Bliv skilærer i Flachau

Fremragende skiløb, festligt natteliv og fantastisk sne

Bliv ski- eller snowboardinstruktør i Flachau, som er hjemstedet for adskillige World Cup events og verdensmestre med en beliggenhed i hjertet af Salzburger Sportswelt, der er en del af det enorme Ski Amadé. Som skiinstruktør i dette vinterparadis ligger 25 skiområder, 760 kilometer pister og 270 lifter for dine fødder.

Flachau har internationelt ry for dets bredde og velpræparerede pister samt snegaranti gennem hele sæsonen. Sidstnævnte er sikret af det nyrenoverede netværk af snekanoner. Vores skiinstruktører i Flachau vil få en sæson i et skiområde der bærer tydelige præg af fremtid og med de nyeste lifter, kommer du hurtigt rundt i området. Derudover har du nem adgang til både Flachauwinkl, Wagrain og St. Anton. I sæsonen 2010/2011 modtog Flachau hele 13 awards af ski-sitet skiresort.de (den største test portal for skiområder i Centraleuropa), herunder prisen for bedste skiområde, bedste pister, bedste lifter samt bedste område for familier med børn. For nyligt er Flachau udnævt som vinder og dermed bedste skiområde af den Internationale Ski Area test 2014.

En oplevelse for livet

Ikke overraskende har Flachau været vært for flere World Cup løb gennem de sidste 20 år. Gennem din sæson som skilærer i Flachau vil du have mulighed for både at se World Cup løb og måske opleve flere verdensmestre træne dertil. Faktisk er Flachau fødested for verdensmestrene Claudia og Manuela Maier samt den 4 dobbelte World Cup vinder og Olympisk guld medaljetager Hermann Maier. Med grænseløse pister og skirouter, syv skiskoler, regelmæssige events og et ry for at have et meget festligt natteliv samt afterskimiljø, er du som skiinstruktør i Flachau garanteret oplevelser for livet i et af de mest populære skiområder i Østrig!

Facts

  • Fra 2014m til 930 meters højde
  • 56km pister at udforske
  • 120km piste i hele området
  • 42 lifter
  • World Cup hvert år
  • En del af Ski Amadé

Populære produkter

Populære produkter