Julie’s sæson som instruktør i Whistler: Meget mere end blot oplevelser på pisterne

Avatar photo
Julie Asmussen March 27, 2024

Julies sæson i Whistler, Canada, har været den vildeste oplevelse og fyldt med mange uforglemmelige øjeblikke på pisterne. Men hendes sæson har også budt på mange oplevelser udenfor pisterne. Læs om Julies eventyr som instruktør i Whistler, Canada, der har givet hende mulighededen for at tjekke de fedeste oplevelser af sin bucket liste.

Et lille break fra hverdagen som instruktør i Whistler

Vi har haft en masse sjove fælles arrangementer med hele Snowminds-gruppen her i Whistler, Canada arrangeret af vores Team Leader, såsom nytår, skøjteløb, og et lysshow ude i skoven. Noget af det første, vi gjorde sammen, var vodkasmagning i en Ice Room Bar. Det lød som en skør idé i starten, men endte med at være en sjov oplevelse. At stå og drikke forskellige slags vodkaer i minus 30 grader er ikke lige noget, man gør hver dag. En af de små, men også uforglemmelige oplevelser har været solnedgangene ved de smukke søer, vi er omringet af i Canada. At tage på en hike ud til en smuk sø og sidde og nyde de smukkeste solnedgange er et syn, jeg aldrig vil glemme.

Vallea Lumina, lyshow til venstre. Bearfoot Vodka Ice Bar til højre

Når man er på sæson i Canada, bliver man nødt til at se ishockey. Derfor valgte vi, 12 personer fra huset, at tage en weekendtur til Vancouver for at se en ishockeykamp. Vi hyggede os i byen om dagen, og om aftenen skulle vi ind og se kampen. De fleste havde ikke set ishockey før, men jeg elsker virkelig sporten og følger også med i den derhjemme. At se en kamp fra den nordamerikanske liga, NHL, er noget helt specielt. Der bliver gjort noget helt særligt ud af alle kampe, såsom live musik, kiss-cam, og en masse andet. Selv dem, der aldrig havde set ishockey før, syntes, det var vildt fedt at se en kamp. Dog endte det med et nederlag til lokalholdet, Vancouver Canucks.

Hockey kamp i Vancouver

Fart på adrenalinen og Bucket liste tjek

Bungee jumping og zip lining har været de to helt store adrenalinpumpende oplevelser. Zip lining var rigtig sjovt og mega smukt gennem bjerglandskaber og skove. Vi blev kørt fra Whistler Village op til zip line-banen, hvor vi fik udleveret hjelm og harness (seletøj). Derefter klatrede vi op på platforme, der var bygget i træerne, og zip linede fra én platform til en anden. Vi fik lov til at prøve fem forskellige zip lines og lave forskellige tricks på hver især, såsom at gøre det omvendt med hovedet nedad. Bungee jumping var virkelig speciel. Her fik vi også et lift fra Whistler Village – en 2 minutters køretur sydpå til en mega høj bro, som gik hen over en flod. Her skulle vi skulle hoppe fra en lille platform oppe på broen. Da manden talte ned “3, 2, 1, nu!” og man bare skulle hoppe. Det føltes, som om man hoppede i frit fald direkte ned i floden. Kroppen rystede lang tid efter, på grund af det store adrenalinrush, der gik gennem én.

Zip line til venstre, Bungee jump til højre

Den største oplevelse af dem alle, som sikkert ville være på enhver besøgendes bucket list i Canada, var heli-skiing. Det var den vildeste dag i mit liv. Dagen startede med lavinetræning, og så var det tid til at flyve. Her bliver man sat af på toppen af bjerget og samlet op igen i bunden for at blive fløjet til toppen igen. Vores guide var en sej kvinde på 56 år. Hun har heli-skiet næsten hver dag i 20 år, det må være verdens bedste job! Det var en ubeskrivelig følelse af at blive fløjet i helikopter over de smukkeste bjerglandskaber, og sat af på en bjergtop. At glide gennem puddersneen på de pudderski, som vi havde lejet. Få first tracks og nyde frokosten midt ude i ingenting var surrealistisk. Oplevelsen af at sidde og vente på, at helikopteren lander 5 meter fra én, og igen når den letter, føles som en ud-af-kroppen oplevelse. Alle skientusiaster burde få denne oplevelse.

Heli-Skiing

Level 1 og 2 instruktør i Whistler

En af de helt store oplevelser var at bestå level 1-eksamen i starten af sæsonen. Det var noget vi var fælles om, hvor vi kunne dele frustrationer, tips og glæden ved at blive certificerede instruktører. Dette var starten på eventyret.

Når man arbejder som instruktør i Whistler, finder man hurtigt ud af, hvor spændende det vil være at kunne undervise på højere niveauer, men også at udvikle sit eget skiløb. Her i Whistler, Canada er vi så heldige, at vi kan melde os på gratis træninger såsom level 2-forberedelse, steeps, bumps-træning og mange andre slags. Jeg har deltaget i mange af disse træninger og besluttede mig for at tilmelde mig level 2-kurset og eksamen. Både for at udvikle mit skiløb og viden inden for at kunne undervise på højere niveauer, men også for at kunne bruge min uddannelse til eventuelt at komme tilbage for en sæson næste år. Jeg bestod min eksamen og har aldrig været gladere. Level 2 har bidraget til at udvikle mit skiløb og min forståelse for skiteknikker, men har også givet mig en fremtidig mulighed for at anvende min instruktøruddannelse til mere i fremtiden.

Træning til level 2

En speciel dag – Juleaften I Whistler

Juleaften var ud over det sædvanlige, hvor vi samlede alle 14 i huset og holdt fejringen over 2 dage, da vi i mit hus kommer fra Danmark, Irland, Australien, England, og Sverige. Vi fejrer alle jul på forskellige måder og dage. Det var to dage, hvor man savnede sin familie derhjemme ekstra meget, men at være samlet med hele huset gjorde, at man følte, vi var en stor familie. At prøve de forskellige traditioner og juleretter var rigtig sjovt. Vi danskere lærte de andre, hvordan vi danser om juletræet, og vi fik smagt på den helt store engelske/australske julemiddag. Vi har nu alle i huset noget, vi vil tage med til vores næste juleaften fra vores jul her i huset – alt fra en ny tradition til andre hyggelige ting.

Julehygge

Eventyret stopper ikke her

Alle disse oplevelser har været helt igennem uforglemmelige og fantastiske. Men jeg har ikke helt fået nok af oplevelser; jeg har booket bobslæde- og snowmobiltur her til de sidste uger, der er tilbage af sæsonen. Efter sæsonen skal jeg med Snowminds til Hawaii. Herefter tager jeg med fire piger, jeg har boet med, på roadtrip i Canada i en måned, før jeg igen vender snuden mod Danmark. Man kan aldrig få nok af gode oplevelser – specielt ikke når man befinder sig i dette fantastiske land.

Find Julie på Instagram og følg med på hendes kommende eventyr i Canada og Hawaii.

@julieeasmussen

Har du nogle af de her fede oplevelser på din bucket list? Gør som Julie og få dem tjekket af, på en vintersæson som instruktør i Whistler. Tjek vores ski- og snowboardinstruktørkurser ud i bCanada. Der venter masser af fantastiske oplevelser på dig.

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere