Når en sæson bliver til 4 – New Zealand

Avatar photo
Pernilla Mouritzen March 18, 2019

I 2017 tog Pernilla sin anden sæson som skiinstruktør i New Zealand. Det her er anden del af hendes blog om når en sæson bliver til 4.    

New Zealand? Hvor er det henne? Tro det eller ej, det var sådan, jeg tænkte, da jeg stod i Canada, og min sæson lakkede mod enden. Jeg havde haft den vildeste tid, og jeg var bare ikke klar til at tage tilbage til det grå og kedelige Danmark. Jeg havde hørt om New Zealand, og med røde kinder må jeg indrømme, at jeg nok altid bare havde gået ud fra, at det var en del af Australien(Det må du forresten aldrig sige til Kiwi’erne). Men hvor tog jeg fejl.

Så efter jeg havde brugt alle mine penge på et roadtrip gennem Canada og USA, bookede jeg en flybillet til New Zealand. Pludselig fandt jeg mig selv stå i Queenstown med skitaske i den ene hånd og støvletaske i den anden – og endnu engang skræmt fra vid og sans. Hvor jeg før syntes, at Canada var langt væk, var New Zealand pludselig så langt væk, som jeg overhovedet kunne komme fra Danmark. Jeg fandt et hyggeligt hus at bo i, og fandt ud af, at Queenstown nok er det smukkeste sted at bo i hele verden.

 

Cardrona

Jeg startede på arbejde og fandt ud af, at en vintersæson som skiinstruktør i New Zealand er helt anderledes end alt andet, jeg nogensinde havde prøvet. I New Zealand bor du i huse nede i byerne og tager en “staff bus” hver morgen op til bjerget. Du arbejder med de mest dedikerede og dygtigste instruktører fra hele verden. Du spiser vanvittigt mange tærter. Du underviser de flinkeste og sjoveste gæster. Du har muligheden for at lægge alle mulige ting ovenpå din uddannelse. Adaptive skiing, Snowboarding, Kids certificate, Park certificate. Mulighederne er uendelige, og der er folk, der er villige til at lære dig det hele.

Skilærer i Canada

Skilærere i New Zealand

Når man ikke arbejder, er der ufatteligt mange måder at tilbringe sin fritid på. I New Zealand er vejret ofte godt nede i byen, og Kiwi’erne bruger altid deres tid udenfor. De spiller frisbee golf, de holder BBQ’s, de tager ud og leger Frodo og vandrer i bjerge, de surfer, de bader, de skateboarder. Jeg kunne blive ved, en ting jeg lærte var, at man aldrig nogensinde kommer til at kede sig. Men jeg lærte også mange andre ting.

Jeg lærte, at folk fra New Zealand bliver kaldt Kiwi’er, jeg lærte at deres nationalfugl hedder en Kiwi og eksisterer kun i New Zealand, jeg lærte mine første Mauldi ord(Kia Ora), jeg blev rugby fan og All Blacks dedikeret, jeg lærte, hvad en Haka var, jeg smagte min første Hangi. jeg lærte at blaffe. Jeg lærte at køre park, jeg lærte at stå på snowbard. Men vigtigst af alt så lærte jeg, at New Zealand er det mest fantastiske sted i hele verden, og at jeg kunne klare en hel sæson på den anden side af jorden helt alene. Og hvem havde forestillet sig at en lillle dansker kunne ende som skiinstruktør i New Zealand?

Udsigt fra The Remarkables

Spring igen 4 måneder frem, du har hitchhiket til samtlige resorts i New Zealand, du har set din første rugby kamp, du har lært at spille possum, du har lært 6 nye parktricks, lært at stå på snowboard og lært de dejligste mennesker at kende. Du har undervist meget mere avancerede ting og fået så meget mere viden omkring skiløb. og så pludselig er tiden løbet fra dig igen, og flybilletten ligger endnu engang og venter på bordet.

Meeeeeen, hvorfor stoppe nu? Det gik jo lige så godt og var så fedt. Jeg havde mødt mange andre instruktører, og lige pludselig hørte jeg nogen nævne Japan?

 

Står du og overvejer, om en sæson som skiinstruktør i New Zealand er det rigtige for dig, så kan jeg kun anbefale det på det kraftigste! Uanset om du foretrækker at arbejde med børn eller voksne, så er der en vej for dig! Du får lov at prøve kræfter med det hele, og skiskolen sørger for at du arbejder med de gæster hvor du er bedst og mest komfortabel.

// Pernilla Mouritzen

Der er begrænsede pladser og arbejdsvisum, så vi anbefaler at være ude med ansøgningen i god tid!

 

 

Tal med en rejserådgiver

Få svar på alle dine spørgsmål!

Book en tid