JaPOW offpiste rundtur | Honshu

Begrav dig i puddersne, mens du udforsker de bedste bjerge på Honshu med lokale guider

Få den fulde japanske oplevelse

 

På Honshu-øen får du en autentisk japansk oplevelse med skiløb og kultur. I løbet af 6 dage vil du udforske mindst fire skiresorts i selskab med lokale bjergguider. Hver dag vælger guiderne det bedste område ud fra vejrforholdene, så du udelukkende kommer til at køre i de allerbedste forhold. Efter dagens strabadser kan du slappe af i onsen (spa), drikke sake og nyde den lokale mad. Som prikken over i’et rundes turen af i Tokyo, hvor en privat guide viser dig byens bedste spots.

 

Om rejsen

Under jeres ophold i Madarao bor I i en hyggelig hytte drevet af det hollandske par Annie og Dutchie. Der er arrangeret en velkomstmiddag og en afskedsmiddag og morgenmad alle dage. De andre aftener kan I selv vælge, hvor I vil spise. I får en liste med restauranter, I kan vælge imellem, og så bliver middagen tilpasset jeres program. Til frokost vil jeres guide tage jer hen til deres yndlings resturanter på bjerget.

Hytten ligger i gåafstand fra Madarao skiresort og kun en kort køretur fra en række andre resorts. Jeres personlige bjergguider vælger hver dag det optimale skiområde alt efter vejrforholdene. Nogle af de resorts I har mulighed for at besøge er:

– Myoko

– Nozawa Onsen

– Lotte Arai

– Shiga Kogen

– Og andre mindre kendte resorts som Kijimadaira, Kurehime og Togari Onsen

Afhængigt af hvilket område I står på ski/snowboard, vil jeres guider tage jer med til områdets onsen. Nyd de varme kilder, der strømmer op fra undergrunden og få en sludder med de lokale.

Den sidste dag af jeres rejse tilbringer I i Tokyo med en privat guide, der tager jer med rundt til byens seværdigheder og viser jer de bedste spots.

 

 

Rejsedagbog for din JaPOW offpiste rundtur 🏔⛷ ❄

 

I samarbejde med de lokale bjergguider sørger vi for, at sikkerheden, sneforholdene, linjerne og humøret er helt i top, så du vil få dit livs oplevelse. Turen består af en blanding af sidecountry (off piste med liftadgang) og backcountry touring (ski touring/split-boards).

 

Eksempel på Rejsedagbog

Dag 1 – Afrejse fra Danmark

Dag 2 – Ankomst til Tokyo lufthavn(Haneda eller Narita) og transfer til bolig i  Madarao, hvor der er velkomstmiddag.

Dag 3 – Turen starter med at jagte den bedste puddersne i Madarao Resort.

Dag 4-7 – Stå på ski, onsen (spa), spis – gentag. Jeres guider sørger for at finde de bedste områder alt efter vejrforholdene.

Dag 8 – Sidste dag i sneen og farvelmiddag i Japan Snowsports Lodge om aftenen

Dag 9 – Turen går med lyntog til Tokyo, hvor en lokal guide viser jer de bedste steder i byen

Dag 10 –Transfer til lufthavnen, farvel og hjemrejse

 

 

 

 

Hvad er inkluderet?

 

Dagdrømmer du også om at glide igennem de enorme mængder bundløs japansk pudder, kæmpe med de sagnomspundne japanske bjerge og afslutte dagen med spa og sushi? Så er du kommet til det rette sted. Med Snowminds kan du udleve din ski/snowboard drøm og komme på offpiste ture til Japan med alt arrangeret og være sikret den vildeste oplevelse under de bedste omstændigheder.

 

Din rejse inkluderer:

 

  • 7 overnatninger på Japan Snowsports Lodge (inkl. morgenmad)
  • Velkomst- og afskedsmiddag på Japan Snowsports Lodge
  • 6 dage på ski/snowboard
  • 5 dage med personlig guide på minimum fire forskellige resorts (inkl. transport)
  • Liftkort alle dage
  • Shinkansen togtur fra Iiyama – Tokyo Ueno
  • I udforsker mindst 4 unikke skiområder (inkl. transport)
  • Transport til/fra lufthavnen
  • 1 overnatning i Tokyo
  • Privat guide i Tokyo
  • Lokale offpiste guider
  • Lokale anbefalinger til de bedste restauranter og barer
  • En autentisk japansk oplevelse
  • Add-on mulighed for kulturelle oplevelser
  • Tryghed ved dansk rejseselskab, der er medlem af Rejsegarantifonden
  • En totaloplevelse hvor alt er arrangeret for dig

 

Hvad er ikke inkluderet, men kan arrangeres og tilkøbes?

 

  • Fly t/r mellem Danmark og Japan
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Udstyr (ski/snowboard til touring, lavineudstyr)
  • Andet der ikke er nævnt ovenfor

 

***Alt er muligt. Hver tur kan skræddersyes til specifikke ønsker såsom fly, leje af udstyr, antal skidage, specielle aktiviteter som eksempelvis snescoooter og catskiing.🤙

 

 

Rejseperioder

 

1. Afrejse i start februar (10 dage, datoerne kan variere)

  • Afrejse 8. februar / hjemkomst 17. februar.
  • 10 rejsedage / 9 nætter / 6 skidage

 

2. Afrejse sidst i februar (10 dage, datoerne kan variere)

  • Afrejse: 29. februar / hjemkomst: 9. marts
  • 10 rejsedage / 9 nætter / 6 skidage

 

 

Pris

Course Icon JaPOW offpiste rundtur

Course Icon FRA 16.599 DKK

Course Icon Hurtigst muligt!

Course Icon Madarao, Honshu

Course Icon 10 rejsedage | 6 skidage

Kontakt for tilbud

Spørgsmål? Ring til os på 71 96 11 41!

 

Detaljer:

Hvordan er forløbet for turen?

En typisk dag starter med morgenmad, hvor I er indkvarteret. På guidede dage vil jeres guider samle jer op, hvor I bor. De sætter jer godt ind i dagens vejr- og sneforhold og vælger resort efter det. Hele dagen vil være fyldt med fantastiske oplevelser i de japanske snelandskab, hvor I vil få lækre sving og puddersne (FACESHOTS) i ansigtet dagen lang. Som afslutning på en lækker dag på bjerget er der mulighed for japansk sauna (onsen) og aftensmad (fx sushi eller ramen), så I er klar til at udforske et nyt område dagen efter!

Hvornår kan jeg komme afsted?

Vi har valgt de perioder, der er optimale til netop denne type rejse, og hvor vi kan give jer den bedste oplevelse.

Offpiste turene er primært grupperejser, og alle turene kan tilpasses til specifikke ønsker. Kontakt os, så kan vi finde den perfekte oplevelse der matcher jeres ønsker.

Hvad kan jeg tilkøbe til min tur?

Vi har valgt at sammensætte en basispakke (se “HVAD ER INKLUDERET”), dog med fuld fleksibilitet overfor specifikke ønsker, justeringer og tilføjelser. Følgende er muligt at arrangere:

  • Fly t/r mellem København og Japan (inkl. ski/snowboard transport)
  • Leje af ski/snowboard
  • Leje af lavineudstyr
  • Japansk spa (Onsen)
  • Ekstra guidede ture (sidecountry, backcountry)
  • Snescooter
  • Ekstra skidage (forlængelse af tur)
  • Catski
  • Oplev Kyoto (forlængelse af tur)
  • Smagsoplevelser som wagyu bøf smagning, whiskysmagning, sake bryggeri
  • Kulturelle oplevelser som fx sumobrydning eller kabuki-teater

 

 

***Alt er muligt. Ønsker du at tilkøbe andre aktiviteter, så kontakt os, så tilpasser vi turen efter dine specifikke ønsker.

Hvilket niveau skal jeg have på ski/snowboard?

Offpiste skirejserne er primært for den erfarne skiløber/snowboarder, som behersker varieret terræn uden for pisten (stejle nedfarter, dyb sne, smalle passager og imellem træer).

Vi har mulighed for at skræddersy hver dag for at matche niveauet for specifikke grupper. Derved har vi også mulighed for at arrangere ture for den øvede skiløber/snowboarder, der ønsker at udforske terrænet uden for pisten mere, eller lære det for første gang.

Hvis I er interesseret i undervisning på pisten, henviser vi til undervisning i skiskole via vores bookingplatform Skimundi.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

På offpiste skirejserne er det vigtigt at have udstyret i orden, da skiløb/snowboarding i offpisten kræver specialudstyr. Generelt er det vigtigt at have den rette beklædning og lavineudstyr. Skiløbet kræver offpiste ski og backcountry touring udstyr, og snowboarding kræver enten split-boards eller snesko (men vi anbefaler split-boards, da snesko gør det svært at følge med skiløbere). Vi anbefaler at man har sit eget ski/snowboard udstyr, men dette kan vi godt være behjælpelige med.

Beklædning

  • Vi anbefaler skaltøj med snefang og gode mid-layers (merino uld er klart anbefalingsværdigt), der er åndbart, da man både kommer til at svede når man går opad, men stadig skal kunne holde varmen i ned til minus 25 grader.
  • Goggles med flere glas til forskelligt vejr, men primært til overskyet/snevejr med lav sigtbarhed.
  • To par handsker så der altid er et tørt par i tasken.
  • Halsedisse (det er et must at have en halsedisse, der kan trækkes helt op under goggles og derved dækker for hele ansigtet, da man tit får sne i hele hovedet).

Lavineudstyr

Lavinefaren i Japan er generelt mindre end i andre skiområder, men det er altid et must at have bibber, sonde og skovl med – hvis man besidder en lavinerygsæk med Airbag, kan denne naturligvis også anbefales, men er ikke et krav.

  • Vi anbefaler en god rygsæk (+30L) med plads til lavineudstyr, ekstra goggles-linser, handsker, vand, snacks etc., og gode indstillingsmuligheder på bryst og talje, så tasken sidder godt på ryggen.
  • Transceiver (bipper), sonde og skovl. Vi anbefaler, at man har sit eget lavineudstyr, som man bruger hver gang. Vores guider vil naturligvis træne jer og gøre jer knivskarpe i brug af udstyret. Dog er det altid muligt at leje lavineudstyr på destinationen.

Vil du høre mere om vores offpiste skirejser fra vores deltagere? Læs deres beretninger på Snowminds bloggen eller se deres anmeldelser på Trustpilot eller Facebook, hvor vi er rated helt i top!

Læs mere om Offpiste Skirejser på Snowminds bloggen

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere