Vær ski- eller snowboardinstruktør i Zell am Ziller, kendt som et af de største og mest moderne skisportsområder i Østrig. Nyd friheden, når du cruiser gennem Zell am Ziller Arena eller slå dig løs i Østrigs bedste natteliv. Dit liftkort giver adgang til samtlige områder i dalen og omfatter områderne Zell, Gerlos og Königsleiten.
De 51 moderne lifter Zell am Ziller råder over, bringer dig hurtigt til den betagende top i 2500 meters højde. Carve amok på de over 139 kilometer piste eller i en af de to funparks, der tilbyder henholdsvis en 80 og 100 meter halfpipe. Der er ligeledes gode muligheder for freeriding på de mange skiruter, der omfatter både skov og klipper. Denne store variation i terrænet kombineret med sublim snegaranti giver området dets ry for at være den syvende himmel for skientusiaster.
Skiskolecheferne er, som alle andre steder, hårde den første uge eller to for lige at sætte sig i respekt for de nyankomne. Men lad dig ikke narre, for bag dette gemmer sig nogle utroligt søde mennesker, som kommer til syne så snart sæsonen for alvor er skudt igang. Skal du på sæson i Zell am Ziller, kan du se frem til en fantastisk sæson med et kanon godt sammenhold og en chef, der for det meste, byder på en traditionel østrigsk snaps, når man har fødselsdag.
I 580 meters højde finder man den smukt beliggende by, der er det geografiske og historiske centrum af Zillertal dalen. Zell am Ziller er omgivet af hyggelige bjerglandsbyer og befinder sig inden for kort afstand af den famøse Hinterhux gletsjer og området Mayrhofen, der begge byder på skiløb af højeste kvalitet. Som skiinstruktør i Zell am Ziller er du ikke blot garanteret oplevelser for livet på ski eller snowboard, området er nemlig et overflødighedshorn af aktiviteter! Oplev en 7 kilometer lang kælkebane, der oplyses om aftenen, en alpin rutsjebane, flying fox zipline, bagjump, langrend, paragliding og skimovie, der alt sammen befinder sig lige om hjørnet. Når du ikke er på pisten, kan du slå dig løs i en af de 30 barer, der er spredt rundt i området, hvor der er uendelige muligheder for afterski. I Zell am Ziller får man både landsbyidyl og moderne skiløb i verdensklasse!
Fra November
Jobgaranti
Fra November
Jobgaranti
November
Jobgaranti
November eller Januar
Jobgaranti
November eller Januar
Jobgaranti
Januar
Jobgaranti
November, Januar eller Marts
Jobgaranti
Januar
Jobgaranti
Juli
Jobgaranti
Juli
Jobgaranti
November eller Marts
November
April
November og Marts
Jobgaranti