Pulver sne, karaoke og sushi

Avatar photo
Jens Zetner Nielsen June 29, 2017

Er der sne i Japan? Kan man overhovedet stå på ski der?

Jens3

 

 

Det var det spørgsmål jeg blev spurgt allermest inden jeg tog af sted på hvad der skulle blive mit livs vildeste tid! Det næst mest spurgte må være: Hvorfor?? Ja, hvorfor rejse på den anden side af jorden for at stå på ski, når vi har alperne og noget af verdens bedste skiløb og afterski lige om hjørnet?

 

Jens2 sne

 

Japan byder på verdens smukkeste udsigter. I baggrunden kan i se vulkanen mount Fuji. 

 

Godt spørgsmål! Svært at svare på… Det må være hele kulturen med at spise sig mæt i sushi hver frokostpause og afterski foregår på en karaokebar eller måske er det at pisterne lukker klokken 20:30, så der stort set altid er mulighed for at stå på ski, det kunne også være fordi at japanerne er de sødeste, høfligste, mest smilende og mest servicemindede folkefærd jeg nogensinde har mødt!

Naah, der kan kun være ét svar til dette spørgsmål: SNEEN!! Nærmere betegnet powder-sneen, let, lækkert, dyb, blødt powder-sne – og massere af det!

 

Jens4 sne

Sådan her ser min hverdag ud! Massere af powder og tree runs med mine kollegaer 

 

Og hvorfor er det så, så godt? Ja, det er vel lige så svært at forklare til en der ikke har prøvet det, som det ville være at forklare farven rød til en blind. Men jeg kan give det et forsøg.

Forestil dig at suse i fuld fart imellem tætpakkede birketræer på et underlag der mest af alt minder om en sky, hvert sving du udfører blinder dig i et split sekund af sne der banker nådesløst mod linsen på din skibrille og det eneste tidspunkt dine ski kommer til syne er når du flyver ud over det der engang var en klippe som nu er forvandlet til en kæmpe stor skumfidus lignende powder pude – landingen er flad og modbydelig, men det betyder ingenting for sneen sikrer dig en silke blød landing og sender dig sikkert videre til den næste. Til sidst sluttes “runnet” af med en obligatorisk runde high-fives og hvis du så møder dine arbejdende kolleger det sidste stykke på vej ned til liften og de får øje på dit snebeklædte og afslørende ansigt, kan de ikke holde deres misundelige ansigtsudtryk væk.

 

sne

Det er derfor man står på ski i Japan! Og det er alle 8500km værd!

Ønsker du også at opleve den japanske pudder og de søde japanere, så kan du læse meget meget om en oplevelse som skilærer i Japan og vores 3 ugers skilærerkursus med en sæson i Japan her på siden

Tjek også vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere