Alles klar? Wunderbar! – Julies første dage på Østrig-kurset

Avatar photo
Julie Rasmussen November 12, 2019

Julie er netop startet på 5-ugers kurset i Østrig, hvor hun skal uddannes som skiinstruktør over de næste 5 uger. Trods rigtig mange nye førstehåndsindtryk, har Julie været hurtigt til at gribe dem, og udforme denne blog. Så sæt dig godt til rette og læs om hendes første dage på et Snowminds kursus og om hvor meget der sker på blot få dage! Enjoy. 

Så er de første par dage i Kaprun gået og det har været super fedt!

Vi ankom til Østrig d. 8. november kl 9:00, hvor vi derefter fik tildelt vores værelser. Alle var/er super imødekommende, så det var vildt nemt at komme ind på hinanden. Dagen gik med at pakke ud og handle, hvorefter vi havde et infomøde ift. praktiske ting. Her fik vi også mulighed for at møde og se alle de andre på hotellet. Om aftenen havde vi en aktivitet, hvor vi skulle ud og ”speeddate”, så vi kunne lære hinanden at kende. Det var super fedt, da man her fik mulighed for at snakke med andre end kun danskerne. Vi var alle super trætte og gik tidligt i seng, så vi var klar til dagen efter hvor vores første dag på ski fandt sted!

lift Kaprun © Kitzsteinhorn

Lørdag d. 9. november var første dag på ski !! Vi var alle vildt excited og spændte. Da vi kom op på toppen af Gletscheren skulle vi have tildelt vores skiinstruktør. Min skiinstruktør hedder Dario og er 26 år. Det er vildt nice, at have en så ung instruktør, da han forstår vores humør og er ligesom os! Vejret var desværre ikke med os første dag. Det var tåget, koldt og der var sygt dårlig sigtbarhed…

Dog kom solen hen på eftermiddagen og vi havde det fedt! Vi blev introduceret til den kende pflug – også kaldet plov 🙂 Alle troede vi var super gode til det, for det er jo ”bare” plov, men der blev vi overrasket. Er i godt klar over hvor svært det er at lave en plov??? Det er MEGET svært! Nå, men vi overlevede den, og nu er den faktisk okay! Senere på dagen tog vi hjem og slappede af inden vi skulle spise. Her på hotellet får vi 3-retters menu, altså 3-retters ØSTRIGSK menu. Man skal lige vænne sig til, at de spiser på en lidt anden måde end vi gør i Danmark, haha. Om aftenen havde vi et oplæg om ski technique og derefter ”Game Night” med forskellige spil, hvilket var super hyggeligt. Vi gik i seng ved 22.15 tiden (ja, vi er super trætte og det er hårdt at stå på ski !!). 

kaprun snowminds piger

KAISERWETTER !! wuhuuu 

D. 10. november kom dagen vi havde ventet på – det var kaiserwetter på toppen. Blå himmel, lækker sol og ny præparerede pister, luksus. Dagen blev nydt fuldt ud. Vi havde skiundervisning med vores instruktør fra kl. 9:00 til kl. 15:00, hvor vi derefter smed os på en restaurant og fik en varm kakao med flødeskum. Da vi kom tilbage på hotellet, havde vi et oplæg ”How to be at good instructor”. Her snakkede vi om, hvad VI synes en god instruktør er og hvordan vi gerne selv vil være. Det var selvfølgelig på tysk (hvilket vi bliver super gode til). Resten af aftenen stod på ren hygge!

I går d. 11. november stod igen på ski. Det blæste så meget på toppen, at de lukkede alle lifter undtaget én tallerkenlift og én stolelift. Vi øvede vores skolesving, hvilket er pflug, pflugstueren, korte sving og lange parallelle sving. Efter endt undervisning tog vi direkte ned fra bjerget, så vi kunne handle ind til madpakker (det er rimeliiiiigt dyrt at spise på restaurant til frokost hver dag, haha). Vi havde dog et stramt program, da vi skulle nå hjem til 16.30, hvor der var oplæg omkring vores gear! I mellemtiden skulle vi selvfølgelig i bad, have tøj på, spise lidt osv osv – lidt presset på i en pige lejlighed, hvis jeg selv skal sige det! Efter aftensmaden havde vi tysk, hvor vi fik en lille glosebog – kæmpe gave !! Resten af aftenen hyggede vi med spil og snacks, såå hyggeligt!

snowminds kursus sne

I dag d. 12. november og denne dag har været en meget nervepirrende og spændende – vi skulle nemlig have Übungsprüfung (prøveeksamen). Her skulle der stå tre instruktører og kigge på ens skolesving, hvor man derefter fik feedback og point for ens sving. Det var rart lige at opleve hvordan det egentligt foregår til eksamen! Senere på dagen havde vi hygge med Austria Nagel (slå søm). Her om lidt skal vi til aftensmad og derefter skal vi have det sjovtttt, vi har nemlig fri de næste par dage !! Alt i alt har de første par dage allerede været super sjove, udfordrende og spændende. Vi er kommet tæt ind på hinanden og har et godt sammenhold !! 

Det var alt for denne gang – I må have det fantastisk indtil vi ses igen. 

Servus – Julie Rasmussen

Hvis du gerne vil ned og joine Julie i sneen, istedet for at sidde i Danmark hele vinteren, så snup en af de sidste pladser på vores 2 eller 3 ugers kursus med afrejse slut november eller januar og bliv instruktør i Østrig 🇦🇹🏂 Ring på 28 99 35 99 eller reserver din plads her.

Tal med en rejserådgiver

Få svar på alle dine spørgsmål!

Book en tid