Skiinstruktør i Alpendorf
Jeg hedder Ida Klareskov, og jeg har i vinteren 14/15 haft en sæson i St Johann im Pongau ved Skischule Alpendorf. Det var nogle rigtig fede måneder, fulde af gode oplevelser, udfordringer og minder.
– Her er jeg sammen med mine kollegaer og venner fra skiskolen i Alpendorf, som jeg alle har mødt gennem Snowminds. Vi havde alle en helt formidabel sæson!
De børn som ender med at gøre ugen lidt grønnere
I løbet af min sæson i Alpendorf underviste jeg hovedsageligt børn. En dreng husker jeg særlig godt – han var en genert, 10 årig dreng som hed Julius. Han startede i en hollandsk- tysktalende gruppe, hvor hans forståelse af hvad der blev sagt, begrænsede sig til ”schnee” og ”ski”. Dagen efter kom han i min gruppe. Det var ret tydeligt, at han ikke var fan af konceptet skiskole. Faktisk var det –at dømmer efter hastigheden og ansigtsudtrykket, noget af det værste, man kunne byde ham. Hans forældre fortalt mig dagen efter, at han i protest var gået i seng uden aftensmad aftenen forinden.
Heldigvis ændrede dette sig markant til det bedre i løbet af ugen. Og da Julius, den sidste dag gav mig en kæmpe krammer og et postkort, hvorpå han havde tegnet og skrevet den sødeste hilsen, blev jeg endnu en gang mindet om, hvorfor mit job var så fedt.
Børnene sætter ens tålmodighed på prøve – hver dag
Øjeblikke som dette, er noget af det der gør, at man kan se det sjove i de udfordrende situationer. Det sjove i alle de gange man er nede på knæ, for at klikke støvler i skiene, hvor børnene i et forsøg på at hjælpe til, i stedet modarbejder projektet og man ender med halvt at få klemt sine fingre mellem støvle og binding.
– Et typisk billede af en af mine grupper, de ser alle meget generte ud, men tror mig, det er de ikke sidste på ugen 😉
Eller de gange hvor man kommer bærende med en bakke med mad til 10 børn, må zig-zagge sig igennem en restaurant så proppet, at selv de bedste kurze radien-skills, bliver sat på prøve.
Eller de gange når børnenes evner ikke helt rækker til at holde styr på både ben, ski og en snescooter passere og man derfor må rejse det samme barn på igen for 28. gang – indenfor 50 meter. Hvilket i øvrigt ofte medfører en dominoeffekt, der gør at man til tider er overbevist om, at man må komme i bedre form end Usain Bolt, inden sæsonen er ovre, fordi når man har rejst den sidste i rækken op, kan man bare starte forfra igen…
Det er det hele værd
Det mindre sjove bliver uvigtigt. Det betyder ikke noget. Det der betyder noget, er den glæde, der stråler ud af børnenes øjne, når de om eftermiddagen lander lige midt i flokken af ventende forældre. Børnene er stolte. Forældrene er stolte. Du er stolt. Og klar til at gøre det hele en uge til.
– Man kan jo ikke lade være med at smile når uniformen er på, solen skinner og løjperne er helt perfekte – det er livet
At være først på de ny præparerede pister hver dag. At stå ned af bjerget, som en del af en kæmpe uniformerede flok skiløbere, når man har fri. At være en del af et stort fællesskab, med skiløb som fælles passion. Det betyder noget.
At bo i et hus hvor ejeren regelmæssigt kommer og skælder ud på klingende østrigsk, fordi oprydning og rengøring ikke er det, der bliver prioriteret højest, men hvor man til gengæld får venner på kryds og tværs af sprog og kulturer. Det betyder noget.
Du kan ansøge lige her, og hvis du har spørgsmål kan du ringe til os på 28 99 35 99
Tjek vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!