Bliv skilærer i Big White

It's the snow

Med mottoet “It’s the snow” vil Big White gøre alle opmærksomme på at snekvaliteten er det altoverskyggende trækplaster på dette bjerg. Dette slogan bakkes op af  et snefald på over 750 cm, samt en gennemsnitstemperatur på -5 grader, hvilket er perfekte forhold for den såkaldte champagne puddersne. Big White er et af British Columbia’s mest populære skiområder og har hele 105 km skibart terræn med et flertal af røde og sorte pister.

Fra toppen af Big White skiområdet kan du stå hele 7,2 km til bunden, på pisten Around the World og yderligere har Big White også Vest-Canada’s største område for aftenskiløb. Offpiste bliver man ikke snydt for, da dybe bowls og åbne bjergsider samt udfordrende skovruter udgør et varieret og spændende offpiste-terræn for både nye og erfarne skiløbere. Gennem din sæson her, kan du også prøve kræfterne med et af de prisbelønnede ressorts Silver Star og Revelstoke, der ligger henholdsvis 2 og 3 timer væk.

 

Få en masse dejlige kollegaer på den store skiskole

Skiskolen har hele 100 instruktører arbejdende pr. sæson og tilbyder jobs til alle niveauer af ski- og snowboardcertificerede instruktører. Big White er kendte for deres store andel internationale instruktører og personalet har et rigtigt godt sammenhold efter arbejdstid.

 

Big White er aldrig stille og fyldt med massere af aktiviteter

Big White ligger tæt på byen Kelowna og små 2,5 timer fra grænsen til USA, så mulighederne for seværdigheder og aktiviteter udenfor løjperne er store. Når det er sagt, så finder du hele 19 restauranter, barer og caféer i Big White Village og da hele byen er ski-in ski-out, så er der ingen undskyldning for at gå glip af en god après ski.

 

Facts

  • Skiløb fra 2319m til 1508 meters højde
  • Over 120 pister
  • 16 lifter
  • 7m årligt snefald
  • Over 3000 hektar at udforske
  • 2,5 time fra den amerikanske grænse

 


Populære produkter

Næste eventyr?

Bliv skiinstruktør i Canada. Ansøgningsfrist d. 17. juni

Læs mere