Bliv ski- eller snowboardlærer i Japan

Bliv ski- eller snowboardinstruktør i Japan - verdens powdermekka

Bliv ski- eller snowboardinstruktør og få en skisæson i Japan som kun de færreste tør drømme om. Med en fascinerende kultur, mad i verdensklasse og snemængder, der får alt andet du har hørt eller set til at blegne, så er Japan det ultimative eventyr som skilærer. 

Japan associeres ofte med sushi, vild elektronik, små høflige japanere og virale gameshows, men inden for vintersport er Japan de seneste år blevet the best kept secret pga. en helt anden ting; sne! På den nordlige ø Hokkaido, hvor Snowminds ski- og snowboardinstruktører primært arbejder, giver snefald på ca. 16m i gennemsnit per vinter ikke bare Asiens, men faktisk verdens vildeste snefald. Krydrer det med en perfekt lufttemperatur og du har champagne powder i verdensklasse, og dermed de perfekte forudsætninger for en unik vintersæson.

Når du tager afsted som instruktør i Japan, får du derudover muligheden for at fordybe dig i en af verdens mest mytiske og sofistikerede kulturer. Japanerne er et meget ydmygt, venligt og stolt folkefærd, hvilket både ses i et ekstremt serviceniveau og i den helt perfekt tilberedte Ramén nuddelsuppe der serveres til frokost efter en formiddag i uberørt sne. Ja, der er god grund til at Japan er det nye indenfor ski- og snowboardverdenen, og tiltrækker verdens dygtigste freeriders hvert eneste år. Med Snowminds kan du nu joine dem, og opleve dette magiske land i en hel vinter som instruktør.

Sushi, karaoke og storbyliv

Hos Snowminds tror vi på, at en sæson som instruktør er langt mere en blot ski- og snowboard i sig selv. En sæson i Japan giver dig en på opleveren. Hele atmosfæren og miljøet, der omgiver skiløbet er enestående. Naturen er unik og spækket med vulkaner, som du kan køre ned af, sneskovandring til smukke skovsøer og touring overalt.

Du får i løbet af din sæson ligeledes mulighed for at opleve store dele af Japan og ikke mindst Tokyo, en af verdens største og mest moderne byer! Samtidig  bliver du også del af en kultur, hvor sushi nemt bliver både morgenmad, frokost og aftensmad. En god gang sushi efterfølges bedst i en af de varme kilder kaldet Onsen, eller med en tur til karaokebaren, hvor man i sin egen karaokelounge får en farlig god anledning til at synge Barbie Girl for fuld skrål.


Sne, sne og mere sne

Som allerede nævnt er Japan lige noget for dig, der elsker sne! Vores områder i Hokkaido får i gennemsnit 16 meter sne i løbet af en sæson, hvilket til sammenligning er 5 meter mere end det berømte canadiske Whistler (!).  Kort sagt skal du nok få din freeride-lyst stillet, hvilket du også vil fornemme på turen fra lufthavnen til destinationen, hvor snedriverne i siden af vejen ofte vil være højere end bilen.

Uanset om du er en garvet instruktør eller en sneelsker, som bare brænder for at komme til Japan, så er det muligt for dig at tilbringe en vintersæson som instruktør i Japan.

Vil du vide mere om en sæson som instruktør i Japan, så kan du læse Jens’ blogindlæg fra hans vintersæson.


Billeder fra Japan


Hvad siger vores instruktører?

Jeg har aldrig set sneforhold som i Japan, og jeg tror ikke at man noget sted i verden kan finde noget lignende! Mængden og kvaliteten af sne er absolut fantastisk. JAPOW er værd at prøve for alle sneelskere!

Thomas Vestergaard

Du vil ikke finde andre steder på jorden som dette. Det er for cool. Niseko, Hokkaido har de bedste pulverlinjer og verdensklasse skiløb. Både om dagen og om natten!

Julie Rosendal Andersen


Populære produkter i Japan


Udvalgte partnerdestinationer

 


Læs mere om instruktørlivet