Bliv skilærer i Sierra Nevada

Kombiner vores skilærerkursus i det spanske paradis med tapas og solskin

BLIV SKIINSTRUKTØR OG TAG PÅ EN VINTERSÆSON I SPANIEN

Drømmer du om at blive skiinstruktør og tilbringe en hel sæson i Spanien? Med Snowminds kan din drøm gå i opfyldelse, når vi tager dig med til det storslåede Sierra Nevada-område, med ca. 110 km pister, det område i Europa med flest solskinsdage i løbet af en sæson – og en lang sæson fra november til maj!

Her kan du fordybe dig i det spanske sprog og få en international certificering! Når du arbejder på sproget, kommer flydende spansk hurtigere end du tror!

INTERNATIONALT ANERKENDT SKIINSTRUKTØRUDDANNELSE

Vi har udviklet en skiinstruktøruddannelse i samarbejde med Instituto Superior de Enseñanzas en Deportes de Invierno y Montaña (ISEDI). Målet med uddannelsen er enkelt: at give dig den bedst mulige træning og forberedelse, så du kan bestå din instruktøreksamen og være klar til en sæson som skiinstruktør i solrige Spanien.

Den spanske TD1-uddannelse er krævende og anerkendt verden over. Under din online forberedelse får du støtte fra både Snowminds og de andre instruktører, der også skal til Spanien.

Inden du starter på selve TD1-uddannelsen, skal du først gennemføre en optagelsesprøve for at sikre, at du er klar til kurset. TD1-kurset kombineres med prácticas (et praktikforløb) og udgør dermed et komplet uddannelsesforløb. Under kurset bliver du undervist af ISEDI på både engelsk og spansk – så jo mere spansk du har øvet på forhånd, jo bedre forberedt vil du være. Gennem uddannelsen lærer du at undervise alle – fra begyndere til øvede skiløbere – samtidig med at du får værdifuld viden om teambuilding, skiudstyr, alpint miljø, pædagogik, skitræning og sikkerhed på ski.

Når du (forhåbentlig!) har bestået TD1-kurset, er det tid til at fejre det med en lille fiesta, før du går videre til den praktiske del af forløbet: praktikken. Denne fase varer typisk omkring en måned og foregår på den skiskole, du er blevet tilknyttet. Her følger du erfarne instruktører, begynder gradvist at undervise selv, og fortsætter med at opbygge dit spanske ski-vokabular. Det er en fantastisk mulighed for at blive en del af skiskoleteamet og få praktisk erfaring.

Når du har gennemført både kurset og praktikken, er du officielt TD1-certificeret skiinstruktør og klar til at starte dit job på skiskolen. Med vores program er du fuldt forberedt på en uforglemmelig vintersæson som skiinstruktør i Spanien.

HVAD ER INKLUDERET?

Vores spanske skiinstruktørkursus er skræddersyet til, at du kan bestå den spanske TD1-eksamen og få et job som skiinstruktør i Spanien. Vi er stolte af at kunne sige, at 100 % af vores instruktører har fået job efter at have gennemført deres Snowminds-kursus siden vi startede i 2012!

 

Hvad er inkluderet i Level 1 skiinstruktørkurset i Spanien:

  • En hel vintersæson i Spanien 
  • 18 træningsdafe (inkl. både teknisk forberedelse og TD1-kursus)
  • 5 dages professionel skiløbstræning før TD1-uddannelsen
  • Skiskole-orienteret træning under kurset
  • Praktisk undervisningsforberedelse (prácticas)
  • Eksamensgebyrer til TD1-certificeringen
  • 90 timers praktikperiode på en lokal skiskole
  • Byrundtur og sightseeing
  • Hjælp med nødvendige papirer
  • Et garanteret job i Sierra Nevada eller Baqueira Beret efter bestået TD1
  • Indkvartering med halvpension under kurset
  • Hjælp til at finde bolig for resten af sæsonen
  • Sæsonliftkort

 

Det får du altid med, når du rejser med Snowminds:

  • Pro-tilbud hos Snowminds Store
  • Sociale aktiviteter under sæsonen
  • Invitation til Kick-off event i Danmark inden afrejse
  • Hjælp til pakning, forsikring og visumforberedelse
  • Et stærkt fællesskab med andre Snowminders
  • 24-timers nødtelefon under hele kurset og sæsonen
  • Invitation til Snowminds Reunion Party efter sæsonen
  • En Snowminds Team Leader, der er med dig på kurset

Følgende er IKKE inkluderet i rejsen:

  • Transport til og fra Spanien*
  • Boligudgifter efter kurset og eventuelle udgifter til skiskolen (uniform, depositum osv.)
  • Afbestillingsforsikring, rejseforsikring og udgifter til visum og dokumentation, som kræves for at kunne gennemføre TD1-uddannelsen**
  • Skiudstyr, lommepenge og alt andet der ikke er nævnt ovenfor

 

*Vi hjælper gerne med flybilletter og transfer fra lufthavnen. Kontakt os, hvis du er interesseret. 

**Bemærk venligst, at den spanske TD1 bliver udstedt af den spanske regering, og at det er dit eget ansvar at fremskaffe de nødvendige papirer f.eks. oversættelse af eksamensbevis til Volanten, hvilket vi vil fremsende en vejledning til. 

OBS! Tjek vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!

 

Hvem kan ansøge? 

 

Hos Snowminds sætter vi en ære i, at det er de rigtige personer, der udvælges til vores hold af skiinstruktører. Vi er blandt vores skiskolepartnere kendt for at uddanne dygtige, energiske og topmotiverede skiinstruktører. Du behøver ikke være skiekspert, og uanset niveau er vores kursus skræddersyet, så du får optimal skitræning inden skilærereksamenen, og dermed kan få drømmen om en vinter som skilærer i Spanien opfyldt! Det vigtigste er, at du er positiv, livsglad, eventyrlysten og klar til at arbejde hårdt for at få en oplevelse for livet med Snowminds.

 

Grundlæggende forventer vi, at du:

  • Har stået på ski i minimum 3-4 uger
  • Taler både spansk og engelsk på samtaleniveau og er motiveret for at forbedre dit spansk
  • Er udadvendt, positiv og livsglad
  • Er seriøs, ansvarsbevidst og topmotiveret
  • Er god med både børn, unge og voksne
  • Kan lide at undervise og er begejstret for at undervise på flere sprog
  • Er minimum 18 år og har en afsluttet studentereksamen (krav til TD1 deltagelse) eller lignende

 

Når du har sendt din ansøgning, vil vi kalde dig til samtale, hvor vi vil vurdere dig som kandidat. Samtidig har du mulighed for at høre mere om vores kurser og en oplevelse som skiinstruktør i Spanien. Herefter vil vi vende tilbage til dig med info om, hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på holdet.

 

Vi har stor interesse for vores kurser og fylder hurtigt op. Derfor kører vi også et “først-til-mølle” princip. Det vil sige, at jo før du søger, desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination.

 

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.

 

 

Detaljer om kurset

Det spanske sprog

Hvis du ikke føler, at dine spanskkundskaber er gode nok så, bare rolig. Der er masser af gode aften- og ungdomsskoler i Danmark, som tilbyder spanskundervisning. Hvis du har sprogøre og en god portion vilje, så bør det ikke være et problem at kunne snakke spansk på samtaleniveau i midt januar, hvor dine arbejdstimer begynder, men det kræver en indsats af dig. Vi kan også anbefale online træning via apps som fx Duolingo.

DEN SPANSKE LEVEL 1 UDDANNELSE

Vi samarbejder med Instituto Superior de Enseñanzas en Deportes de Invierno y Montaña (ISEDI), der underviser den spanske level 1 skilæreruddannelse, som er anerkendt verden over.

TD1 kurset er level 1 i det spanske skiinstruktørsystem. Du vil blive trænet i at undervise begyndere, lettere øvede og øvede i at stå på ski. Efter endt eksamen og praktikperioden hos din skiskole vil du være klar til at starte arbejdet hos din arbejdsgiver.

Den spanske TD1 skilæreruddannelse vil du have mulighed for at arbejde som skiinstruktør i det meste af verden, og for eksempel tage en sommersæson i Argentina eller Chile.

PRAKTIK

Som en del af din uddannelse skal du i praktik hos en spansk skiskole. Praktikperioden er en af grundene til at den spanske skiinstruktøruddannelse er så anerkendt verden over. Udover det er den lovbestemt fra den spanske regering. Varigheden på praktiktimerne kan variere alt afhængigt af snefald og mængden af gæster i december og januar måned.

Praktikperioden er delt op i 3 dele.

  1. Del: Her skal du følge en skiskoleklasses undervisning og observere, samt hjælpe til.
  2. Del: Består af teambuilding og teamwork.
  3. Del: Her er det dig, der skal undervise en skiskoleklasse, hvor du vil blive observeret af en erfaren skiinstruktør.

Praktiktimerne forbereder dig bedst muligt til at kunne undervise på egen hånd.

JOBGARANTI

Jobgarantien er betinget af, at du består din skilæreruddannelse. Ansættelsesforhold aftales mellem dig og din kommende skiskole. Skulle det ske, at du ikke består vil vi gøre alt, der står i vores magt for at sikre dig et job alligevel, så du kan få en skøn sæsonoplevelse og så tage en reeksamen i løbet af sæsonen. Vi er stolte af at sige, at vi aldrig har stået i en situation, hvor vi ikke har kunnet hjælpe med et job efter endt uddannelse!

ØKONOMI

Du bliver ansat direkte hos skiskolen, som udbetaler dig løn afhængig af din arbejdsindsats. På de fleste spanske skiskoler får man en løn pr. time man arbejder. Med den spanske level 1 får man typisk en timeløn på ca. 16€, hvilket svinger fra skiskole til skiskole. Man bliver ikke rig af at være skiinstruktør, men timelønnen i Spanien er generelt højere end andre destinationer med en level 1 instruktøruddannelse. En arbejdsuge kan variere afhængig af snefald og tidspunkt på sæsonen.

Bemærk venligst, at du selv skal betale for indkvartering efter kurset er slut.

TRANSPORT

Det er dit eget ansvar at arrangere transport til og fra Spanien. Vi hjælper gerne med at finde flybilletter og transfermuligheder.

INDKVARTERING

Når du ankommer til Granada, har vi sørget for et hostel, hvor du skal bo med de andre Snowminds instruktører. I Sierra Nevada har vi et samarbejde med et hostel, hvor I vil bo under kurset. Hvis du ønsker det, er der mulighed for at blive boende på samme hostel resten af sæsonen. Efter kurset skal du selv betale for indkvartering på hostellet, hvilket inkluderer skiopbevaring, morgenmad, aftensmad og rengøring af værelse.

Hvis du vil bo på hostellet i Sierra Nevada hele sæsonen, forpligter du dig til at betale for hele perioden. Kontakt os, hvis du foretrækker at finde din egen bolig.

Pris

Course Icon Fuld sæson i Spanien + spansk level 1 uddannelse

Course Icon fra 53.995 DKK

Course Icon Ansøg nu

Course Icon Sierra Nevada, Spanien

Course Icon Rejseperiode: slut november - midt april

Course Icon 1.500 DKK (1. depositum)

Ansøg

Spørgsmål? Ring til os!

Begrænsede visa til Canada 25/26 🇨🇦

Ansøg nu for at sikre dig en plads!

Se rejser

Online infomøde

Kontakt os

Luk chat

Chat med os