Lommerne fyldt med vingummibamser
Mine lommer er fulde af vingummibamser, min stemme er hæs af at råbe kampråb og under mine uniformsbukser er mine knæ gule og blå af konstant at gå i knæ for at rejse børn op eller klikke dem i skiene.
Mit navn er Lærke, og jeg er skilærer.
Beslutningen om at jeg ville være skilærer blev taget i Danmarks hedeste sommervarme. Jeg skulle være student, på sommerferie i USA og så skulle jeg da til Østrig og være skilærer. Jeg havde selv været i skiskole og hey, hvor svært kunne det være. Med blåøjet forventning rejste jeg mod Kaprun i november, blot et stenkast fra det sagnomspundne sted jeg vidste, jeg skulle arbejde: Zell am See.
Efter godt 5 ugers hvirvelvind af Snowminds skilærerkursus, ”Anwärter” og nye venner stod jeg som nyudklækket østrigsk skilærer – med et gebrokkent tysk og ringe-til-ingen erfaring med børn. Jeg stod og skuede ud over 10 3-4 årige ”Mini Club” børn, hvoraf halvdelen græd og den anden halvdel skulede mistænkeligt til mig fra bag deres forældres ben. Min første tanke var, at det ville aldrig komme til at gå. Efter en uge, en masse tårer (børnene, ikke mig), øm ryg (mig) og et helt ufatteligt antal fortærede vingummibamser (både mig og børnene) gik det dog alligevel. Børnene stod på ski (næsten) uden at falde og med et stort smil på læben. Jeg overlevede min første uge, og følte mig, for at sige det som det er ”like the Queen of the World”.
Siden da har jeg startet hver arbejdsuge med et nyt børnehold, og også kigget tilbage i Mini Club engang imellem. Jeg har haft børn jeg har elsket, og børn jeg har hadet. Hver søndag har jeg siddet med sommerfugle i maven når jeg skulle møde mit nye hold. Hver mandag og tirsdag har jeg knoklet og kæmpet for at holde ungerne motiverede, glade og aktive. Hver onsdag har jeg krydset alt hvad jeg havde for at chefskilæreren lod mig komme på bjerget. Hver torsdag har jeg afleveret et hold unger til pavestolte forældre, der har rost mig til skyerne og krammet deres børn af stolthed.
Jeg har aldrig prøvet noget, så svært og hårdt som at være skilærer. Men jeg har heller aldrig prøvet noget så belønnende. Hvis der er noget, jobbet som skilærer har lært mig er det, at nogle gange skal det være svært for at være værdifuldt. Jeg har haft øjeblikke, hvor jeg allerhelst ville smide skiene, skrige højt og gå hjem. Men jeg har haft dobbelt så mange øjeblikke hvor jeg har været stolt, glad og følt at hele verden var min. Jeg har aldrig følt mig så meget på dybt vand som i jobbet som skilærer, men jeg har heller aldrig følt mig så stolt over noget, jeg har gjort som når jeg ser ”mine” unger stå ned af bakken i flotte kurver efter blot en uge på ski.
Så sidder du hjemme i Danmark og tænker, at ski instruktør er noget for dig, så vær forberedt på, at det er umuligt at forberede sig. Mange af de situationer jeg har oplevet i jobbet som skilærer har jeg på ingen måde kunne forestille mig på forhånd. Vær forberedt på at være motiveret, gå det ukendte i møde og være klar på at prøve noget nyt og udfordre dig selv. Det kommer til at være svært. Det kommer til at gøre ondt. Men det bliver også noget af det fedeste, sjoveste, mest belønnende du nogensinde har prøvet. Her er vi udklædte og i godt humør til fastelavn i Østrig, en sjov tradition som bliver fejret af ung og gammel.
Hvis du også gerne vil have en sæson, kan du ansøge igennem dette link.
Tjek også vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!