Snowminds March 10, 2026

Drømmer du om at blive ski eller snowboardinstruktør i Østrig, men er i tvivl om hvilket kursus der passer bedst til dig?

Kurserne varierer i længde, tempo og hvor meget forberedelse du får inden eksamen. Fælles for dem alle er dog ét mål: at give dig de rette færdigheder, erfaringer og forudsætninger til at bestå den østrigske level 1 = Anwärter-eksamenen og klæde dig på til en sæson som instruktør på en skiskole i Østrig.

Anwärter-eksamenen er den østrigske level 1 skiinstruktøruddannelse, som giver dig ret til at undervise begyndere og let øvede skiløbere på en østrigsk skiskole. Selve eksamenen varer 10 dage og tester både dit tekniske niveau og dine undervisningsevner. Du bliver vurderet på dit eget skiløb, din teknikforståelse, din formidling og din viden om sikkerhed og teori. 

Eksamenen foregår på tysk. Du skal derfor kunne kommunikere på samtaleniveau, eller være indstillet på at lære det inden kursusstart. Under kurset får du sprogtræning i de vigtigste fagudtryk og undervisningssituationer, og du har mulighed for at tage vores tyskkursus for at blive ekstra godt forberedt. 

Forskellen på 2,3 og 5 ugers kurserne er altså, hvor meget tid du har til at udvikle dit skiløb, forberede dig teknisk og vænne dig til sproget og forholdene inden eksamen går i gang.

Når du har bestået eksamen, venter der dig et sæsonjob på en skiskole i Østrig. Når du har bestået din østrigske Level 1 (Anwärter), kan du vælge at tage næste skridt og videreuddanne dig til østrigsk Level 2 skiinstruktøruddannelse, også kaldet Landes. Det er ikke et krav, men en oplagt mulighed for dig, der ønsker at udvikle dig yderligere. Mange vælger ofte at tage Landes i slutningen af sæsonen.

5-ugers instruktørkurser

Et 5-ugers ski- eller snowboard kursus er for dig, som har ambitioner om at udvikle sit skiløb til næste niveau både på og uden for pisten. Dette er det mest populære kursus, som langt de fleste vælger. Her har du nemlig 16 dages træning, hvor du kan udvikle din teknik og blive klædt godt på til din Anwärter-eksamen. Gennemsnitligt består over 95 % af deltagerne på disse kurser. Kurset henvender sig både til dig, der har begrænset erfaring, og dig, der har stået på ski hele livet.

En anden grund til at dette er vores mest populære kursus, er det stærke fællesskab, som følger med. Det sociale sammenhold fremhæves ofte af tidligere skiinstruktører som noget helt særligt og er guld værd under både uddannelsen og sæsonen, hvor støtte og opbakning fra holdkammerater kan gøre en reel forskel. Undervejs er der en masse sociale team-events, fælles oplevelser og masser af liv både under kurset og i sæsonen. Kurset har afgang i november og du kan læse mere om vores kursus her.



3 ugers instruktørkursus

3-ugers kurset er et godt valg, hvis du gerne vil hurtigt i gang med sæsonen, men stadig have en solid forberedelse til eksamen. Her får du 6 dages intensiv træning med fuldt fokus på teknikken frem mod Anwärter-eksamen, hvorefter du starter direkte på sæsonjob som skiinstruktør. Da kurset er kortere, kræver det at du kommer med et højt niveau i forhold til dit skiløb og dit sproglige niveau i tysk. Der er afgang i november og januar. Læs mere om kurset her.

2 ugers instruktørkursus 

Kurset er til dig som ønsker at tage ekspress vejen til en sæson. Dette er det mest intensive forløb op til eksamen, med 2 dages forberedende træning. Derfor er det et krav at møde op med et godt og solidt fundament inden for skiløb og tysk. Den korte forberedelsestid gør, at beståelsesprocenten er lavere end på de længere kurser. Der er afrejse i november og januar. Læs mere om kurset her

Uanset hvilket kursus der passer bedst til dig, er der ingen tvivl om at det bliver en oplevelse fyldt med skiløb, fællesskab, udvikling og minder for livet! Book den bedste vinter i dit liv her 

 

 

CANADA SÆSON 2026/27

Sikr din plads i god tid og vind en heli-skiing oplevelse 🚁

Ansøg nu & deltag

Bliv ringet op

Kontakt os

Luk chat

Chat med os