En skiferie til Silver Star byder på udfordringer til alle niveauer. Silver Star et oplagt ski resort til dig, som elsker, at klikke skiene på lige udenfor dit hotel, og afsted på pisterne! Der er alle forudsætninger for en hyggelig skiferie i det flotte canadiske landskab.
Beliggende fem timers kørsel fra Vancouver, i smukke Okanagan Valley, ligger Silver Star Mountain Resort, som er bygget op omkring en gammel sølvmine. Silver Star byder på et af Canadas største skiområder.
Minimum højde: 1155m
Blå pister: 20km
Grønne pister: 50km
Sorte pister: 45km
Antal pister: 132
Park: 1
Nat ski: Ja
Træklift: 1
Stolelift: 5
Gondol: 1
Magic carpet: 1
Silver Star er kendt for deres varierende skiterræn, og gode muligheder for at opleve den berømte canadiske champagne puddersne. Med et årligt snefald på 7 meter, er der godt med sne til at boltre sig på de 132 pister. Terrænet er fordelt ud over fire bjerge. Er du en øvet skiløber kan du søge mod The Vance Creek, som byder på masser af blå og grønne pister. Hvis dette ikke er udfordrende nok, så kan du udforske The Putnam Creek, hvor der hovedsageligt er stejle sorte pister. Hvis du er til offpiste skiferie i Canada, så er Putnam Creek også stedet, at gå på jagt efter uberørt champagne puddersne.
Hvis du foretrækker, at mikse din skiferie op med freestyle skiløb, så er der en terrænpark, som sikrer dig fine udfordringer på alle niveauer. Har du nogensinde haft lyst til at prøve, at køre ned af bjerget om aftenen, så kan du også det i Silver Star fredag og lørdag.
Silver Star har en af de mest innovative ski- og snowboardskoler i Canada. På grund af resortets varierende terræn for alle niveauer og lyster, består instruktør teamet af meget specialiserede og trænede instruktører, der bidrager med en god stemning for alle eleverne uanset dit niveau og alder.
Silver Star er en skøn, hyggelig by, med ski-in & ski-out. Der er rig mulighed for adspredelse fra skiløbet, i form af en Tube-park, indendørs klatring, og mulighed for at udforske terrænet i snesko.
Vil du opleve charmerende cafeer og restauranter, så er en skiferie til Silver Star noget du bør overveje. Prøv restauranten The Den Bar and Bistro, som findes på nedre niveau i Town Hall. Den hule lignende Bistro er et perfekt sted for dig og familien, til at dykke ned i hyggelige sofaer ved pejsen, med en kold øl eller sodavand, før I kaster jer over et af deres lækre måltider. Er du til det lidt finere, så tag forbi 1609 Restaurant, og prøv deres spareribs, som de er kendte i hele byen for. Når du er i Silver Star, så husk at prøv en af deres lokale Okavangan vine, som med garanti vil blive en glædelig overraskelse. Skal du opleve den canadiske aprés, så er The Den og The Red Antler, hvor du også kan opleve live bands og dansegulv.