En sæson i Kaprun – Kurset

Avatar photo
Susanne Posma October 23, 2019

Velkommen til første del af min blog! I de næste fire blogs vil jeg give dig et indblik i min første sæson i Kaprun. Nyd den og hæng på til del 2, 3 og 4.

 

Ski i kaprun

Udsigten over skyerne i Zell am See under kurset

 

Sabbatår… Hvad skal jeg gøre nu? Det var det første spørgsmål, jeg stillede mig selv efter jeg fik mit eksamensbevis. Min gymnasieuddannelse var afsluttet, og sommeren var lige rundt om hjørnet, og det der med at studere, det må vente et år mere. Jeg ville have et friår. Et sabbatår. Hvad end du vil kalde det, så ville jeg bare ikke gå i skole. 

Men jeg havde ikke lyst til at spilde et år på at lave ingenting. Jeg ville arbejde, tjene penge, men også have det sjovt. Det var sådan søgningen efter det ultimative sabbatår begyndte. Og det var sådan jeg fire måneder senere tog afsted til Østrig, uden skierfaring og kun med en smule snowboarderfaring, for at træne til at blive ski- og snowboardinstruktør!

 

Ski med Snowminds

Min gruppe under kurset

 

Gennem Snowminds opdagede jeg, at det faktisk ikke var umuligt at arbejde i et andet land som ski- og snowboardinstruktør i nogle måneder. Jeg mener, hvordan er det muligt at finde sådan et job med så begrænset erfaring? Men Snowminds fik mig til at føle mig overbevist om, at jeg kunne opnå den drøm. En samtale blev holdt, en plads på Snowminds-teamet blev sikret, og jeg var klar til sæsonen!

 

Snowminds på ski i Kaprun

Vinden på gletscheren gav nogle virkelig gode foto-muligheder

 

Jeg rejste til Østrig sammen med de andre kommende instruktører uden at vide, hvilken oplevelse, der ventede os. En intens 5-ugers træning fulgte. Vi lærte alt til den træning; grundlæggende skiteknikker, hvordan man underviser, hvordan man håndterer børn, det tyske sprog osv. Det var virkelig hårdt for mig. Jeg havde aldrig stået på ski før, og der var jeg: Dag 1, ingen erfaring, gå igang! 

 

Ski i Kaprun med Snowminds

De første dage på ski

 

Heldigvis var jeg ikke den eneste med meget lidt erfaring på ski. Næsten med det samme vovede vi os ud på den første røde pist, og med noget moralsk opbakning her og nogle tårer der lykkedes det mig at komme ned af bjerget. Hvordan så det ud, spørger du? Lad os ikke komme ind på det! I slutningen af kurset lykkedes det mig dog at komme ned af selvsamme pist med noget der tilnærmelsesvist lignede korte sving. Med den rigtige træning og vedholdenhed vil du se, hvor meget du kan udvikle dig på 5 uger!

 

Snowboard i Kaprun med Snowminds

At stå på snowboard var meget mere afslappende for mig

 

Snowboard-delen gik meget bedre for mig. Sådan gik det faktisk for alle, og vi havde basisteknikken på plads på ingen tid, og vi kunne begynde det “rigtige” arbejde. Vi var heldige med mængden af sne i løbet af kurset, så vi kunne stå en masse på off-pist. De dage nød jeg allermest!

 

Snowboard i Kaprun med Snowminds

Vi holdte en freestyle “konkurrence” som en del af kurset, hvor vi byggede vores egen kicker

 

Eksamenerne er en smule anderledes for dual instruktører end skiinstruktører. Vi tager to eksamener: En for ski og en for snowboard. Vi var virkelig heldige med vejret begge dage, og det hjalp os alle rigtig meget. På ski skal du bestå tre praktiske eksamener, og på snowboard havde vi seks. Eksamenerne på ski var ikke så svære, hvilket var til mit held. Snowboardeksamenerne var en lille smule mere avancerede; vi skulle køre switch, lave lidt jibbing, carve og nogle andre ting.

 

Ski i Kaprun med Snowminds

Lige før vi begyndte de praktiske eksamener

 

Først da begge eksamener var overstået, fik vi resultatet: Jeg bestod! Der fik du mig. Jeg havde været så usikker på min skiteknik og faktisk også på snowboard, men jeg klarede det! Jeg fældede også en lille glædeståre haha.

 

Snowboard i Kaprun med Snowminds

Vi klarede den!

 

De 5 uger fløj afsted, og jeg var trist over at skulle sige farvel til alle så hurtigt, men heldigvis skulle jeg ikke rejse så langt, for jeg blev i Kaprun. Faktisk lå det hus, jeg skulle bo i, kun en blok væk, og vi ankom på ingen tid. Jeg synes det var fedt, at jeg kunne blive i Kaprun; det kan godt være, det betød, at jeg ikke fik mulighed for at udforske et nyt miljø, men jeg stod stadig i en helt ny situation. Sammen med min nye roomie, Isabelle, som også havde taget uddannelsen gennem Snowminds, begyndte vi at arbejde i skiskolen.

 

Skiinstruktør Snowminds

Jeg kunne ikke andet end smile efter kurset

 

I den næste del kan du læse om mine første uger i skiskolen!

 

Kærligst,

Susanne

Hvis du også gerne vil have en sæson, kan du ansøge igennem dette link.

Tjek også vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!

Book til sæson 25/26 og få gratis skibriller 😎

Og vind 7500 kr!

Læs mere

Book samtale

Kontakt os

Luk chat

Chat med os