En instruktørs typiske arbejdsuge

Snowminds June 18, 2015

En instruktørs typiske arbejdsuge

Instruktørs typiske arbejdsuge. Som snowboard- eller skiinstruktør er dagene sjældent ens, da du altid møder nye mennesker og står overfor nye udfordringer i undervisningssituationer. Herunder kan du læse om hvordan en typisk arbejdsuge kunne se ud.

Den typiske arbejdsuge kan svinge fra sted til sted, men ens for alle destinationer er at arbejdsugen altid foregår på ski eller snowboard på bjerget omgivet af smuk natur. Ugen starter typisk om søndagen, hvor de nye grupper skal fordeles.

Søndag

Gæsterne ankommer oftest i løbet af lørdagen, så derfor er det oplagt at skiskolen starter om søndagen. Om morgenen kl. 09.30 vil du mødes ved skiskolens faste mødested. Forinden vil du have en times tid til at give den lidt gas på pisterne eller i offpisten med de andre instruktører i skiskolen. Kl. 09.30 vil du modtage en morgenbriefing fra skiskolechefen, som vil fortælle hvad der er bestilt af undervisning til den kommende uge.

Inddelingen starter typisk kl. 09.45, hvor gæsterne bliver delt op i hold efter niveau. Herefter vil, du som ski- eller snowboardlærer, få tildelt et hold. Holdet kan bestå af mennesker fra alle nationaliteter; danskere, englændere, tyskere osv. Det er med til at gøre hverdagen meget alsidig. Det kan også være at du skal køre privatundervisning. Det kan være alt fra moren med 15 års skierfaring, der gerne vil have lidt tips til at blive mere sikker på pisterne, over familien der gerne vil hygge sig og blive bedre sammen, til den unge eller et barn, der har fuld fart frem og skal hjælpes videre i udviklingen.

Undervisningen foregår typisk fra 10.00 til 15.00 med en times frokostpause. På den måde har du mulighed for at stå på pisterne med venner både om morgenen og om eftermiddagen.

Mandag-fredag

Ofte vil du køre med den samme gruppe i 3-5 dage, hvilket giver dig en perfekt mulighed for at lære dine gæster godt at kende. Det vil også ofte være derfor, at de i slutningen af ugen har lyst til at give dig drikkepenge for en god uges arbejde. I nogle perioder er der mere travlt end andre. Det gælder specielt hen over jul og nytår samt i februar og marts. Her vil man arbejde en hel del. Derimod vil du opleve at der er perioder hvor du har mere fri, fordi der ikke er booket så meget i skiskolen. Så har du mere tid til at køre på ski eller snowboard med de andre instruktører eller med familien, hvis de er på besøg.

Skiskolerne er fleksible og de forventer det samme af dig. Der vil typisk være en dag i ugen med skilærertræning, hvilket er et af ugens højdepunkter. Her tager de dygtigste instruktører fra skiskolen alle de andre instruktører med ud i området og lærer fra sig. Det kan være alt fra nye teknikker til undervisningen, det perfekte sving på pisten eller træning i offpiste. Gå ikke glip af dette! Det er en fantastisk mulighed for virkelig at udvikle sig.

Lørdag

Om lørdagen er der ankomstdag og derfor har skilærere og snowboardlærere ofte fri på denne dag. Det er her en oplagt mulighed, at tage på længere ture, køre offpiste eller bare at sove længe inden en ny uge starter. Vores destinationer i Østrig ligger tæt, hvilket betyder at mange af vores instruktører besøger hinanden på fridage til fest, hygge, skiløb eller noget helt andet. Dette kan lade sig gøre pga. det stærke fællesskab der opbygges i teamet under introdagen, forberedelseskurset og instruktøruddannelsen.

Du kan ansøge lige her, og hvis du har spørgsmål kan du ringe til os på 28 99 35 99

Tjek vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!

Book til sæson 25/26 og få gratis skibriller 😎

Og vind 7500 kr!

Læs mere

Book samtale

Kontakt os

Luk chat

Chat med os