Sæson i Japan – 4 spørgsmål til Ditlev

Avatar photo
Ditlev Böcher March 19, 2019

Hvert år er der en stigende interesse fra den internationale skiscene om at opleven en sæson i Japan og den eftertragtede bundløse puddersne. Flere skiområder oplever et gennemsnitligt snefald på 15-20 meter hvilket er mere end dobbelt så meget som i alperne – på en god sæson (!!).  Snowminds har årligt mere end 100 ski- og snowboardlærere på sæson i Japan som arbejder på skiskolerne i de største skiområder! Vi fangede vores instruktør Ditlev Böcher til 4 hurtige spørgsmål om hans sæson i Japan, nærmere betegnet Kiroro, som skilærer!

 

Hvem er du og hvor kommer du fra?

Jeg hedder Ditlev, er 21 år og kommer fra København. Derhjemme er jeg gymnastiktræner og vender bøffer på maccen 🙂

Snowboard i Japan Ditlev på offpiste tur i Japan

 

Hvorfor tog du til Japan?

Grunden til at jeg valgte at tage med Snowminds til Japan var at jeg altid har været super interesseret i den Japanske kultur og deres skikke men samtidig også har en enorm kærlighed til dyb powder og off-piste! Jeg havde hørt at Japan skulle være STEDET at tage til hvis man ville prøve at stå i verdenens bedste sne, og jeg blev slet ikke skuffet! Der var grønt over det hele da vi kom hertil i slutningen af november måned, men blot en uge senere stod vi med sne der gik os til midt på låret! Har aldrig prøvet noget lignende! 

 

Snowboard i Japan En fortjent afslapper efter touring i offpisten

 

Hvad har været det vildeste ved Japan?

Der er sket så mange vilde ting i løbet af sæsonen, at det er svært at sige hvad det vildeste har været. Men hvis jeg skal vælge et bestemt minde ud så skulle det nok være en dag hvor vi var i off-pisten. Vi havde fundet et pænt stort drop og havde tjekket at landingen var fri for træer og lignende, vi havde bare ikke taget højde for at sneen var lidt dybere end vi havde regnet med, så da vi lander ender vi med et faceshot der bare sagde spar-to! Sne op til halsen og sne alle de steder hvor sneen helst ikke skulle være!

 

Snowboard i Japan Action dag med gutterne

 

Hvis du skulle gøre noget om, hvad skulle det være?

Jeg kan varmt anbefale at tage til Japan! Har nydt hver eneste dag! Hvis jeg skulle gøre noget anderledes til næste gang så ville jeg tage nogle flere kontanter med.. der er mange steder hvor de tager kort men Japan er stadig et land hvor de fleste betalinger foretrækkes at være i kontanter. Et godt tip er også at læse op på “Do’s and Don’t’s”, I Japan er der rigtig mange uskrevne regler, så det altid godt at vide hvad man skal og ikke skal gøre, både i offentligheden men også i privaten 🙂

//Ditlev

 

Kunne du tænke dig en sæson i Japan som ski– eller snowboardlærer med Snowminds? Ansøg hurtigst muligt da vi har meget begrænsede pladser på vores partner skiskoler i Hokkaido og Honshu. Du kan reservere din plads her!

 

Book til sæson 25/26 og få gratis skibriller 😎

Og vind 7500 kr!

Læs mere

Book samtale

Kontakt os

Luk chat

Chat med os