”Boom boom – Animal BOOM” lød kampråbet fra 6 af mine yndlings unger, når vi drønede ned ad pisterne på Mount Washington. Og når vi nåede ned og skulle til frokostpause, kender jeg én, der blev smadret godt og grundigt i snebolde, men tog kampen op, så vi altid kom lidt for sent. Det viste sig dog, at sneboldene kun var kærligt ment, da de fandt ud af, at jeg var glad for cookies til dessert og alle tog en ekstra pakke cookies med til mig, når de selv hentede deres mad i kantinen. Det var måske derfor, at det var ”teacher”, der blev tænkt på, da vi i liften legede ”I spy with my little eye” og Logan siger: ”I spy with my little eye, something that is chobby”. Det var 10 lange søndage, hvor jeg skulle undervise min skønne freeride-gruppe og alligevel de 10 søndage, hvor livet som skiinstruktør i Canada viste sig fra sin bedste side.
Smil hele vejen op i magic carpet med prinsesse Henley og cowboy Tristan
Hverdagskosten på skiskolen bestod af ”Heavy boots”, ”Pink Unicorns”, ”Race cars” og ”Hot chocolate and cookies”. Det lyder måske underligt, men forestil dig lille Henley, der lige er fyldt 4 år, dukke op til sin første skilektion. Nyt udstyr, nye mennesker og ny aktivitet. Uden noget ”Kinderland” må man som skiinstruktør skabe sit eget univers af sjov og spas for at få Henley til at grine og stå på ski samtidig. Det synes måske som en umulig opgave, når Henley går tværs over ”the slope for adults” og nærmest græder: ”My boots are SO heavy”, men når først den venstre fod pludselig hedder ”Anna” og den højre ”Elsa”, så går legen i gang. Hun får lavet en fin pizza med sine ski, men kan ikke styre musklerne godt nok til at stoppe i hendes plov, så hun fyrer lige ind i (dig!!) den største krammer. Og selv hvis hun falder, er der 2 sek. efter sing-a-long på melodien: ”Let it go, let it go…”
Lille pus eksperimenterer med at lave en sneengel med ski på. Man kan mere end man tror med ski på!
Pludselig vil Henley kaldes ”Pink Unicorn”, opkaldt efter hendes yndlingsfarve og yndlingsdyr. Og så går det stærkt. Nu kan hun stoppe, dreje og vil helst ikke køre langsomt. Samtidig vil hun aller helst have hele din opmærksomhed hele tiden, så et uopmærksomt øjeblik kan føre til hvad som helst! Det sjoveste i verden begynder nu: legen. Selvom Henley er iført et helt lyserødt skisæt, elsker ”Frozen”, farven pink og enhjørninge, så er hun ellevild med at være en racerbil, så længe hun selv må bestemme, at bilen altså er lyserød. I kvalifikationen til verdens mesterskaberne for piger i racerbiler, ligger Henley nr. 1 – lige i hælene på skiinstruktøren, der skaber vejen for hende og de andre i løbet. Henley er SÅ dygtig, at hun går videre og nu er klar til en ny bane, men inden det, skal bilen lige pyntes med lir: discokugler som lygter og heste som hjul – nu er hun max klar. Det burde ikke komme som nogen overraskelse, at Henley selvfølgelig vinder verdens mesterskaberne for piger i racerbiler med alt det lir.
Mathias jubler, for han har lært at stoppe og dreje, og nu skal mor og far, der står og venter ved toppen af magic carpet, se det!
1, 2, 3 så er lektionen forbi. Måske Henley fik lidt lyst til at se mor, da vi var inde til Snackbreak, men den lyst går hurtigt over, når man spiser jordens lækreste cookie og drikker hot chocolate sammen med sin søde skiinstruktør, der altså er lidt skør, når hun ikke forstår, at Henley altså er 4 år – det kan skiinstruktøren da tælle på de 6 fingre, Henley holder oppe foran hovedet på hende. Der er ingen tvivl om, at både Henley og skiinstruktøren har haft det drøn sjovt, og at hele bjerget er på, at Henley vandt løbet, da hendes racerbil sagde nogle ret heftige lyde.
Her er vi så i vores flotte grønne uniformer – the Danish Girls og Keith, der nu har arbejdet på bjerget i næsten 25 år. Han fortalte, at denne sæson havde været den bedste længe, da Snow School teamet havde helt fantastisk, og det er vi helt enige i!
Jeg savner det! Jeg savner det hele. Selv de dage hvor ikke kun spejlet fortalte mig, at jeg lignede en, der helst ville ligge i min seng og pleje tømmermænd. Også de lektioner der ingen ende ville tage. 4 indiske mænd er tunge at danse med fra kl. 15-17, og det er ”Long island ice tea party” hele natten også efterfølgende, men det har været det hele værd. Jeg har lært uendeligt meget! Ikke kun skimæssigt, ikke kun undervisningsmæssigt, ikke kun rejsemæssigt – det hele! Og mere til. Og det bedste af det hele er, at det ikke kun er mig, der har lært noget; det har alle de søde elever, jeg har haft i løbet af min første sæson som skiinstruktør også! Hver og en, både ung og gammel. Jeg savner min hverdag som skiinstruktør med alle mine søde, skøre venner, der alle havde det til fælles, at vi elsker at stå på ski/board og at have det sjovt!
