Hvordan bliver man skiinstruktør i Østrig?

Josephine Hartvig December 20, 2019

Anwärter, af hvad for en? Hvordan bliver man skiinstruktør i Østrig? At blive skiinstruktør i Østrig er ikke bare en dans på på après ski. Det kræver både overskud, optimisme og mod, hvis man i sidste ende vil stå tilbage med den såkaldte Anwärter som er den østrigske level 1 skilærer uddannelse. Med den følger selvfølgelig også alt morskaben, fællesskabet og udviklingen på ski eller snowboard som man har på Snowminds kurset.  Læs Josephines blog-serie, som vil tage dig med på hendes rejse inden, under og efter hendes sæson i Østrig.
(læs nr. 1 i serien her)

Ski i Østrig

Velkommen tilbage til mit eventyr på ski. Denne gang skal det handle om noget lidt mere basalt omkring din tid som skiinstruktør. Nemlig eksamen… ej det er både en lærerig og hård del af din sæson. Eksamenstiden går både stærkt og meget langsomt. Når jeg skriver dette, kan det måske lyde som en stor mundfuld, og det er det også, men der er så meget mere til det end det boglige arbejde og den intense skitræning som dertil følger. Du bruger meget tid på teori, nedskrivning af undervisningen på bjerget og på at lege børn i et selvopfundet “Kinderland”. Det går stærkt, fordi der sker 100.000 ting omkring dig hele tiden, men det kræver også, at du er på 24/7, så du kan få det meste ud af al den hjælp som dine Ausbildere (undervisere) giver dig. Jeg må være ærlig at sige, at det er utrolig udfordrende at skulle være klar på at lære konstant, men det er 100% det hele værd. Uddannelsen er fyldestgørende på en ny og spændende måde. Du er i konstant udvikling af dine færdigheder som menneske, når du skal lære at lære fra dig, men også på skiene. Din underviser finpudser din teknik, så du er bedst mulig stillet til eksamen. Anwärteren strækker sig over 10 dage, hvor 3 til 4 af dem er eksamensdage. Det vil sige du har 7 dages træning, hvor du skal memorisere diverse former for undervisning og samtidig finjustere det sidste på ski.

Dit skema hedder derfor:

Morgenmad kl. 07:00 – 08:00

Skiundervisning kl. 09:00 – 14:30

Teori undervisning kl. 16:00 – 17:30

Aftensmad kl. 18:00 – 19:00

Fritid kl. 19:00 –

Det er et godt struktureret kursus, hvor alt er timet og tilrettelagt til hvordan bliver man skiinstruktør. Der er samtidig også meget selvstudie, hvor du kan præcisere dig i en af dine eksamensfag. Du skal op i tre forskellige eksamener, som alle sammen foregår på modersproget tysk. Der er en teoretisk eksamen, hvor du skal have styr på lidt af det hele såsom vejr, ski, pister osv. Dertil følger to eksamener på ski. Den ene er en eksamen som handler om din skikørsel, hvor du kommer op i 3 forskellige sving; Pflugsteuern (plov/parralle), Lange Radien (lange parralle sving) og Kurtze Radien (korte sving). Efter den kommer “Lehrauftritt”, som er en eksamenen, hvor du bliver målt på dine evner som lærer. De tre eksamener strækker sig derfor over 3 til 4 dage, så alle som er i gang med uddannelsen, får en chance for at komme op. 

Skiinstruktør i Østrig

Jeg har nu gennemgået mine eksamener og hvis jeg skal være ærlig, har det været noget af det hårdeste, men også mest belønnende jeg længe har oplevet. Jeg synes selv jeg har fulgt godt med og gjort mit for, at det skulle gå godt i alle tre prøver. Dog går det nogle gange ikke helt som man gerne vil have det skal. I denne omgang bestod jeg ikke min teoriprøve desværre :((, og jeg skal ikke lyve, når jeg siger, det var svært at komme op på hesten igen efterfølgende. Heldigvis er der så mange unge mennesker og Team Leadere hernede, som står klar til at hjælpe en igennem de svære tider. De er der, derfor er det også vigtigt at bruge dem, så du kan komme videre og få kampgejsten tilbage. Som sagt slog det mig lidt ud, men efter en masse krammere og lidt ekstra lektiehjælp fra en sød Team Leader, kom jeg tilbage på rette spor. Hvis I sidder og tænker: “hmm, får hun så ikke sin Anwärter, hvis hun dumpede sin teori eksamen?” – så kan jeg heldigvis sige, at der er en re-eksamen dagen efter, hvor du sidder og snakker med en af ausbilderne, og sammen får I snakket de emner igennem som du ikke bestod i første omgang. Derfor er det vigtigt at huske på, at livet går videre, og der altid er hjælp at hente, selv i de mest håbløse situationer. Selv efter jeg havde gravet mig helt ned i et dybt hul, og kun med held kommet op igen, bestod jeg både teoriprøven, undervisning eksamen og mine sving.  

Ski i Østrig hvordan bliver man skiinstruktør

Derfor kan jeg nu officielt kalde mig for skiinstruktør. Det var en hård kamp, men det hele værd i sidste ende. Nu sidder du nok og tænker; “Hun bliver ved med at sige, at det var det værd”. Så hvis det er tilfældet, vil jeg lige sætte det lidt i perspektiv for jer. For vi går lidt rundt og joker hernede om, at vores studenterhuer kan “go home”, for at bestå sin Anwärter var hårdere 😉

Men i såfald så har I lige fået en opdatering på situationen hernede, og nu skal jeg ud på eventyr på min destination i Zell am See… så ønsk mig held og lykke indtil vi ses igen. Tschüss!!

/Josephine

Så hvordan bliver man skiinstruktør? Hvis du også gerne vil have en sæson, som Josephine kan du ansøge igennem dette link.

Følg med i Josephines oplevelse over de næste måneder, hvor hun vil komme ind på selve sæson-livet og følelserne efter sæsonen. Vi har stadig pladser på vores Østrig-kursus i januar. 

Tjek også vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!

Tal med en rejserådgiver

Få svar på alle dine spørgsmål!

Book en tid