På besøg hos Snowminds instruktørene i Japan

Snowminds February 28, 2018

I januar besøgte vi nogle af Snowminds instruktørerne der arbejder på den japanske nordø Hokkaido, som er et af de steder i verdenen der får allermest sne. 

Denne vinter kan man finde Snowminds instruktører på nogle af Japans største skidestinationer: Niseko, Kiroro og Rusutsu hvor de arbejder henover vinteren som strækker sig fra december til april. I Kiroro fik vi os en god snak med August og Frederikke, som lige nu er i fuld gang med deres sæson som ski- og snowboardinstruktør i Japan.

Kiroro
Kiroro Ski Resort er et af de nyeste skiområder i Japan (2001), og har derfor en masse moderne lifter som adskiller sig fra normen i Japan. Kiroro har samlet set 21 piste fordelt over to bjerge, hvilket er en del over gennemsnittet i Japan – det skal lige siges, at der faktisk er mere end 500 skiområder i Japan samlet set (“kun” 435 i Østrig), men mange af de 500 skiområder har kun én lift.
Også for powderentusiasten er Kiroro et fantastisk område, grundet området har et ry som familie-område, så der er ikke nær så mange freeriders der vælger at udforske området. Derfor er man næsten altid sikker på at få friske linjer i skovene mellem pisterne. Der er også rigtig mange muligheder for skitouring, her skal man dog igennem et rutine sikkerhedstjek hvor man viser udstyr og hvilken rute man har tænkt sig at gå – Japanerne går aldrig ned på sikkerheden!
Hvis man kører en lille time syd på rammer man Japans største skiområde, Niseko, som er en oplagt mulighed for en dagstur hvis man vil opleve andre skiområder under ens ophold i Japan.

Til fælles for alle de japanske skiområder, er at der altid er Onsen (Varme kilder), dyb sne og billig sushi!

Kiroro er placeret på øen Hokkaido

Kiroro Snow Sports Academy
Ski- og snowboardskolen består af omkring 30 instruktører, hvilket sætter rammerne for et hyggeligt arbejdsmiljø. Ski instruktørerne er fordelt på både en national og en international afdeling, hvor man som Snowminds instruktør kommer til at arbejde på den sidstnævnte. Det er en af de mest sociale skiskoler hvor der bliver brugt rigtigt meget tid på fællesskabet blandt instruktørerne!

Vi fik også en snak med George, som er skiskolechef i Kiroro Snow Sports Academy. Han er “heldigvis” englænder 🙂

 

Vintersæsonen 2018/2019

Vi har allerede nu åbnet for ansøgningerne til vintersæsonen 2018/19, så hvis du ved du vil på ski næste vinter vil vi anbefale dig at gå ind og ansøge om en plads! Pladserne til Japan bliver hurtigt fyldt op, så vi vil anbefale dig at skynde dig at ansøge så du kan få reserveret en plads på din drømmedestination!

Ring til os på  28 99 35 99 eller send en mail til [email protected] hvis du har spørgsmål 🙂

 

 

 

Tilmeld dig vores gratis Infomøder

Se med fra sofaen under et af vores online infomøder

Tilmeld her