Skiinstruktørkursus & job i Andorra

Bliv skiinstruktør og arbejd en vinter i Grandvalira, Andorra

Bliv skiinstruktør i Andorra

Start dit skiinstruktørkursus i Grandvalira, Andorra – hjertet af Pyrenæerne og en af Europas mest spændende skidestinationer. Med over 300 km sammenhængende pister, moderne liftsystemer og en levende bjergkultur tilbyder Grandvalira en unik kombination af storslåede naturoplevelser og social stemning – det perfekte sted at kickstarte din karriere som skiinstruktør.

Vi er stolte af at tilbyde et unikt skiinstruktørkursus i samarbejde med lokale skiskoler i Grandvalira – din vej ind i et professionelt instruktørliv i Andorra. Gennem kurset træner du med erfarne instruktører og opnår både Level 1 og 2 skiinstruktøruddannelserne. Når du er uddannet, træder du direkte ind i rollen som instruktør – klar til at undervise på nogle af Andorras mest ikoniske pister. Let’s go!

Skiinstruktørkurset og sæsonen i Grandvalira

Dit skiinstruktørkursus i Grandvalira starter sidst i november – så du får en god start i Pyrenæernes største og mest kendte skiområde. Når du er flyttet ind i din sæsonbolig, begynder du med introduktion, får dit liftkort og møder det lokale skiskoleteam.

Kurset starter med flere dages intensiv træning på sne, ledet af erfarne instruktører, som guider dig gennem både teknik og undervisningsmetoder. Disse sessioner forbereder dig på at bestå din Level 1 uddannelse – det første store skridt mod at blive skiinstruktør i Andorra.

Når du er uddannet, går du direkte videre til praktisk erfaring i en rigtig skiskole. Du får indsigt i, hvordan man underviser begyndere, håndterer grupper og arbejder som en del af et instruktørteam i et livligt skiområde.

Fra jul og resten af sæsonen bliver du en aktiv del af undervisningen – du er med i timer med andre instruktører, træner videre og begynder selv at undervise i højsæsonen. Dette skiinstruktørkursus i Grandvalira giver dig en perfekt kombination af personlig udvikling, bjergliv og praktisk erfaring.

Kort sagt – vi har styr på hele din sæson i Andorra: fra professionel træning og uddannelse til at undervise på pisterne.

Livet som skiinstruktør i Andorra

Et skiinstruktørkursus i Grandvalira er meget mere end blot et sabbatår – det er en fuld bjergoplevelse fyldt med personlig udvikling, fællesskab og uforglemmelige øjeblikke i Pyrenæerne. Som det største og mest dynamiske skiområde i Andorra byder Grandvalira på en perfekt balance mellem livligt resortmiljø, gode sneforhold og trygge rammer at bo, træne og arbejde i.

De lokale skiskoler i Grandvalira bliver din base i løbet af vinteren. Skolerne er kendt for deres energi, stærke holdånd og høje faglige standard – ideelle rammer for nye instruktører, som vil vokse både fagligt og personligt. Træningen er fokuseret og krævende, men der er altid tid til at nyde stemningen, skabe nye venskaber og få mest muligt ud af livet i bjergene.

Når foråret kommer, har du gennemført skiinstruktørkurset i Grandvalira, opnået dine Level 1 og 2 uddannelser og fået reel erfaring som instruktør i et af Pyrenæernes topresorts. Men vigtigst – du tager hjem med morgenstunder i liften, solnedgange og en følelse af at høre til i bjergene. En sæson i Grandvalira handler ikke kun om skiløb – det handler om at finde nye sider af dig selv, skabe livslange relationer og tage hul på et nyt kapitel i sneen.

Hvad er inkluderet i skilærerkurset i Andorra?

Vi har lavet et overblik over, hvad vi har planlagt for at gøre din sæson episk i det ikoniske Andorra, der blandt andet indeholder omfattende træning, shadowing og rigelige arbejdsmuligheder. Med dette kursus kan du se frem til følgende fordele:

  • En hel vinter i Grandvalira, Andorra
  • Arrangeret sæsonbolig med den første måned inkluderet*
  • Snowminds Team leader under hele sæsonen
  • Sæsonliftkort til Grandvalira
  • 20 dages forberedende skitræning før level 1 og 2 eksaminer
  • 12-timer førstehjælpskursus
  • Level 1+2 BASI eksaminer, inklusiv alle gebyrer, materialer og medlemsskab
  • Shadow timer og arbejdserfaring hos den lokale skiskole i løbet af sæsonen
  • Skiskoleorientering der forbereder dig på livet som uddannet instruktør
  • Sociale arrangementer under kurset og sæsonen
  • Invitation til Kick-Off før afrejse (online deltagelse mulig)
  • Invitation til Snowminds Reunion fest efter sæsonen
  • Et dedikeret team der støtter dig før, under og efter sæsonen
  • Forberedelsesmateriale og træningsprogram før sæsonen
  • Pro-deals på Snowminds Store
  • Sikkerhed med Snowminds Tryghedsgaranti og medlemsskab af Rejsegarantifonden
  • 24-timers nødtelefon under kurset og sæsonen
  • Et stærkt fælleskab med andre Snowminders
  • En fuldendt oplevelse, hvor alt det praktiske er arrangeret for dig

 

Hvad er ikke inkluderet?

  • Transport til/fra Andorra
  • Depositum og månedlig husleje for sæsonbolig*
  • Afbestillings-, sundheds- og rejseforsikring, samt potentielle arbejdstilladelser
  • Alle måltider, udstyr og andet, der ikke er nævnt ovenfor

 

*Snowminds tilbyder arrangeret bolig for hele sæsonen, så du slipper for at finde dit eget, samtidig med, at du kan. bo sammen med andre Snowminders. Den første måned er inkluderet i prisen, og i de fleste tilfælde vil du blive bedt om at betale husleje for hele sæsonen inden afrejse. Prisen for bolig varierer men ligger typisk på mellem 800 og 1000 euro om måneden.

Rejseplan

Vores skiinstruktørkursus i Grandvalira er perfekt for dig, der vil tage et sabbatår, karrierepause eller blot drømmer om at udvikle dig som skiinstruktør i Andorra. Herunder kan du se en typisk oversigt over programmet i Grandvalira:

  • 29.11: Ankomst til Andorra
  • 30.11: Velkomst, introduktion og møde med skiskolen
  • 1.12 – 5.12: Træning til Level 1 kursus
  • 6.12: Fridag
  • 7.12: Førstehjælpskursus
  • 8.12 – 12.12: Træning til Level 1 kursus
  • 13.12 – 14.12: Fridage
  • 15.12 – 18.12: BASI Level 1 skiinstruktørkursus
  • 19.12: Fridag
  • 20.12 – 11.1: Shadowing, træning eller undervisning i skiskolen
  • 12.1 – 16.1: Træning til Level 2 kursus
  • 17.1: Fridag
  • 18.1 – 22.1: Træning til Level 2 kursus
  • 23.1: Fridag
  • 24.1 – 1.2: BASI Level 2 skiinstruktørkursus (1 fridag i perioden)
  • Resten af vinteren: Shadowing, træning eller undervisning
  • 20.4: Udflytning fra sæsonbolig

Programmet er vejledende og kan ændres. Den præcise planlægning tilpasses efter vejrforholdene i perioden.

Ansøgningskrav

Hos Snowminds er vi stolte af at rekruttere personer med den rette kombination af færdigheder og personlighed, til at blive en del af vores hold af skilinstruktører og snowboardinstruktører. Nøglen til at blive en del af vores team er en positiv attitude, en udadvendt personlighed, en eventyrlyst og en vilje til at yde en ekstra indsats. Med disse kvaliteter er du klar til at skabe uforglemmelige minder som en del af Snowminds-familien.

For at ansøge om dette program skal du:

  • Føle dig tryg ved at stå på ski parallel på røde pister
  • Tale flydende engelsk
  • Have en passion for at arbejde med børn og teenagere
  • Være positiv, ansvarsbevidst og professionel
  • Nyde at undervise og elske udfordringer
  • Være 18 år eller ældre
  • Være kvalificeret og klar til at rejse til og arbejde i Andorra fra slutningen af november til midten af april

For at sikre din plads som skilærer i Andorra, bedes du kontakte os eller indsende din ansøgning hurtigst muligt. Herefter vil vi ringe til dig og aftale en samtale for at vurdere din egnethed til kurset. Efterfølgende vil du få mulighed for at få yderligere oplysninger om kursusforløbet og livet som skilærer i Andorra. Efter samtalen vil vi informere dig om, hvorvidt du har sikret dig en plads på vores respekterede hold.

På grund af populariteten af vores skilærerkursus i Grandvalira anvender vi en “først til mølle” tilgang. Det betyder at vi har periodiske ansøgningsfrister hver måned. Derfor er det en god idé at ansøge så tidligt som muligt, for at øge dine chancer for at komme med på holdet og få Andorra som din drømmedestination.

 

"At kunne videregive min glæde for skiløb til andre er uden tvivl det allerbedste ved at være instruktør. Børns evne til at lære er inspirerende, og de er helt klart mine yndlingslektioner!"

- Miriam, Snowminds instruktør

Detaljer om kurset

Arbejdsforventninger

Som din potentielle arbejdsgiver er det skiskolen – og ikke Snowminds – der selvstændigt fastsætter din arbejdsplan, løn og øvrige ansættelsesvilkår. Din ansættelse er derfor direkte med skiskolen, og vi kan ikke garantere specifikke forhold såsom et minimumsantal arbejdstimer. Skulle du dog have spørgsmål eller bekymringer, står vi altid klar til at hjælpe dig.

Som nyuddannet skiinstruktør vil dine primære opgaver bestå i at undervise og have ansvar for større grupper af børn – nogle gange op til ti ad gangen. Det kan være udfordrende og kræver særlige kompetencer, som du opnår gennem din træning. Det giver dig værdifulde erfaringer med blandt andet klasseledelse, tidsstyring og problemløsning.

Arbejdstimer

Som nyuddannet instruktør er man typisk “nederst i fødekæden” med hensyn til arbejde. Med andre ord får de mere erfarne instruktører førstevalg, men jo mere du viser din passion og lyst til at arbejde hårdt, desto bedre. Vi anbefaler kraftigt at udnytte de travleste spidsbelastningsperioder i skiskolen ved at vise dine overordnede, at du er motiveret til at undervise så mange lektioner som muligt.

De travleste perioder i højsæsonen er jul & nytår, februar og i nogle resorts påske. Det er almindeligt, at du bliver booket efter dine sprogkundskaber, sociale evner og menneskelige færdigheder. Der er altid muligheder for at følge lektioner, før man underviser sin første, hvilket kan være en fantastisk måde at vise din entusiasme og motivation til din skiskole på.

Bolig

I Andorra er den første måneds indkvartering under kurset inkluderet. Herefter kan du selv vælge, om du ønsker, at Snowminds arrangerer indkvartering for resten af sæsonen.

Mange skiskoler i Andorra inkluderer ikke bolig i deres ansættelseskontrakter, da de ofte arbejder med mange lokale medarbejdere. Derfor samarbejder vi med skiskolerne om at finde god og passende bolig til dig. Du vil bo i en delt bolig sammen med (for det meste) andre Snowminds-instruktører i et fantastisk fællesskab.

Boligkontrakt
Huslejen bliver ikke trukket fra din løn, men betales separat. Da boligen er sikret for hele sæsonen, kræves der en underskrevet lejekontrakt og fuld betaling inden afrejse. Huslejen varierer, men ligger typisk mellem 800 og 1000 euroa om måneden.

Boligdepositum
Et depositum skal betales for at dække eventuelle skader, manglende inventar, rengøring, vask af sengetøj, håndklæder og/eller andre krav, udlejeren måtte have efter opholdets afslutning. Det resterende beløb bliver overført elektronisk tilbage til dig efter sæsonen af Snowminds.

Arbejdstilladelse

For at bo og arbejde i Andorra i skisæsonen skal du have en sæsonarbejdstilladelse. Dette gælder alle nationaliteter – også danske statsborgere. Selvom Andorra ikke er medlem af EU, har landet aftaler, der gør det muligt for danskere at bo og arbejde i landet i vintersæsonen.

Når du har sikret dig job hos en skiskole, hjælper arbejdsgiveren dig med processen omkring arbejdstilladelsen. Tilladelsens type afhænger af din nationalitet og kontrakt, men du bliver guidet igennem det hele.

Pris

Course Icon Skiinstruktørkursus og job i Andorra

Course Icon Intropris fra 48.495 kr.

Course Icon

Course Icon Grandvalira, Andorra

Course Icon Slut november til midt-april

Course Icon 1.500 kr (1. depositum)

Ansøg

Spørgsmål? Ring til os!

CANADA SÆSON 2026/27

Sikre din plads til næste sæson - til dette års pris!

Book i dag

Bliv ringet op

Kontakt os

Luk chat

Chat med os