Hvordan afsluttes en sæson på en god måde? I følge Karoline var det på Snowminds Reunion Camp også kendt som Level 2 kursus i Østrig. Kurset bød på massere af ski træning, hyggelige timer med de andre kursister og en god portion nostalgi fra Level 1 kurset, som tog sted på samme bjerg. Alt sammen, for at Karoline kunne tage videre på skisæsoner i Sydafrika og Canada.
Ankomsten til Hotel Toni i begyndelsen af april føltes slet ikke så fremmed. Det var her, det hele begyndte, og nu også hvor det kom til at ende. At tage fra Kitzbühel var ikke en afslutning på sæsonen som skilærer, men startskuddet på endnu en begyndelse. Fire måneder på den samme skidestination var gået, og lige som at den mentale kuffert var fyldt fuldkommen op, var vores skitasker og rygsække igen proppede, klar til at køre mod Kitzsteinhorn og årets sæsonafslutning – 14 dages intensiv skitræning på Snowminds Landes 1 Reunion Camp.
Afrejsen fra Kitzbühel til Kaprun og Snowminds Reunion Camp var som taget ud af “Sommer i Tirol”
De næste tre dage stod på forberedelse og træning til det forestående “Landesskilehrer teil 1” kursus som vi, 30 Snowminds-folk, sammen skulle gennemføre. Vi ankom i forskellige etaper og mens baggage blev slæbt op til 5-mands lejlighederne, blev der udvekslet krammere og store smil pga. det længe ventede gensyn. Klokken 16 mødtes vi på god, gammeldags manér i konferencerummet og Thijs, fra den hollandske del af Snowminds, samt Christoffer og Jacob bød os alle velkommen med de store, velkendte smil. Thijs spurgte os bl.a., om hvor mange der specifikt havde trænet til landes-eksamen i løbet af sæsonen. 3-4 forsigtige hænder blev løftet og grinene bredte sig i lokalet. Nogle følte sig mere rolige nu, fordi de vidste, at de heldigvis ikke var de eneste der i virvaret af skiskolechefen, vingummibamser og øl, havde forsømt snowboardet og parktricksne. Så sad vi alle forventningsfulde med forskellige ambitioner, og så frem til hvad der skulle ske med os de kommende to uger. Alle 30 var delt ind på tre forskellige træningshold, hvortil der var knyttet en højtuddannet østrigsk skilærer og næste dag gik det løs. En af trænerne var sågar tidligere world cup løber i pukler (!), så både kvalitets- og ambitionsniveauet var højt fra start. De tre forberedelsesdage havde hvert deres fokuspunkt. En dag med korte sving, en med lange sving og en med pukkelpist.
Mit Snowminds crew under kurset!
Efter 3 forrygende forberedelsesdage begyndte det egentlige landes 1-kursus. Kl. 16, efter en god dag på puklerne, sad alle instruktører igen i konferencelokalet, men denne gang ledsaget af 40 andre kursusdeltagere fra bl.a. Østrig, Holland, Tyskland og Danmark. Det blev kaotisk, da der ikke var dannet hold på forhånd. Vi skulle simpelthen dele os ind efter vores niveau i puklerne. Så de ti der mente, at de var gode i pukler, skulle gå med Nobert, de næstbedste med Lucas osv. osv. Således blev der dannet 6 hold af cirka 10-12 skiløbere og kurset var for alvor i gang.
Onsdag morgen vågnede vi kl. 6.45 og sad parate ved den velkendte og overdådige morgenmadsbuffet kl. 7, klar til en dag hvor vi skulle vise vores uddannere, hvad vi duede til – troede vi. Kursets første praktiske undervisning skulle nemlig foregå i funparken. Dagen på bjerget fik en stresset start da det østrigske skilærerforbund (SBSSV) i ægte østrigsk stil havde glemt at reservere twintip-ski til alle dem, der ikke havde et par med hjemmefra. Så vidste vi ligesom godt, hvad klokken havde slået. Vi skulle give et godt førstehåndsindtryk og lave tricks i parken på begynderski. Men dagen gik og uden de store skader, kom alle fint igennem dagens forhindringer. Efter skiløbet skulle vi til teori hjemme på hotellet og temaet var ”new school” omhandlende denne nye skikultur der fandtes i parken, men også det tekniske bag en ”180” eller et såkaldt ”safetygrab”.
Der er noget her i livet man bare aldrig blir træt af; en af tingene for mig er ubetinget udsigten fra Kitzsteinhorn gletscheren.
Da den første uge var gået havde vi en pukkelpiste konkurrence arrangeret af uddannerne fra SBSSV. Hvert hold havde fået tildelt en opgave – nogle skulle fotografere, andre filme eller heppe – og så om aftenen skulle der være et awardshow efterfulgt af en lille fejring i byen. Det resulterede i, at lørdagen blev en smule presset for mange af os.
Skelettet for de næste dage var meget ens, dog med nyt indhold hver dag. Morgenmad, hvor vi typisk sad og hyggesnakkede med hinanden over dagens program. Skiløb fra 9-12, som f.eks. kunne være træning af egenfærdighed eller øve undervisningssituationer. En times frokostpause, hvor vi også lavede filmanalyse. Dvs. kigge på videoer, som vores uddanner havde taget af os på ski, så vi fik en bedre idé om hvad vi gjorde godt og kunne forbedre. Derefter igen et par timers skiløb. Eftermiddagen stod på teoriundervisning inden for forskellige emner, alt efter hvad vi havde trænet i løbet af dagen. En klassisk aften i løbet af ugen begyndte ved aftensmadsbordet kl. 18 og sluttede med hygge på terrassen. Backgammon, ludo og en guitar blev snart en fast del af programmet og man kunne zone lidt væk fra det ellers intense skiløb i løbet af dagen. Aftenens optur kom sig sandsynligvis af en vunden backgammonkamp over Christoffer, en fællessang eller en virkelig spændende omgang ludo mod Jacob, en passioneret spiller. Alt i alt nogle skønne dage med ski og hygge i fokus.
Klar til eksamensdagene. Bring it on!
Dagen før vi egentlig skulle have været til eksamen i de tre sving, fik vi os en grum overraskelse. Om aftenen havde vi teoriprøve, så vores hjerner var et lidt andet sted. Men ved morgenmødet kl. 9 fik vi at vide, at vores pukkelpiste-eksamen simpelthen skulle foregå i dag efter frokost. Det skulle sne en masse om natten, så puklerne ville i stedet være dybsne dagen efter. Jeg må indrømme, at hjertet hoppede en ekstra gang eller to med udsigten til denne udfordring, men efter en hel sæson som skilærer, hvor man lærer at ikke to dage er ens og udfordringer tages i stiv arm og et stort smil, omstillede vi os hurtigt til det forestående pukkelløb. Heldigvis viste det sig, at være en god beslutning fra SBSSV’s side, da der næste dag var faldet omkring 30 cm sne i løbet af natten og det sneede endnu. Vores korte og lange sving blev nærmere powderskiløb, end egentlige sving. Sigtbarheden var slem og underlaget ujævnt. Vi var mange, der havde følelsen af, at det var gået skidt pga. forholdene og først lørdag, efter to dage på snowboard, fik vi vores resultater at vide. Ret frustrerende, but that’s life in the mountains.
Vi havde, som billedet illustrerer, fantastisk vejr og forhold til pukkelpist-eksamen. Snappen er fra Snowminds Snapchat “Snowminds”
Kursets sidste dag stod for døren. Sidste dag på snowboard og for nogles vedkommende sidste dag på bjerget for sæsonen. Bussen gik igen mod gletcheren, men ikke mindre end 30 minutter efter start var der et styrt og en af pigerne fra holdet skulle på hospitalet pga. et brækket håndled. Så ærgerligt, men heldigvis super god timing, først at blive skadet på sidste dag. Kl. 13 var vi færdige og nu kom ”finalen” pludselig meget tæt på.
Næste gang vi sås var i konferencerummet til den store finale – var vi landes 1 skilærere eller ”wiederhol’ere”?. Dvs. havde vi bestået teoriprøven, undervisningsprøven og de tre sving eller skulle vi til en reeksamensprøve. I skrivende stund genkalder jeg mig den spændte følelse, jeg sad med i lokalet. Sjældent har jeg været så nervøs. Jeg havde givet den alt hvad jeg havde, sloges med mine dårlige nerver over at skulle stå på snowboard og køre baglæns på ski, kæmpet med nedaflastning i puklerne og nu var tiden kommet. Noget sagde mig, at jeg havde fejlet totalt, men en anden side sagde, sammen med støtten fra de andre Snowminds’, at jeg nok skulle klare den.
Karakteruddelingen foregår meget slavisk. Chefen for SBSSV læser et navn op, så karaktererne enkeltvis og en samlet karakter. Så ved du om du er bestået eller dumpet. Foran alt og alle bliver din præstation udgivet. Det går hurtigt og man venter egentlig kun på at høre sit eget navn, men man er også forhåbningsfuld på vegne af hinanden. Der høres klask fra high fives, et ”yes” eller et suk hver gang et navn bliver nævnt. Stemningen har mange nuancer. Nogle blikke hviler på gulvet, tomme eller skuffede over resultatet. Frustration, afklarethed, stolthed, glæde. Det er hele følelsesregisteret der spiller ind i dag. Da mit navn blev sagt højt gik tiden istå, og startede først igen da mit navn blev efterfulgt af ”3,3,2 – Landesskilehrer” Yes, jeg bestod!
Hele ”ceremonien” afsluttede vi med at udveksle kram og ros, og generelt var mange lettede. Lettede over at kurset var overstået. Bestået eller dumpet, var vi nu igennem og havde i hvert fald forbedret os skiteknisk helt vildt meget, om det så stod på papiret eller ej.
En flok glade Snowminds Landesskilærere foran Hotel Toni inden afslutningsfesten og dagen inden hjemrejse
Anton aus Tirol på terrassen og lækker middag på tallerkenen – besser gibt’s nicht!
Jacob, Thijs og Christoffer fra Snowminds havde arrangeret en fin aften på terrassen. De havde bestilt en af ugernes fineste solnedgange, sørget for musik og bobler. Så sad vi der, glade og delvis tilfredse med ugernes forløb. En var klædt festligt i lederhosen og skjorte, mens andre knap havde været i bad. Bagefter spiste vi det sidste aftensmåltid på Hotel Toni. Vi gik meget op i at bruge den sidste aften i hinandens selskab, derfor mødtes vi også i ”den gamle restaurant” kl. 20 til øl og terningespil. Højtalerne blæste hitsangene fra sæsonen ud i hele rummet. Alt fra ham den kære Justin Bieber til de eksemplariske schlagerhits. Det blev en festlig afslutningsfest, der ikke blot markerede afslutningen på Snowminds Landes Reunion Camp, men for mange af os mere end 5 måneders ophold som skilærere i Østrig.
Årets sidste skidag på toppen af verden med de bedste af de bedste 🙂
Søndag formiddag var et par stykker af os så friske, at vi hoppede i skistøvlerne for at nyde den allersidste dag i Østrig på bjerget. Til frokost på Alpincenteret, ved gondolens bergstation, sad vi i restauranten og foran os stod for sidste gang bakker fyldt med wienerschnitzel, leberkäse, skiwasser og pizza. Måske var det pga. tømmermænd fra gårsdagens afslutningsfest, men der blev ikke spist meget. Jeg tror, at vi alle var fuldkommen mættet af indtryk og oplevelser fra et fantastisk halvt år på ski.
Om eftermiddagen pakkede vi Snowminds bussen, og kørte herefter i samlet flok med kurs mod Danmark. Stemningen var god, afslappet, men samtidig tung af nostalgi og længsel. Længsel efter at gense Danmark, familie og venner efter så mange måneder i udlandet. Men også længsel, da vi så de sidste bjerge forsvinde i horisonten. De bjerge, som havde været vores, mit, hjem i 5 måneder, som havde givet så meget på både godt og ondt, og som i mine tanker altid vil minde mig om en tid, som man nok kun rigtigt forstår det unikke ved, når man selv har prøvet at trække i den røde skilæreruniform.
Er du interesseret i vores Level 2 kursus i Østrig? Giv os et ring på 28 99 35 99 for at høre mere eller start din reservation her.
