Kære japanere, I er dælme dejlige!

Avatar photo
Christiane Tetzlaff July 27, 2018

 

Kære japanere, I er dælme dejlige!

 

En uges tid efter at jeg er kommet hjem fra Japan, er jeg på SPOT festival, og skal netop se en ven spille. Da der ikke kan presses flere mennesker ind, lykkes det alligevel for tre kvinder, så jeg nærmest vælter bagover kun bremset af den væg, jeg nu står helt mast opad. Det skal lige siges, at koncerten er startet, så udover at være voldeligt insisterende, kommer de også for sent og er ret forstyrrende. Da de endelig er kommet på plads, og enhver mulighed for mig for at se noget er udelukket, glæder jeg mig i det mindste bare til at stå og lytte. Det får jeg så heller ikke lov til, for de tre damer begynder lystigt og højlydt at ævle løs. Man kan undre sig over, hvorfor det så var så vigtigt for dem at komme ind og stå foran i første omgang… Det var første gang, efter at jeg var kommet hjem, at jeg inderligt savnede Japan, japanere og den japanske kultur.

 

Jeg besluttede mig for at tage til Japan, fordi jeg gerne ville udvikle mine skikompetencer, have nogle vilde oplevelser i den japanske sne samt trængte til et fantastisk eventyr. Og jeg fik alle tre ting ud af min sæson i Niseko.

 

ski i Japan

Foto: @lukas_andreasen

 

Jeg var så heldig at arbejde på skiskolen Niseko Base Snowsports (NBS), som er en australsk ejet skiskole, så australiere var der masser af, og det er jo et dejligt folkefærd. Vores chefer var ekstremt søde og imødekommende, og undervisningen var fantastisk. Den daværende manager, Paul Lorenz, er lidt af en skilegende, og selvfølgelig er det enhver skifanatikers drøm at få konstruktiv kritik af sådan en fyr. Jeg begyndte hurtigt at tænke over ting ved mit skiløb, jeg aldrig har tænkt over før, hvilket til tider var temmelig frustrerende, men i det lange løb er det jo også det, der gør én bedre. Undervisningen var heldigvis også altid rigtig hyggelig og en god mulighed for at lære de andre instruktører på skiskolen bedre at kende. Det giver sig selv, at en helt sæson i Japan – fem måneder på ski til forskel fra den ene årlige uge eller to man plejer at være afsted  – gør en til en bedre skiløber. Og det er jo fedt!

 

Ski i japan

Foto: @lukas_andreasen

 

Men at møde op hver morgen og tage imod otte børn fra alt mellem 4 og 14 år eller en familie eller en ældre herre fra Malaysia på 70, der bare rigtig gerne vil blive pro på en uge og give dem en god oplevelse og forhåbentlig hjælpe dem et skridt videre mod deres mål, det var for mig den ægte lærdom i løbet af denne sæson. Det kræver, at man involverer sig i nogle helt fremmede menneskers liv og ferie. Nogle gange kan der også være mange følelser på spil, når folk skal lære noget nyt eller kommer ud i en utryg situation. At lære at tackle den slags situationer både i forbindelse med undervisning af børn og voksne har været en virkelig vild oplevelse og har givet mig nogle værdifulde kompetencer med hjem.

 

Det var ikke kun menneskelige kompetencer, jeg fik med hjem, men også ægte mennesker, ikke bogstaveligt talt, men i form af nye, gode venner. På NBS boede vi i personale indkvartering fordelt i forskellige huse på tværs af køn, alder og job. Dvs. jeg boede ikke kun sammen med andre instruktører men ligeledes med andre ansatte som chauffører, receptionister, dem der arbejdede i skiudlejningen etc. Vi boede 22 sammen i mit hus – to danskere, to briter, tre ’kiwier’, en fra Canada, en fra Hong Kong og resten var australiere. De her mennesker blev hurtigt min familie væk fra hjem. Det er ikke første gang, jeg har skulle bo sammen med en masse mennesker, men at skulle indgå i sådan et kollektiv med så mange forskellige mennesker fra hele verden, og kunne rumme alles sjove og knap så sjove sider, er altid lærerigt.

 

ski i Japan

Foto: @lukas_andreasen

 

Det var også primært min ’Niseko-familie’ af folk fra mit hus og skiskole, jeg havde de store oplevelser med i sneen. I Niseko kan det somme tider føles som om, der aldrig slukkes for snemaskinen. Jeg kan huske en morgen i slutningen af december, hvor jeg kommer ud af huset, og føler mig rimelig overbevist om, at jeg og en af gutterne fra huset skovlede sne af vores terrasse aftenen inden, men bliver rimelig meget i tvivl om, hvorvidt det måske var for to dage siden, da terrassen nu igen er dækket af i hvert fald en halv meter ny sne. Man får helt sikkert redefineret sin idé om en god powder dag i Niseko – man bliver ekstremt forvænt med snefaldet. Det ’dumper’ bogstaveligt talt ned i hovedet på én stort set hver dag. Og når man nu bl.a. har valgt Japan pga. de massive mængder sne, så er det jo helt perfekt. Det gav rig mulighed for på fridage at tage ture ’out-of-bounds’, og stå i powder, både ’knee-deep’, ’waist-deep’ og til tider også ’neck-deep’, så man rent faktisk godt kunne have brugt en snorkel, selvom jeg altid har syntes, de var lidt åndssvage. Det er jo ikke meget man slår sig, når man falder i så dyb sne, så der blev virkelig rykket nogle grænser – selvfølgelig uden at være dumdristig. Dette kulminerede med vores tur på Mt. Yotei. Yotei er en vulkan, der tårner sig op i et ellers forholdsvist fladt landskab tæt på ski-resortet, og som er ens fantastiske udsigt fra resortet (hvis ellers sigtbarheden er til det). Den kan man på en god dag toure op ad, stå på ski ned i vulkankrateret, toure op igen og stå ned på ydersiden. Vi gik cirka 1600 vertikale meter først med ski og skins og til sidst ’boot packede’ vi med skiene på ryggen. Det var uden tvivl det fysisk hårdeste, jeg nogensinde har gjort, og det krævede virkelig også, at man skubbede sig selv mentalt, særligt det sidste stykke. Jeg gjorde mange ting i løbet af sæsonen, som jeg ikke havde regnet med, jeg kunne lære. Men det kan man altså! Jeg tror særligt, at vi piger har en tendens til at tro, at nogle ting er sværere eller farligere, end de egentlig er. Det synes jeg helt klart, mange af os fik modbevist denne sæson. Så shout-out til alle de seje Snowminds-piger, jeg har stået med i løbet af sæsonen, og alle de mega hardcore damer fra min skiskole, der har været til stor inspiration for mig hele sæsonen. Man kan virkelig lære meget i løbet af en sæson, så man skal ikke være bange for bare at springe ud i det. Min erfaring var faktisk, at mange af pigerne fik en forståelse for det tekniske langt hurtigere – sorry guys.  

 

ski i Japan

“Det var uden tvivl det fysisk hårdeste, jeg nogensinde har gjort, og det krævede virkelig også, at man skubbede sig selv mentalt, særligt det sidste stykke.” Foto: @lukas_andreasen

 

Sidst men ikke mindst skulle jeg jo også på eventyr i et fremmed land. Og så alligevel ikke helt, for Japan er ikke 100 pct. fremmed for mig. Jeg er født i Tokyo, og boede der nogle år med min familie. Det husker jeg selvfølgelig ikke meget af, men mine forældre har boet der mange år, så familien har altid haft et særligt forhold til Japan, og vi har været derude en del gange siden, vi flyttede. Jeg fik dog set og oplevet en masse helt nye sider af Japan på min tur. Niseko er som sådan ikke særlig japansk. De fleste ansatte er udlændinge, og udover de ansatte er Niseko jo fuld af turister. Man kunne dog få en lille smagsprøve på det ægte Japan på sine ture til den nærmeste landsby, Kutchan, hvor vi tog ind, når der skulle handles stort ind, eller når vi skulle have en mere autentisk restaurant oplevelse, eller selvfølgelig når vi skulle på den ugentlige karaoke-tur. Foruden disse oplevelser startede det indgående studium af Japan og japansk kultur dog først rigtigt for mig, da vi startede vores rejse rundt i Japan efter at skisæsonen sluttede. Det der i højeste grad mødte os, var et evigt hjælpsomt, høfligt og forstående folkefærd. Japanerne accepterede næsten endeløst os rowdy danskere, som ellers kom der og drak os fulde, og støjede i deres offentlige transportmidler, glemte taknemmeligt at bukke, når vi modtog noget, og tog imod og gav ting med en hånd i stedet for to. Det kan være svært at forstå, hvorfor der skal være så mange regler og koder i et samfund, men jeg må sige, jeg faldt for det. Jeg synes helt sikkert, vi i vores til tider primitive opførsel kunne lære en hel del af japanerne. Japan er en sjov kombination af i den ene ende af skalaen at være meget mystisk, meget optaget af ære og familie, mange steder også religion, og sindssygt gammeldags i tankegang til i den anden ende af skalaen at være en anden planet med robotrestauranter, frisktilberedte måltider, der kommer ud af en maskine, en teknologisk udvikling, der er os langt overlegen og et offentligt transportsystem, der er så effektivt, at det slet ikke er til at fatte, når de er så mange mennesker, der skal igennem det hver dag. Jeg siger det lige igen: dem kunne vi virkelig lære noget af. Det er et virkelig spændende, anderledes, sjovt og lærerigt land at rejse rundt i og en sjov virkelighed at befinde sig i den kultur et sted midt på skalaen mellem det helt gammeldags og traditionelle og det helt moderne. Japanerne kan virke lidt tilbageholdende og generte, og det kan virke hæmmende for at komme ind på livet af dem, men jeg tror det bunder i, at de er opdraget til at udvise stor respekt for alle mennesker, og udviser man den samme respekt tilbage, er min erfaring, at de er enormt åbne og søde at tale med, og at de bestemt også har en mere bramfri side. Særligt når de har fået lidt sake. Ikke desto mindre kunne jeg ikke forestille mig et bedre land at rejse rundt i – togene kommer altid til tiden, menneskene er ekstremt hjælpsomme og søde, maden er fantastisk, og så er naturen ekstremt smuk og uspoleret nok igen, da japanerne behandler alt, også naturen, med respekt.

 

Japan

Foto: @lukas_andreasen

 

Jeg fik alle tre ting ud af Japan, men hvad jeg ikke vidste var, at jeg udover at udvikle mig skiteknisk også udviklede mine menneskelige kompetencer gennem undervisningen og dagligdagen på skiskolen, udover at have nogle vilde oplevelser med japansk powder rykkede jeg også nogle grænser for mig selv, skulle overkomme nogle mentale udfordringer og være modig og udover at være på eventyr i et land, der er meget anderledes, end det vi kender, fik jeg også en indgående forståelse af en anden kultur, som jeg virkelig har taget ved lære af.

 

Så havde jeg stået til en koncert på et hvilket som helst spillested i Japan, så havde folkene foran mig nok tilbudt at sætte sig på knæ, hvis jeg havde udtrykt den mindste form for utilfredshed, men det værste er, at havde det været mig, der havde stået og snakket til den koncert, havde de nok ikke engang kastet mig ud, men bare rystet på hovedet og tænkt ”de lærer det nok en dag”.  

 

/Christiane

Christiane rejste med Snowminds som skiinstruktør til Niseko i Japan. Vil du selv opleve Japan som Christiane, så kontakt os eller læs mere om vores offpiste skirejser. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at opleve dit næste eventyr på ski eller snowboard! Du kan se kurserne til Japan her; Bliv skilærer i Japan, og selv ansøge om dit livs sæson i Japan!

 

ski i japan

Foto: @lukas_andreasen

Hvis du også gerne vil have en sæson, kan du ansøge igennem dette link.

Tjek også vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere