Sæson som skilærer – den bedste opdagelse nogensinde

Cajsa Olivia May 29, 2019

Beslutningen om at tage på sæson som skilærer lå lige til højrebenet for Cajsa, som altid har elsket at stå på ski, møde nye mennesker og rejse. Sæsonen skulle samtidigt danne et billede af, hvilken videregående uddannelse Cajsa skulle vælge. Men kan man sige nej til skilærer-livet? Læs Cajsas blog og få svaret

 

Hej Cajsa, fortæl os lidt om dig selv
Hej, mit navn er Cajsa, jeg er 19 år gammel og jeg kommer fra Lynge, Nordsjælland. Jeg har stået på ski siden jeg var omkring 5 år, og har været afsted et par uger om året lige siden. Da jeg var yngre foregik mit skiløb mest i Sverige, hvor vi har sommerhus, og da jeg blev lidt ældre gik turene på ski til Alperne, både med familien og med gymnasiet.

 

Skiinstruktør Snowminds

Cajsa i den grønne uniform

Hvorfor valgte du at tage på sæson?

Da jeg var ved at være færdig med gymnasiet, var jeg stadig slet ikke sikker på, hvad jeg ville af videregående uddannelse. Derfor vidste jeg at jeg ville have ihvertfald et sabbatår, så jeg kunne komme ud og rejse, indtil jeg finder ud af hvilken uddannelse der er den rigtige for mig. Jeg har leget med tanken om at tage på sæson siden jeg var ret lille. Jeg har været vild med at stå på ski så længe jeg kan huske, har altid elsket at rejse og jeg elsker at møde nye mennesker. At tage på sæson indebærer lige netop det; nye venskaber for livet, skiløb hver dag og muligheden for at komme lidt væk fra lille Danmark.

 

Ski med snowminds

Fra skitøj til sommertøj på samme rejse

Hvor var du på sæson henne?

Jeg har været på sæson i Niseko, Japan, og skiskolen jeg arbejdede for hedder Niseko Village. Bjerget i Niseko er en af de største skiområder i Japan, og det består af 4 resorts; Anapuri, Niseko Village, Gran Hirafu og Hanazono, som alle hænger sammen. Der er altså rig mulighed for at udforske alle dele af bjerget med sit liftkort, hvilket er super fedt! Bjerget har det hele, og der er utrolig meget mega god offpiste, selvfølgelig med det vildeste powder sne, som Japan jo er super kendt for!

 

Sæson i Japan med Snowminds

Shrine templer i Kyoto, Japan

Hvad vil du savne mest?

Savner allerede helt vildt at stå på ski hver dag, og så savner jeg Japan, det er et helt fantastisk land. Men det jeg savner mest er helt sikkert alle menneskerne jeg mødte på min sæson. I Niseko Village er der et helt uroligt socialt sammenhold blandt alle der arbejder på bjerget, altså både instruktører, hotelpersonale, ansatte i skiudlejning, receptionisterne ved skiskolen front desk osv. Vi bor alle samlet i staff-acomidation i værelser af 2 eller 4 personer, i en form for “dorms”. Alle var gode venner med alle, og så snart man kom fra arbejde, kom man hjem til et hav af andre internationale ansatte, som virkelig gik hen og blev til venskaber for livet.

Sæson i Japan med Snowminds

Karaoke er et must i Japan!

Har du et godt råd til andre som overvejer en sæson?

GØR DET! At tage på sæson har uden tvivl været den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Selvom det kan virke skræmmende at flytte så langt væk i flere måneder, kan jeg virkelig ikke anbefale det nok! Jeg har mødt så urolig mange fantastiske mennesker, og jeg har virkelig fået venner for livet, på tværs af hele verden.

At tage på sæson gav mig også muligheden for at rejse rundt efter sæsonen, og jeg endte med at rejse rundt i hele Japan i over en måned, med 4 piger fra England, New Zealand og Australien, alle sammen kollegaer fra skiskolen. Efter Japan tog jeg videre til Indonesien, hvor jeg befinder mig nu. Her mødtes jeg med 5 danskere og en australier som jeg mødte igennem det 3 ugers instruktør kursus jeg tog i starten af sæsonen med Snowminds. At tage på sæson giver virkelig muligheden for at danne de fedeste venskaber og giver den bedste mulighed for at rejse rundt efterfølgende!

 

Sæson i Japan med Snowminds

Udsigt mod toppen af bjerget Mount Fuji

Og lige til sidst! Skal du på sæson igen?

JA! At kunne kombinere at stå på ski med at tjene penge er den bedste opdagelse jeg nogensinde har gjort mig! Jobbet som skiinstruktør er mega fedt, og det er en fantastisk måde at møde nye mennesker og se verden. At trække i ski-tøjet hver dag, og at kunne kalde det for arbejde er et sandt drømmescenarie, og jobbet som skiinstruktør er mega sjovt! Det er så givende at se hvordan dine klienter forbedre sit skiløb, og det er en fantastisk følelse at kunne give sine færdigheder videre.

 

Skisæson i Japan med Snowminds

Cajsas gruppe under kurset i Rusutsu

// Cajsa

Skal du også opleve en sæson i Japan?

Pladserne bliver hurtigt fyldt op på vores skikurser og snowboardkurser i Japan med tilhørende jobgaranti så man er sikret en hel vinter i den magiske japanske natur! Reserver din plads her, eller kontakt os for at høre mere!

Begrænsede visa til Canada 25/26 🇨🇦

Ansøg nu for at sikre dig en plads!

Se rejser

Online infomøde

Kontakt os

Luk chat

Chat med os