Norge er danskernes foretrukne ski destination og det er med god grund. De norske fjelde byder på alsidigt skiløb med noget for ethvert niveau, en hyggelig hyttekultur, lange vintre med stor sne sikkerhed og ikke mindst nogle fantastisk smukke omgivelser.
Som skiinstruktør i Norge kan du se frem til et væld af oplevelser, bl.a. med skiløb på hyggelige skovløjper, mulighed for udfordrende off piste, nogle af Europas bedste terrænparker og en oplevelse med arbejde i et professionelt miljø, hvor du ikke behøver tale andet end engelsk og dansk. Herudover, så er lønnen god og vores norske naboer er kendte for at være utroligt imødekommende overfor nye instruktører og gør generelt meget for, at man med et føler sig som en del af et større fællesskab. Som skilærer i Norge kan vi garantere at der ikke går længe før at landets motto “Alt for Norge” bliver en fast del af dit ordforråd og vil give dig længsler mod endnu en sæson mod nord.
Vi oplever gang på gang, at en sæson som skiinstruktør er langt mere end blot skiløb i sig selv. Man oplever også et helt unikt fællesskab med ens kollegaer, som alle deler den samme passion som dig – skiløbet.
Din sæson i Norge vil give dig et væld af oplevelser både på og udenfor pisten. Du vil have mulighed for at prøve kræfter med nightskiing, topture, langrend, klatring, skøjteløb og meget mere. Landet mod nord giver dig også mulighed for at lære vores kære naboers kultur endnu bedre at kende, og du kan gå på oplevelse i lomper, pinnekjøt og vafler med brunost. Du har selvfølgelig også mulighed for at nyde kolde øl til afterski efter en lang dag på pisten. Den totale sæsonoplevelse sikrer, at du aldrig vil komme til at kede dig. Gennem dit arbejde i skiskolen vil du få et internationalt netværk af venner for livet, og I vil sammen sikre at sæsonen bliver jeres livs oplevelse.
Norge er familiefavoritten med udviklingsmuligheder for enhver. Her får du en hyggelig atmosfære, kombineret med råt skiløb. Med fantastiske skiområder spredt ud over hele landet har Norge virkelig noget for enhver. Ikke mindst har du i Norge mulighed for at finpudse teknikken på de fantastiske pister, som hver morgen står knivskarpt klar til at du kan lade kanterne skære gennem rillerne.
Norge udmærker sig ved at være det familievenlige valg, der samtidig giver dig mulighed for at udforske de mere avancerede fjeldsider på egen hånd. Her har du rig mulighed for at gå på opdagelse i den spektakulære natur på en toptur ved solnedgang, eller mærke adrenalinens susen gennem kroppen når du hænger over sneen i en af de mange terrænparker i verdensklasse. De såkaldte “topture” på randonneé blevet en norsk favorit og har du først en gang taget skins under skiene for efter 3-4 timers opstigning at gøre ned mod de norske fjordes dybblå farver, så vil det være en oplevelse du altid vil længtes tilbage efter.