Når man tænker på det ægte paradis, en destination som er helt off-the-grid og hvor solen altid skinner, så er der ét sted som næsten altid bliver nævnt; Hawaii. Gemt væk langt ude i Stillehavet, langt væk fra verdens problemer ligger Hawaii – et magisk sted på jorden, hvor Øst møder Vest! Det er et naturligt paradis, hvor mennesker fra hele verden tager til for at komme væk, slikke sol, surf på verdensklasse bølger, udfordre naturen, drikke mai tai’s og coconut mojitos, snorkle eller dykke, svømme med havskildpadder og så meget mere. Det er næsten for godt til at være sandt. Men, heldigvis for dig, så har du chancen for at erobre øerne.
Nu arrangerer vi hos Snowminds en once-in-a-lifetime mulighed for at besøge Hawaii. Første år havde vi 68 Snowminders med på turen, som var med til at gøre det til en instant klassiker. Det er ren mahalo! Kan du forestille dig en bedre måde at slutte en lang og forrygende vintersæson i Canada eller Japan, end at gøre det med en episk sæsonafslutning sammen med nye og gamle Snowmindsvenner på Hawaii?
- Rebecca, Snowminds skilærer
På Snowminds Hawaii sæsonafslutningstur får du chancen for selv at opleve hvad “The Aloha state-of-mind” handler om, så gør dig klar til good vibes, Hawaiin-style! Rejsen starter i Canada eller Japan efter skisæsonen, hvor du med resten af Snowminds crewet vil flyve til O’ahu, bedre kendt som “The Gathering Place” med sine smukke sandstrande, brusende vandfald, adventure oplevelser og farverige natteliv.
Fra du stiger af flyet vil rejsen starte som enhver rejse burde starte; ved at blive lei’d. Med det mener vi selvfølgelig med en varm hawaiiansk velkomst, hvorefter du med alle de andre Snowminders vil blive inkvarteret i Honolulu på et hotel, som ligger 300 meter fra den verdensberømte strand Waikiki Beach, hvor Duke Kahanomoku gjorde surfing berømt. Beliggenhed er alt, og det siger vist sig selv, at her findes den ikke bedre!
På turen vil du kunne nyde Hawaii ved at slappe af på stranden, tage surfundervisning, snorkle eller noget helt andet. Skal det være mindre strand og mere action, så kan du også leje en bil og udforske O’ahu, hike til smukke vandfald, snorkle med havskildpadder, springe ud fra en klippe og ned i en smuk lagune, eller endda sky dive. O’ahu er en ø fyldt med oplevelser og hos Snowminds har vi lavet et tætpakket program, som vil gøre turen til en uforglemmelig afslutning på en magisk vinter.
Efter en god uges sjov og ballade vil du sammen med alle de andre Snowminders blive transporteret tilbage til lufthavnen hvor flyet går tilbage til Canada eller Japan, hvor fra du kan flyve hjem til dejlige Danmark eller rejse videre ud i verden.
Vi arrangerer alt det praktiske, så du kan nyde turen for fuldt tryk. Datoerne er ligeledes afstemt med din skiskole, så du har mulighed for at gøre din sæson færdig og deltage på turen. Det eneste du skal gøre er at pakke din taske, good vibes og fokusere 100% på at nyde rejsen med nye og gamle Snowminds venner.
Rejseperiode
Rejsen inkluderer
Rejsen inkluderer ikke
Vi har lagt os i selen for at arrangere et brag af en sæsonafslutningstur til Hawaii og hvert år forsøger vi at gøre turen endnu bedre. Herunder har vi samlet nogle ofte stillede spørgsmål. Har du flere, så ring til en ven på Snowminds kontoret 🙂
Det korte svar er ja. Vi har valgt disse datoer for at give dig mulighed for at afslutte dit arbejde på skiskolen og måske endda rejse lidt rundt med nogle venner inden sæsonafslutningsturen begynder på Hawaii. Enkelte skiskoler har længere sæsoner, men i de få tilfælde er det afstemt med skiskolen, at turen ligger på disse datoer. Sagt med andre ord, så har vi planlagt denne tur, så det netop passer med sæsonen som Snowminds instruktør.
Ved tilmelding betales et depositum på 2000 kr., hvorefter rejsen betales som en del af din samlede rejse med Snowminds.
Din flybillet til og fra Canada/Japan kan ændres imod et gebyr. Selve flybilletten til Hawaii kan ikke ændres, da det er en gruppebillet. Hvis du ønsker at booke din egen flybillet til Hawaii, kan du få en rabat på prisen for at booke selv. Ønsker at booke din egen flyrejse skal du informere os senest 90 dage før afrejse, eller direkte når du booker Hawaii-turen.
Det er principielt helt op til dig selv. Flybilletten, som er inkluderet i denne rejse, er en t/r billet fra Vancouver/Tokyo til O’ahu, Hawaii. På den måde sikrer vi, at du kommer tilbage til det land du fløj ud fra, så du fx kan hente baggage, blive et par dage inden hjemrejse eller rejse videre ud i landet eller verden. Såfremt du ønsker at komme hjem til Danmark efter Hawaii, så kan vi hjælpe med at bestille din billet således, at du flyver hjem kort efter Hawaii. Vær opmærksom på, at såfremt din rejse fra Hawaii bliver udsat fx med en dag, så dækker det ikke en ændring af din billet hjem til Danmark. Derfor anbefaler vi altid, at man tager et par overnatninger i Vancouver/Tokyo efter Hawaii rejsen, så man er garderet, hvis der skulle ske uforudsete ændringer.
Snowminds Hawaii Sæsonafslutning
Fra 17.495 DKK (Canada) / fra 18.995 DKK (Japan)