Sæson i Norge for uddannede instruktører

Har du allerede en uddannelse, så lad os hjælpe dig med dit livs sæson

Tag på sæson som skiinstruktør i Norge

Norge er familiefavoritten med udviklingsmuligheder for enhver. Her får du en hyggelig atmosfære, kombineret med råt skiløb. Med fantastiske skiområder spredt ud over hele landet har Norge virkelig noget for enhver. Ikke mindst har du i Norge mulighed for at finpudse teknikken på de fantastiske pister, som hver morgen står knivskarpt klar til at du kan lade kanterne skære gennem rillerne.

Norge udmærker sig ved at være det familievenlige valg, der samtidig giver dig mulighed for at udforske de mere avancerede fjeldsider på egen hånd. Her har du rig mulighed for at gå på opdagelse i den spektakulære natur på en toptur ved solnedgang, eller mærke adrenalinens susen gennem kroppen når du hænger over sneen i en af de mange terrænparker i verdensklasse. De såkaldte “topture” på randonneé blevet en norsk favorit og har du først en gang taget skins under skiene for efter 3-4 timers opstigning at gøre ned mod de norske fjordes dybblå farver, så vil det være en oplevelse du altid vil længtes tilbage efter. 

Hvis du allerede er uddannet skiinstruktør hjælper vi dig gerne med at arrangere din sæson i Norge.

 

"Efter min første sæson i Norge var jeg solgt og glæder mig nu til min 3. vinter i de norske fjelde"

- Andreas, Snowminds Instruktør

På sæson i Norge

Norge er skisportens hjemland, og et som instruktør er det et sandt paradis. Du har en lang sæson, stor snegaranti, en masse touring muligheder i den smukke natur, og et utrolig professionelt arbejdsmiljø.

Du vil komme til at opleve en arbejdsplads med rig mulighed for udvikling. Destinationerne er gode til at køre intern træning under hele sæsonen, og derudover vil du have mulighed for at tage dit næste skridt i uddannelsen. Uanset om du har gjort en enkelt sæson før, eller har mange sæsoner under skiene, så er du i Norge sikker på at blive mødt og udfordret på dit niveau.

 

Hvad er inkluderet?

Denne rejseoplevelse er for dig der allerede er uddannet ski- eller snowboardinstruktør og ideelt har undervisningserfaring. Uanset uddannelsesniveau arrangerer vi din vintersæson og hjælper bl.a. med at finde et job på en norsk skiskole, bolig, liftkort, uniform og alt andet du har brug for. Vi kan også hjælpe med at bestille transport til Norge, arrangere videreuddannelse i løbet af vinteren eller rådgive dig i mulighederne for at rejse rundt efter sæsonen.

 

Rejsen inkluderer:

  • En vintersæson som skilærer hos en lokal norsk skiskole
  • Arrangeret bolig, liftkort og uniform under sæsonen*
  • Løn + diverse bonus efter kvalifikation*
  • Arbejdsforsikring og minimum én fridag om ugen*
  • Hjælp til valg af forsikring og alle andre praktiske formaliteter
  • Kick-off event i Danmark inden afrejse
  • Mulighed for at købe udstyr med store rabatter fra de bedste skibrands
  • Ét års gratis medlemsskab i Snowminds Social Club
  • Tryghed ved dansk rejseselskab der er medlem af Rejsegarantifonden
  • Et unikt fællesskab med venner for livet
  • En totaloplevelse hvor alt er arrangeret for dig
  • Et passioneret team der støtter dig HELE VEJEN!


Hvad er ikke inkluderet?

  • Transport til/fra Norge
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Eventuelle udgifter til bolig, liftkort og uniform under sæsonen
  • Andet der ikke er nævnt herover

 

Herudover kan vi hjælpe med:

  • Transport til og fra Norge

 

*Endelige ansættelsesvilkår vil blive fremsendt af skiskolen. Der kan forekomme en egenbetaling for bolig, liftkort m.m. som del af lønnen.

 

Hvem kan ansøge?

Hos Snowminds sætter vi en ære i, at det er de rigtige personer der udvælges til vores hold af allerede uddannede ski- og snowboardinstruktører, da vi hos vores skiskolepartnere er kendt for at ansætte dygtige, energiske og topmotiverede instruktører.

 

Vi forventer at du:

  • Har gennemført et kursus med Snowminds tidligere og har minimum en level 1 instruktøruddannelse (fx. CSIA, Anwärter eller lignende)
  • Minimum en sæsons undervisningerfaring*
  • Er minimum 18 år
  • Er seriøs, ansvarsbevidst og positiv af sind
  • Kan lide at arbejde med mennesker i alle aldre
  • Behersker engelsk på samtaleniveau

 

Når du har sendt din ansøgning vil vi kalde dig til samtale, hvor vi vil rådgive dig ifht. dine muligheder og vurdere, hvor vi evt. kan finde arbejde til dig. Såfremt vi kan tilbyde dig et job vil næste skridt være en personlig jobsamtale med vores partnerskiskole.

Vi har stor interesse for vores rejser og fylder hurtigt op. Derfor kører vi også et “først-til-mølle” princip, hvor vi har ansøgningsfrist ca. hver måned. Det vil sige, at jo før du søger desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination.

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.

 

OBS. Ønsker du at blive uddannet på et af vores ski- eller snowboardinstruktørkurser, så du kan få arbejde i Norge, så se mere på siden bliv uddannet skilærer i Norge med Snowminds. 

*Hvis du ikke har nogen undervisningserfaring, så kontakt os venligst, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig.

Pris

Course Icon Sæson i Norge (for uddannede instruktører)

Course Icon fra 5.995 DKK

Course Icon

Course Icon Fuld eller kort sæson

Course Icon 1.500 DKK (1. depositum)

Ansøg

Spørgsmål? Ring på 28 99 35 99

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere