Skilærerkursus i Obergurgl

Bliv certificeret skiinstruktør og arbejd i et af Alpernes bedste skisportsområder!

Udforsk dit potentiale med vores skilærerkursus i Obergurgl

Hvis du ønsker en sæson for livet som østrigsk certificeret ski instruktør, er dette kursus i Obergurgl det rigtige for dig. Området ligger i Söldens kommune, hvilket betyder at ikke langt derfra, afholdes verdensmesterskaberne i skiløb! Liggende for enden af Ötztal, har Obergurgl en af alpernes største garantier for sne hele sæsonen.

Ikke nok med det, så har Obergurgl 112km pister, 25 moderne lifte og massere af sne fra november til april! De har også en FunSlope – en piste med en masse forskellige udfordringer, som skiløbere i alle aldre kan prøve af.

Vi tilbyder en vinteroplevelse for livet og anbefaler, at du ansøger hurtigst muligt om en af de begrænsede pladser på dette skilærerkursus i Obergurgl.

Skilærerkursus i Obergurgl

Vores 4-ugers skilærerkursus i Obergurgl begynder i november og er designet til at forberede dig til at klare den østrigske “Anwärter”-Level 1-instruktøreksamen. Vores team af trænere vil finpudse din teknik i alle de centrale aspekter, herunder carving, kortsvingtræning og rytmeskift på pisten. I løbet af dit 4 ugers skilærerkursus i Obergurgl stræber vi efter at skabe et Snowminds-fællesskab med fokus på uddannelse, teambuilding-aktiviteter og hvad vores lokale team mener, der er nødvendigt for at ryste alle sammen.

 

Anbefaling: Se vores anmeldelser på Trustpilot, Facebook og Google, og lær mere om Snowminds fra vores ski og snowboard instruktører!

Billeder fra destinationen

Hvad er inkluderet?

 

Når du rejser med Snowminds, tager vi os af alle de praktiske ting. På den måde kan du pakke dine tasker og den gode stemning og fokusere på at forberede dit kommende vintereventyr med vores skilærerkursus i Obergurgl.

 

Med denne rejseoplevelse får du følgende inkluderet: 

  • En vintersæson som skilærer med ansættelse på en lokal skiskole
  • 4 ugers level 1 skilæreruddannelse “Anwärter” inkl. team building og sociale aktiviteter
  • Aftensmad 5 dage om ugen under kurset
  • 8 dages træning af Obergurgls dygtige trænerteam før Anwärter-kurset starter
  • Liftkort til alle kursusdage og under skilæreruddannelsen
  • Indkvartering i skiskolens skilærerboliger (egenbetaling af husleje hos skiskolen under sæsonen*)
  • Transport fra København til Obergurgl inkl. 2 stk. baggage
  • Invitation til Kick-Off event i Danmark inden afrejse
  • Teambuilding under kurset
  • Snowminds Team Leader under kurset
  • Pro-tilbud hos Snowminds Store
  • Fitnessprogram før sæsonen
  • Et stærkt fællesskab med andre Snowminders
  • Adgang til Team Events i Østrig under og efter din sæson
  • Invitation til den årlige Reunion fest efter sæsonen
  • En totaloplevelse, hvor alt det praktiske er arrangeret for dig
  • Tryghed ved dansk rejseselskab der er medlem af Rejsegarantifonden
  • 24 timers nødtelefonen under hele sæsonen
  • Et unikt fællesskab med venner for livet

 

Hvad er ikke inkluderet?

  • Rejseaktivitet og hjemtransport efter skisæsonen
  • Afbestillingsforsikring, rejseforsikring og eventuelle visumudgifter
  • *Udgift til sæsonbolig efter skilærerkurset
  • Lommepenge, skiudstyr og andet, der ikke er nævnt herover

 

Krav til deltagelse på vores skilærerkursus i Obergurgl

 

Blandt vores skiskolepartnere i Obergurgl er vi kendte for at uddanne dygtige, energiske og topmotiverede skiinstruktører, og derfor sætter vi en ære i at udvælge de rigtige deltagere til vores kurser. Du behøver ikke være skiekspert, og uanset niveau er vores kurser skræddersyet, så du får den optimale skitræning inden skilærereksamenen. På den måde kan du få drømmen om en vinter som skilærer i Obergurgl opfyldt!

 

Grundlæggende forventer vi, at du:

  • Har stået på ski i minimum 3-4 uger og gerne mere
  • Er imødekommende, ansvarsbevidst og har lyst til at blive udfordret
  • Er positiv, udadvendt og eventyrlysten
  • Er god med børn, teenagere og voksne
  • Har lyst til at arbejde med særligt børn og unge
  • Kan lide at undervise og at blive udfordret
  • Behersker engelsk og gerne tysk på samtaleniveau (læs mere om vores tyskkursus her)
  • Er minimum 18 år

 

Når du har sendt din ansøgning vil vi invitere dig til samtale, hvor vi vil tale om dine muligheder for at sikre dig en plads på kurset. Samtidig har du mulighed for at høre mere om vores kurser og en oplevelse som skiinstruktør i Obergurgl. Herefter vil vi vende tilbage til dig med info om, hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på holdet.

 

Der er stor interesse for vores kurser og de bliver hurtigt fyldt op. Derfor kører vi med et “først-til-mølle” princip, hvor vi har ansøgningsfrist ca. hver måned. Det vil sige, at jo før du søger, desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination.

 

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.

 

Detaljer om kurset

Ansættelse og økonomi

Ansættelse som skilærer på en lokal skiskole

En sæson som skilærer forbliver igennem hele livet kun en drøm for de fleste, men nu har du chancen for at gøre drømmen til virkelighed. Hos Snowminds har vi mange års erfaring med arbejdet som skilærer og igennem vores nøje tilrettelagte kurser og store netværk blandt verdens skiskoler garanterer vi dig et job.

Ansættelsen er betinget af, at du består din skilæreruddannelse, hvilket ca. 90% af vores kursister gør. Såfremt du ikke består, men har gjort dit absolut bedste for at tage uddannelsen seriøst, så vil vi gøre alt for at hjælpe dig med et job alligevel, så du kan få en skøn sæsonoplevelse og tage en reeksamen hurtigst muligt. Vi er stolte af at sige, at vi aldrig har stået i en situation, hvor vi ikke har kunnet hjælpe med et job efter endt uddannelse!

Løn og udgifter under sæsonen

Vi har topprofessionelle samarbejdspartnere over hele verden og sammen med dem sikrer vi dig, at der er styr på både liftkort, bolig og uniform, når du ankommer til din destination. Vær opmærksom på, at der er en egenbetaling for fx sæsonbolig på flere destinationer, hvilket svinger fra destination til destination afhængigt af skiskolens lønstruktur.

Du bliver ansat direkte hos skiskolen, som udbetaler dig løn afhængig af din arbejdsindsats. På nogle skiskoler får man en fast løn og på andre løn per time man arbejder. Man bliver ikke rig af at være skilærer, men tjener som tommelfingerregel ca. 12 euro i timen, og ca. 5.000-8.000 kr. om måneden, hvis man arbejder en fuld måned. En typisk arbejdsuge er typisk op til 6 dage om ugen fra søndag til fredag, men vil ofte bestå af færre arbejdsdage med fx privatundervisning.

Under samtalen med os vil vi vurdere din motivation, kvalifikationer og ønsker til din oplevelse, bl.a. for at vurdere hvilken skiskole og destination der kan give dig den perfekte oplevelse. Du ved altså tidligt i forløbet og længe inden afrejse, hvilken skiskole du skal arbejde for. Når din uddannelse er bestået bliver du transporteret direkte ud på din skiskole, hvorefter eventyret kan begynde.

Under sæsonen

Alle vores skiskolepartnere er nøje udvalgt og vi har et tæt forhold til dem alle. Det betyder også, at såfremt der skulle opstå en problemstilling under sæsonen, vil du til enhver tid kunne henvende dig hos os. Vi er her for at give dig en oplevelse for livet og vil gøre alt for at hjælpe dig, såfremt der skulle blive behov for det.

Events og fælleskab

Stort sæson kick off event i Danmark

I september holder vi vores Snowminds Kick-off event. Det er en fantastisk dag, hvor vi laver en masse team building, fortæller om skilæreruddannelsen og sæsonen, og du generelt får mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål. Vi fortæller også om skiudstyr og du får mulighed for at købe lækkert skiudstyr til super priser. Et af højdepunkterne er at møde de andre Snowminders som du skal på sæson med, da der altid vil være minimum én anden Snowmindsinstruktør på din destination, så du har andre at dele oplevelsen med.

Team events i løbet af sæsonen

Efter kurset kommer vi hos Snowminds hurtigt til at savne jer. Derfor afholder vi et stort Snowminds Team Event i løbet af sæsonen. Her samler vi hele Snowminds teamet et hemmeligt sted i Østrig for at få en oplevelse udover det sædvanlige og se alle igen. Vi har fx været i Kitzbühel i januar for at se World Cup skiløb på det legendariske Hahnenkamm Rennen og opleve den ikoniske by.

Snowminds Reunion Party i Danmark efter sæsonen

Vores Snowminds Reunion Party ligger typisk i maj/juni måned, hvor de sidste er kommet hjem, og inden mange tager med os videre ud i verden til bl.a. Afrika, Argentina eller Australien.

Snowminds Reunion Party’et er frivilligt og koster et mindre beløb, men er en super mulighed for at gense gamle venner og snakke røverhistorier fra en skøn skisæson.

Snowminds Social

Siden 2012 har vi hos Snowminds uddannet hundredevis af dygtige, danske skiinstruktører. Alle er en del af netværket “Snowminds Social”, som vi har stiftet for at kunne tilbyde alle vores instruktører flere unikke oplevelser, netværk og fordele med Snowminds. Vores instruktører netværker på tværs af årgange. På den måde kan man få sparring og hjælp til alt fra spørgsmål til sæsonen, studievalg, karriere, udstyrsvalg og meget andet fra mere rutinerede instruktører. Snowminds Social er din adgang til Danmarks største netværk af unge skientusiaster.

Tryghed, fællesskab og oplevelser for livet

Fra dit første møde med os til samtalen i Danmark, vil du blive fulgt, støttet og vejledt af vores erfarne team, som allesammen har været tidligere skiinstruktører hos os. På den måde vil du til enhver tid kunne få hjælp og sparring, hvad enten du har brug for råd til at pakke inden afrejse, et godt råd til hvordan du kan udvikle dit skiløb under vores kursus, sparring til tyske ord på uddannelsen eller en trøstende skulder under sæsonen. Kort sagt; uanset hvad du har brug for, så er vi der for dig HELE VEJEN!

Inden afrejse vil du blive inviteret til vores Facebookgruppe, hvor du kan sætte ansigt på alle de andre skilærere du skal tilbringe vinteren sammen med. Vi udarbejder dansk forberedelse til uddannelsen, så du kan møde op velforberedt, og samtidig har du mulighed for at bestille et tyskkursus, så dit tyske kan sidde lige i skabet.

Under uddannelsen er vi der til at hjælpe med alt fra læringsmateriale, sproget, øvelserne og ikke mindst at besvare alle de spørgsmål du måtte have om skiteknik, samt dine eksaminer. Det betyder også, at du ikke altid er afhængig af at få ting besvaret hos din instruktør eller i gruppen. Du kan altid fange et medlem af Snowminds teamet.

Vi gør samtidig ekstremt meget ud af at sammensætte teams der kan fungere og som består af skønne, glade og motiverede skientusiaster. Dermed vil du unægteligt komme til at knytte tætte bånd med fx dine værelseskammerater, skiløbere i din gruppe på pisten og naturligvis dine kollegaer på destinationen. Alt sammen noget som vores tidligere skilærere ofte nævner som unikt ved oplevelsen. Dette fællesskab er ikke bare vigtigt fra et socialt synspunkt, men guld værd under uddannelsen og til eksaminerne, hvor støtte fra dine venner kan være lige dét ekstra der bærer dig godt igennem og giver dig et bestået eksamensbevis i hånden.

Hos os er du ikke et nummer, men et menneske, en skilærer, og vores eneste mål og forhåbning er, at give dig en unik oplevelse som skiinstruktør, som du kan se tilbage på med glæde og savn resten af livet. Det er store ord, men de kommer fra hjertet; og det er dét Snowminds handler om.

Transport

Transport med bus til Østrig

Vi står for din transport til Østrig inden uddannelsen starter. Vi stopper flere steder i Danmark og samler op inden vi sætter kursen mod sneen. Du må medbringe 2 tasker og have 45 kg bagage med dig i alt. Med andre ord, alt hvad du behøver kan du sagtens have med.

Når sæsonen slutter skal du selv stå for transport hjem, da der er enormt stor forskel på hvornår vores skiinstruktører tager hjem. Dette er således for egen regning, men vi hjælper gerne med at arrangere og give tips til de bedste løsninger.

Indkvartering

Sæsonbolig

Uanset hvor du tager hen, garanterer Snowminds dig en indkvartering på din lokale skiskole i en hel sæson. De præcise detaljer om din indkvartering varierer en del fra skiskole til skiskole og fra land til land. I Sölden vil du bo i skiskolens skilærerbolig under både kurset og på sæsonen, så du er sikret en god start på sæsonlivet med dine nye kollegaer og venner.

Træningsplan

Nedenstående program er vejledende, men giver dig en fornemmelse af, hvordan et kursus kan se ud. Vær venligst opmærksom på, at vores kursusprogram kan ændres med kort varsel af hensyn til vind, vejr og øvrig planlægning:

  • ca 14. november: Afrejse fra Danmark
  • ca 15. november: Ankomst til Obergurgl
  • ca 16. november til 11. december: Træning, skiskole introduktion og Anwärter uddannelsen
  • ca 12. december: Arbejdsstart

Andet vigtigt info

Afrejse

Omkring 14. november


4 ugers liftkort under skilærerkurset

Ved ankomst før du udleveret et liftkort, så du de næste 4 uger kan give den fuld gas på pisterne. Dette liftkort kan naturligvis også bruges på dine fridage, dvs. når der er undervisningsfri, hvis du vil op og give den gas på pisterne på egen hånd.

Såfremt du består instruktør eksamen, og får job på skiskolen, får du et sæsonliftkort. Dette kort skal dog returneres når du stopper på skiskolen.

Træning

Vores 4-ugers instruktørkursus består af et 8 dages intensivt forberedelseskursus, som introducerer dig til de mest essentielle øvelser, der er nødvendige for at mestre og efterfølgende bestå det 10-dages østrigske level 1-kursus. Disse fire ugers træning kulminerer med din level 1 instruktør eksamen.

Hvert år ser vi, at vores instruktørers teknik udvikler sig hurtigt og gennem løbende personlig feedback. Vores største mål er at sikre, at du er finjusteret og i tip-top skiform, inden sæsonen begynder. Samtidig vil du også deltage i mange teamaktiviteter, som forhåbentlig hjælper med at skabe det stærke Snowminds fællesskab, som vi er kendt for.

Den internationalt anerkendte østrigske Anwärter level 1 skilæreruddannelse

For at sikre os at alle vores instruktører får uddannelse af højeste kvalitet samarbejder vi med Tiroler Skilehrer Verband, et af verdens mest anerkendte skilærerforbund. Uddannelsen er en af de mest anerkendte i verden og deres skiinstruktørcertifikat vil ikke blot stå flot på CV’et, men også efterfølgende kunne bruges på Snowminds andre destinationer rundt omkring i verden.

De sidste 10 dage af dit kursus vil deres trænere tage dig igennem Anwärteruddannelsen, som er level 1 i deres uddannelsessystem. Her vil du blive trænet til at undervise begyndere og lettere øvede i at stå på ski, og efter endt eksamen således være klar til at starte arbejdet hos din arbejdsgiver.

Det siger vores instruktører

Christoffer
5/5
Teamet bag Snowminds gør noget ud over det sædvanlige for at sikre sig, at din oplevelse som skiinstruktør i Østrig bliver super. Jeg er netop vendt hjem fra en sæson i Obergurgl med en masse skiløb, øl og nye bekendtskaber. Jeg er glad for at jeg valgte vejen via Snowminds, da man samtidig også møder en masse andre danske skiinstruktører fra de andre destinationer. Hvis du holder sabbatår og gerne vil ud og opleve noget nyt og spændende, skal du helt sikkert overveje livet som skiinstruktør i Østrig. Jeg har hvertfald fået en uforglemmelig oplevelse, så tak for det Snowminds 🙂
Rasmus
5/5
Har haft en helt igennem fantastisk oplevelse med Snowminds efter både at rejse med Snowminds til Østrig og Canada. Jeg havde selv de mest fantastiske sæsoner og Snowminds er klart med til at skabe et fantastisk sammenhold under uddannelsen og generelt igennem hele sæsonen 😃😃 Der er mange ting der skal ordnes for at komme på sæson, men alt dette har Snowminds taget sig af. Igennem hele processen har der været alt den hjælp man kunne ønske sig og mere til fra Snowminds side. Dette giver bare 100 % tryghed og det er bare dejligt Snowminds er der til at hjælpe med alt det praktiske, med sproget og med at få den bedst mulige sæson i sneen man kunne ønske sig
Rikke
5/5
Jeg startede min ski karriere hos snowminds og har igennem det fået opbygget mig et kæmpe netværk både i Danmark men også Østrig mm. Mange af de venskaber jeg har, er især pga det sammenhold man får under uddannelsen i Østrig, hvor det på mange måder er en form for højskole samt et sammenhold om at bestå den Østrigske Anwärter (første niveau). Jeg ville ikke være det foruden og det gav også en god tryghed at have et firma som snowminds bag sig.
Christoffer
Read More
Teamet bag Snowminds gør noget ud over det sædvanlige for at sikre sig, at din oplevelse som skiinstruktør i Østrig bliver super. Jeg er netop vendt hjem fra en sæson i Obergurgl med en masse skiløb, øl og nye bekendtskaber. Jeg er glad for at jeg valgte vejen via Snowminds, da man samtidig også møder en masse andre danske skiinstruktører fra de andre destinationer. Hvis du holder sabbatår og gerne vil ud og opleve noget nyt og spændende, skal du helt sikkert overveje livet som skiinstruktør i Østrig. Jeg har hvertfald fået en uforglemmelig oplevelse, så tak for det Snowminds 🙂
Rasmus
Read More
Har haft en helt igennem fantastisk oplevelse med Snowminds efter både at rejse med Snowminds til Østrig og Canada. Jeg havde selv de mest fantastiske sæsoner og Snowminds er klart med til at skabe et fantastisk sammenhold under uddannelsen og generelt igennem hele sæsonen 😃😃 Der er mange ting der skal ordnes for at komme på sæson, men alt dette har Snowminds taget sig af. Igennem hele processen har der været alt den hjælp man kunne ønske sig og mere til fra Snowminds side. Dette giver bare 100 % tryghed og det er bare dejligt Snowminds er der til at hjælpe med alt det praktiske, med sproget og med at få den bedst mulige sæson i sneen man kunne ønske sig
Rikke
Read More
Jeg startede min ski karriere hos snowminds og har igennem det fået opbygget mig et kæmpe netværk både i Danmark men også Østrig mm. Mange af de venskaber jeg har, er især pga det sammenhold man får under uddannelsen i Østrig, hvor det på mange måder er en form for højskole samt et sammenhold om at bestå den Østrigske Anwärter (første niveau). Jeg ville ikke være det foruden og det gav også en god tryghed at have et firma som snowminds bag sig.
Previous
Next

Pris

Course Icon Sæson og 4 ugers skilærerkursus i Obergurgl

Course Icon fra 39.995 DKK

Course Icon

Course Icon Obergurgl, Østrig

Course Icon Afrejse midt november

Course Icon 1.500 DKK (1. depositum)

Reserver

Spørgsmål? Ring på 28 99 35 99

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere