Forberedelse til sæson som skiinstruktør i Canada
I dag er der præcis to uger til at mit eventyr på sæson som skiinstruktør i Canada begynder – jeg kunne ikke være mere spændt! Min mave er fyldt med sommerfugle og rastløsheden er ustoppelig. Træningen kunne jeg godt have gjort mere ud af, men sådan kan man jo altid sige nu, men jeg gør mit bedste og krydser fingre for, at der ikke kommer for mange småskader på turen og især ikke under uddannelsesforløbet. Der er måske 95% chance for, at jeg består, men hvad gør jeg mon, hvis jeg ikke består? Det er på en måde vildt frustrerende, at stå med en chance for ikke at bestå, og på en måde vildt spændende. Fordi jeg står også med en chance for at få et fantastisk eventyr og det er der ingen, der kan tage fra mig. Jeg er sikker på, at ligegyldig hvordan tingene går, så skal det nok blive super fedt. Jeg kommer til at møde nye mennesker, få nye venner, opleve fantastiske naturområder og leve i en helt ny kultur. Hvad hvis jeg møder en bjørn ? Løber jeg væk eller skynder jeg at tage et billede til min Instagram? Hvad gør jeg, hvis jeg får hjemve og egentlig helst vil hjem igen? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver skadet og ikke kan løbe på ski? Det hele står hen i det uvisse og det er første gang i mit liv, jeg ikke ved, hvad jeg laver om et halvt år. Jeg har ikke planlagt længere frem, jeg ved ikke engang, hvad jeg vil studere, når den tid kommer. Det er på en måde helt vildt fedt og helt vildt frustrerende, men det er ligemeget for om lidt skal jeg ud på mit livs eventyr!
Jeg er idag for alvor begyndt at pakke og finde alt frem af hvad jeg skal bruge på min tur. Lige nu har jeg allermest lyst til at pakke hele klædeskabet ned, men jeg må desværre begrænse mig, for der er jo en max vægt på 23 kg bagage. Jeg har nu alt mit udstyr parat – næsten da – for jeg bliver ved med at komme i tanke om nye ting, der ville være rart at få med, for mon ikke et par skistrømper eller 3 mere ville være gode at have med? Og måske skulle jeg alligevel have nogle andre skibriller? Jeg drømte i nat, at jeg var kommet afsted med nærmest kun halvdelen af det, jeg egentlig skal have med, og det resulterede heldigvis i, at jeg nu har fået alle papirer og visum printet og lagt i plastik mappe så ALT er klar.
Selvom jeg overvejedede bare at tage til Østrig og selv ordne alt det med at tage uddannelse, er jeg virkelig glad for, at jeg har valgt at skulle afsted med Snowminds. Det har været en kæmpe hjælp hele tiden at have nogle man kunne skrive til, hvis der var noget man var i tvivl om og selvom jeg ikke rigtig kender dem jeg skal afsted med endnu, så har jeg en god mavefornemmelse omkring det hele. Vi kommer jo alle til at være i samme båd, har den samme drøm om at være skilærer og samme passion for at stå på ski. Jeg skal ud og lave det jeg elsker allermest, så hvor galt kan det lige gå? Nu glæder jeg mig bare til mit nye eventyr!
Hvis du også gerne vil have en sæson som skiinstruktør, kan du ansøge igennem dette link.
Tjek også vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!