er ofte refereret til som det stejleste og mest udfordrende i landet. Samtidig er der også rig plads til nybegyndere og undervisning på “Friday Flat” området. Det er her alle timerne starter, og med en bred tilgivende strækning er det den ideelle introduktion til ski og snowboard til dine gæster. Herfra er der 52 andre pister bygget op omkring 14 moderne lifter. Med lifter der går helt op til 2037 meter, som er det højeste i landet, suppleret med snekanoner på store dele af skiområdet, er Thredbo måske det mest snesikre skiområde i Australien. Derudover byder Thredbo på ski-in-ski-out og Natski. Hvis du skulle blive træt af pisterne når du har fri kan du tage hen mod Golf Course Bowlen eller Funnel Web Trail og opleve fantastisk off pist terræn med masser af naturlige features. Kort sagt terræn til alle niveauer og muligheder til alt, du vil ikke kede dig som instruktør i Thredbo!

 

Skiskolen

 

Thredbo har en af Australiens bedste skiskoler og lægger meget vægt på at udfordre alle gæster på det rigtige niveau. For de helt unge er der Thredboland hvor du vil undervise 3-6 årige i level 1-8 og for de lidt ældre er der rig mulighed for udfordring og spændende undervisning i freeride programmerne. Der er mange instruktører med over 10 års erfaring og f.eks. har Silvia Prieler hele 50 sæsoners erfaring bl.a. med heliski. Så der er mange kilder du kan lade dig inspirere af og du vil helt sikkert blive udfordret til træningerne!

 

Livet som Instruktør

 

Thredbo byder på fantastisk skiløb, men er derudover kendt for utallige andre aktiviteter. Der er mange events fordelt udover sæsonen; f.eks. med free-ride, banked slalom og top to bottom konkurrencer. Derudover byder Thredbo på utallige restauranter og andre aktiviteter til når benene har brug for en pause. Fyrværkeri showet og sne-festivalen tiltrækker hvert år mange gæster, og når sæson er ved at slutte er Thredbo kendt som hiking- og cyklingsdestination

 

Fakta

 

  • 6 Funparks
  • 14 lifter
  • 53 pister
  • Længste pist på næsten 6 km
  • Vertikal højde på 670 meter
  • Varieret terræn (16 % begynder, 67 % øvet og 17 % ekspert)
  • Åbent ca. 120 dage om året
  • Natski
  • Mulighed for at spise australsk mad på bjerget
  • Backcountry og snowshoe muligheder

Vind legat og udstyr for 20.000 kr!

Deltag