Sabbatår i udlandet er en gylden mulighed for at starte på en frisk.
Drømmer du om en vintersæson i dit sabbatår, og en mulighed for at starte på en frisk, så er du det helt rigtige sted. I den her blog har vi nemlig snakket med 3 tidligere instruktører, som alle rejste til udlandet med Snowminds, uden at kende nogen på forhånd.
Det at rejse afsted på sæson uden at kende nogen på forhånd, er en rigtig god mulighed for at lære nye mennesker at kende, at lære dig selv bedre at kende og gøre plads til selvudvikling og bruge tiden på at gøre lige præcis hvad du har lyst til. At man eventuelt ikke kender nogen på forhånd, skaber en selvstændighed og frihed som du hundrede procent vil kunne fornemme hurtigt og gøre gavn af senere hen i livet.
Hele 90% af Snowminds instruktører rejser faktisk afsted på sæson uden at kende nogen på forhånd. Men skulle du sidde og føle at det er en overvældende ting at begive sig ud i, “then we got you”. Når du bliver instruktør hos Snowminds, rejser du afsted som et team med dine kommende kollegaer. Vi kan godt sætte os ind i, hvorfor det kan være en overvældende tanke at rejse afsted uden en ven hjemmefra, men vi kan samtidig også inderligt fortælle dig, hvor ekstremt fedt og udviklende det er, at tage afsted på egen hånd og skabe en masse nye venner!
Kick off inden afrejse
Inden afrejse afholder Snowminds eksempelvis kickoff, hvor du i løbet af en hel dag får lov at møde alle sæsonens kommende instruktører, som skal til samme land som dig. Her har du muligheden for at lære de andre kommende instruktører at kende, og i form af oplæg og aktiviteter i løbet af dagen, her vil du kunne stille alle tænkelige spørgsmål til tidligere instruktører, og blive klædt godt på til dit eventyr.
Det vil sige at langt de fleste af vores instruktører tager på sæson med et åbent og nysgerrigt mindset, så vælger du at rejse afsted uden at kende nogen på forhånd, er mange andre heldigvis i samme båd.
Vi starter ud med Sofie, som var på sæson i Alpendorf i forbindelse med hendes sabbatår i udlandet, og hendes oplevelser med at tage på sæson uden at kende nogen på forhånd.
Sofie, 23 år, Alpendorf, Østrig 18/19:
“Da jeg skulle afsted på sæson, var der rigtig mange ting, jeg var spændt på. Først og fremmest uddannelsen, selvfølgelig. Men der var også ting, der gjorde mig usikker. Det var blandt andet omkring hvem man skulle sidde ved siden af i bussen, hvem man skulle dele værelse med, og om man overhovedet ville finde nogle venner. Alle mine usikkerheder og ting der gjorde mig nervøs, blev dog gjort til skamme, allerede da jeg stod på bussen. For det jeg havde glemt at overveje var, at rigtig mange andre stod i præcis samme situation, som jeg selv gjorde, altså ikke at at rejse afsted med en jeg kendte i forvejen, men at tage ud på eventyr på egen hånd. Fordi der var så mange der tog afsted alene, var det bare virkelig let at falde til, og finde nogle man var tryg ved, og nogen man kunne snakke med. Jeg er uendelig glad for, at jeg sprang ud i det, og hele rejsen har været den bedste oplevelse i mit liv.
Mit bedste råd til andre, der overvejer en sæson, men er i tvivl om de vil rejse alene, er at de bare skal gøre det. Ved at rejse med Snowminds er der så meget tryghed. Man rejser ikke alene fordi der en masse andre unge, der alle har den samme interesse, nemlig at komme afsted på sæson. “
Cecilie 24 år, Schladming, Østrig 18/19:
“I starten var tanken om at tilbringe en del af mit sabbatår i udlandet og at afsted på sæson, uden at kende nogen på forhånd en ret overvældende tanke for mig, fordi jeg personligt ofte søger mod oplevelser at dele med folk jeg kender, tryghed og begivenheder hvor jeg mere eller mindre ved hvad jeg kan forvente. Så at tage afsted på sæson for mig medførte helt naturligt en masse hvad-nu-hvis tanker. Men jeg måtte også bare erkende, at “man ved ikke det, man ikke ved” men det finder man ud af, og så må man tage stilling til om man kan lide det eller ej, når man står i det.
En sætning som virkelig var drivkraften bag at jeg tog afsted og sprang ud i det, var fra nogle af mine tætteste veninder som sagde til mig “at nogle gange bliver man simpelthen nødt til at stoppe med at bekymre sig for meget, springe ud i det, og så vil du enten elske det eller hade det, og så er det aldrig værre end, at du altid kan tage hjem. Det du vil fortryde allermest er, hvis du ikke engang prøver ” Og hvor må jeg i dag bare give dem så evigt ret. Jeg sprang ud i det, tilbragte en del af mit sabbatår i udlandet, mødte mennesker og veninder og har fået de vildeste oplevelser på min sæson, som jeg aldrig vil være foruden – og selvfølgelig var det til tider nervepirrende, men aldrig noget jeg virkelig ikke har brudt mig om.
Jeg er også bare så taknemmelig for at jeg valgte at rejse afsted uden at kende nogen inden, fordi jeg har kunne gøre min sæson til lige præcis, hvad jeg ønskede den skulle være og fordi jeg er blevet sat i så mange uvante situationer, hvor jeg selvstændigt har måtte gå efter min mavefornemmelse eller ud fra hvad jeg vidste, og tage en beslutning. Hele min sæson som helhed har været med til at udvikle mig både personligt, men også forhold til mine sproglige skills, og det var ikke kun mig som tydeligt kunne mærke, at jeg kom hjem fra sæson rig på oplevelser, mod og energi, det kunne dem omkring mig også.”
Dan 23 år, Niseko, Japan 17/18:
“Jeg rejste ”alene” til Japan for at tilbringe en sæson som skiinstruktør i mit sabbatår. Jeg skriver alene i citationstegn fordi, ja, man er slet ikke alene. Jeg tog beslutningen om at tilbringe en del af mit sabbatår i udlandet og at tage på sæson uden at kende nogen på forhånd, og er så glad for at jeg havde modet til at kaste mig selv ud i det!
På sæsonen fandt jeg ud af at størstedelen af alle jeg tog afsted med, havde det på præcis samme måde som mig. De fleste tager ”alene” afsted, og det gør at man er helt åben over for at møde nye mennesker og skabe en hverdag sammen. Og et skisportssted er det perfekte sted for netop at skabe en hverdag sammen. Aktiviteterne består af alt fra at have det fedt på bjerget til at lave mad sammen om aftenen. Man bliver så tætte med de personer man er afsted med og der går ikke længe før man føler sig helt tryg med de fantastiske mennesker man har rundt om sig!
Et godt råd er altså at have modet til at kaste sig ud i det og være åben over for at møde nye mennesker. Det kan være grænseoverskridende, men husk at alle dem du kommer til at tilbringe sæsonen med har det på samme måde.”
Det bedste råd
Som du kan læse, er der flere som muligvis sidder med de samme overvejelser som dig. Fællesnævneren for dem alle er, at det bedste råd er at springe ud i det, fordi som Cecilie nævner “man ved ikke det, man ikke ved”, og man fortryder oftest kun de ting man aldrig gav en chance.
Skulle du alligevel sidde med tvivl om, at det at tage afsted på egen hånd, er noget for dig, er du altid velkommen til at give os et kald på telefon: 28 99 35 99, smide os en besked på Facebook eller Instagram eller du kan skrive til os på mail [email protected] og snakke med os om det!
Ps. husk at du vil møde dine kommende kollegaer allerede før I tager afsted på sæson, når vi inviterer til Kick-off event.
Tjek også vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!