Transport til din destination
Flybilletter til og fra Canada samt større internationale lufthavne som London, Amsterdam og Frankfurt er inkluderet i vores Canada-kurspakker. Vi gør altid vores bedste for at booke dig på samme fly som andre Snowminds-instruktører, eller hvis det ikke er muligt, sørger vi for, at I ankommer nogenlunde samtidig.
Når du ankommer til Canada, er der nogle praktiske ting, som skal på plads, før du kan starte dit arbejde på skiskolen. Det inkluderer oprettelse af bankkonto og Social Insurance Number (SIN). Afhængigt af din destination kan det betyde, at vi overnatter sammen i byen, inden vi rejser videre til dit nye vinterhjem. Din Snowminds team leader hjælper dig med alle disse praktiske forhold. Uanset destination sørger vi for transport fra lufthavnen til din indkvartering ved ankomst til Canada.
TRANSPORT TIL DIN DESTINATION
Hvis vi booker dine flybilletter for dig, gør vi altid vores bedste for at få dig på samme fly som andre Snowminds-instruktører. Hvis dette ikke er muligt, sørger vi for, at I ankommer nogenlunde samtidig.
Når du ankommer til Canada, er der nogle praktiske ting, der skal ordnes, så du kan starte dit arbejde på skiskolen. Dette inkluderer oprettelse af en bankkonto og et Social Insurance Number.
Det betyder, at du vil overnatte en nat i byen, inden du rejser videre til destinationen og flytter ind i din sæsonbolig. Din Snowminds teamleder vil hjælpe dig med disse praktiske ting og med at falde godt til.
KAN JEG BESØGE ANDRE DESTINATIONER?
Der vil helt sikkert være mulighed for dette, især i de roligere perioder. Canada er et stort land, og afstandene mellem nogle destinationer kan være lange, hvilket giver gode muligheder for roadtrips. Nogle instruktører vælger at købe en brugt bil sammen eller leje en bil. Derudover findes der også busforbindelser mellem visse destinationer i Canada.
HJEMREJSE
Din flybillet er en returbillet, så hjemrejsen er inkluderet i prisen. Vi booker en returdato ud fra dine ønsker. Transport til lufthavnen ved hjemrejse er dog ikke inkluderet, da mange rejser videre, tager hjem på forskellige tidspunkter eller har andre planer.
Hvis du ønsker inspiration til rundrejser eller lignende, hjælper vi dig gerne med idéer og planlægning. Det er også noget, vi vil tale om til kick off-arrangementet, så du allerede kan begynde at drømme om flere rejsemuligheder.
Hvis det lyder fristende at blive i Canada om sommeren, kan du kombinere din vintersæson med en sommersæson ved at tage vores Level 1 mountainbike-instruktørkursus i Whistler.
Hvis du ændrer planer, mens du er i Canada, og ønsker at ændre din hjemrejsedato, vil der være et ændringsgebyr samt eventuelle prisforskelle på flybilletter. Vi hjælper dog gerne med at undersøge de forskellige muligheder for dig.