Tag med på vores 2 ugers Landes camp i Østrig, som med garanti vil tage dit skiløb til the next level. Vi har fuld fokus på hygge, ski, og træning med en topprofessionel instruktør hver dag. Afslutningsvis vil du have en landeslehrer 1 uddannelse efter dette populære kursus.
Hvis du ikke kan få nok af ski og gerne vil blive bedre på pist, pukkel, park og powder, samt bygge ovenpå din Anwärtereksamen, så har du nu mulighed for det på Snowminds Landes kursus!
Vores Landeskursus afvikles typisk i november og april. Ankomstdagen er altid stille og rolig, inden det dagen efter går løs med forberedelsestræning på pisterne, så du får pudset formen af og bliver introduceret til de vigtigste elementer i uddannelsen inden det rigtigt går løs. Efter forberedelsesdagene starter selve Landes 1 uddannelsen, som varer 9 dage og afsluttes med de endelige eksamener. Herefter holder vi naturligvis en afslutningsfest på Snowmindsmanér inden vi dagen efter sætter kursen mod Danmark eller videre ud på destinationerne.
Skal du på sæson nummer to er landeskurset i november den helt ideelle mulighed for at kickstarte sæsonen, så du kommer velforberedt ud på din destination, klar til at undervise bedre gæster og få mere i løn. Er du på fx din første sæson, så er vores kursus i april den perfekte måde at afslutte sæsonen sammen med en masse andre Snowminders.
Hvis du har lyst til at læse mere om de to uger, kan du læse hele beretningen fra Snowminds Landes Reunion Campen i april på bloggen.
Uanset hvilket kursus du vælger, garanterer vi dig “The Full Snowminds Experience” på din vintersæson som skilærer. Vores erfarne personale, som alle er tidligere skiinstruktører, følger dig fra første færd og er med HELE VEJEN under din skilæreruddannelse og under skisæsonen, hvor vi sikrer dig jobgaranti på en østrigsk topskiskole. Samtidig sikrer vores topprofessionelle, østrigske skitrænerteam, at du får den bedst tænkelige træning inden skilærereksamenen. En træning der gør, at 100% af vores instruktører har fået job efter deres Snowmindskursus siden vi startede i 2012!
Når du rejser med Snowminds varetager vi ALT det praktiske arbejde i forbindelse med dit sabbatår, så du blot skal pakke tasken og se frem til en oplevelse for livet som skilærer i Østrig. For level 2 kurset kan du se frem til følgende:
Hvad er ikke inkluderet?
Kurset er også en del af vores 7 ugers ultimative skikursus, så hvis du endnu ikke er uddannet, så vil vi anbefale at du tager et kig på det.
Datoerne for kurset kan variere, men som udgangspunkt:
* Kurserne afsluttes d. 19. november og d. 26. marts, men indkvartering er inkluderet til d. 20. november 2020 og d. 27. marts 2021.
** Efter endt kursus kan du enten vælge at komme direkte ud til en østrigsk skiskole, hvor du vil blive ansat og arbejde resten af sæsonen i de smukke, østrigske Alper, eller rejse hjem til Danmark med bus.
*** Ved dette kursus kan du tilkøbe bustransport t/r, eller bare hjem til Danmark og derved afslutte sæsonen med et brag af en Landes Reunion Camp. Du kan også tage tilbage til skiskolen efter endt kursus.
**** Hvis bus tilkøbes er afrejsen d. 5. november 2020
- Naja, Snowminds Instruktør
For at deltage i kurset, kræver det følgende:
Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.
“We take care of our own” og under et hårdt og krævende kursus, skal man have god mad og bo godt!
Vi sætter en dyd i at sikre kvalitet i hele oplevelsen, hvilket også er årsagen til, at vi samarbejder med gode hoteller der laver god, sund og nærende mad. Du vil blive indkvarteret på et 3-stjernet hotel (nogle gange lidt bedre) med Wifi og bo på 2-5 personers værelser eller lejligheder, hvor du vil bo med de andre Snowminders.
Morgenmaden består af en stor, nærende buffet og aftensmaden er enten 3 retters menu eller buffet med suppe, salat, hovedret og dessert. Kort sagt er der ingen der går sulten i seng hos os!
Har du ikke dit eget liftkort, så kan du tilkøbe et 2 ugers liftkort, som bliver udleveret ved ankomst.
For at sikre os, at alle vores instruktører får uddannelse af højeste kvalitet, samarbejder vi med Salzburger Berufskilehrer & Snowboardlehrer Verband (SBSSV). Et af verdens mest anerkendte skilærerforbund!
Landeslehrer-titlen med SBSSV består af 3 dele, hvoraf dette Snowmindskursus forbereder dig på og indeholder 1. del kaldet “landeslehrer 1”. Kurset vil bygge videre på din Anwärter med og primært fokusere på mere performancebaseret skiløb som pukkel, powder og korte, samt lange sving på pisten.
Efter landes 1 kurset har du mulighed for at tage både Alpinkursus og Landeslehrer 2. Alpinkurset forbereder dig på det sjove, men også farlige, ved at køre off-piste. Med en bestået landes 2 eksamen står du med et instruktørbevis i hånden, der tillader, at du kan undervise øvede til eksperter og også tage gæster med i off-pisten. Uanset om uddannelsen er bestået eller ej, vil en markant udvikling i skiløbet eller på boardet kunne mærkes!
Det østrigske skilærersystem er et af de mest anerkendte og dit skilærercertifikat vil ikke blot stå flot på CV’et, men vil også efterfølgende kunne bruges på Snowminds’ andre destinationer rundt omkring i verden.
2 ugers ski landeslehrer 1 kursus
Fra 12.895 DKK
Næste ansøgningsfrist d. 7. April