Få dit livs vinter i Canada

Fokuser på dit skiløb og bliv level 1 og 2 på vores 11 ugers kursus

Drømmen

 

Du behøver ikke at arbejde som skilærer for at få en fantastisk vinter med Snowminds. Derfor har vi skabt et 11 ugers træningsforløb i Sun Peaks, Canada, som giver dig muligheden for at nyde sneen og fokusere 100% på at udvikle dit eget skiløb i den canadiske vintersæson. Vi tager udgangspunkt i dit tekniske niveau, så du kan deltage uanset om du er nybegynder eller ekspert. Efter sæsonen vil du være uddannet canadisk level 1 og 2, hvilket med garanti har udviklet dig enormt, samt giver dig mulighed for at arbejde en sæson som skilærer den kommende vinter.

 

Træningen

 

Gennem et tæt samarbejde med det canadiske skilærerforbund og Sun Peaks Resort i Canada får du muligheden for at blive certificeret level 1 og level 2 skiinstruktør i løbet af sæsonen. I løbet af de 11 ugers kursus får du hver uge 5 dages træning, som fokuserer på at udvikle din teknik på pisten og i off-pisten. De første 3 uger går i dybden med skiteknikken og sørger for, at du er klædt på til at bestå level 1 eksamen.

 

Efter at have fået level 1 certifikationen vil du derefter have 5 uger med mere avanceret skitræning. Her bliver du yderligere udfordret og kan forvente, at tage dit skiløb og instruktørfærdigheder til helt nye højder. I træningen er der også et 2 dages CADS level 1 kursus inkluderet, hvor du lærer, og bliver certificeret i, at undervise handicappede skiløbere. Alt træningen kulminerer med level 2 eksamenen, som en perfekt afslutning på 11 skønne uger. Hvis du foretrækker at arbejde direkte efter dit kursus på en “sommersæson” kan vi også tilbyde muligheder i Australien, New Zealand og Sydafrika.

 

Livet på vintersæson

 

Gennem de 11 uger sørger vi for indkvartering sammen med alle de andre deltagere på kurset. Her bliver du en del af et stærkt og hyggeligt Snowminds fællesskab. Vores team ledere vil i løbet af sæsonen arrangere forskellige sociale aktiviteter, som fx ishockeykampe og spilaftener.

 

Med 5 dages træning om ugen vil du udvikle dit skiløb hurtigt, og når der ikke er træning, har du mulighed for at stå på ski med de andre deltagere i Sun Peaks, besøge et naboresort eller tage på ture ud i den canadiske vildmark. Du vil også hurtigt lære de lokale at kende og få den canadiske kultur helt ind under huden.

 

Hvad er inkluderet? 

 

Hos os får du “the full Snowminds experience” på din vintersæson som skilærer. Vores erfarne personale, som alle er tidligere skiinstruktører, følger dig fra første færd og er med HELE VEJEN under din skilæreruddannelse og under skisæsonen, hvor vi sikrer dig muligheden for job på en canadisk topskiskole den efterfølgende sæson. Samtidig sikrer vores topprofessionelle skitrænerteam, at du får den bedst tænkelige træning inden skilærereksamenen. En træning der gør, at 100% af vores instruktører har fået job efter deres Snowmindskursus siden vi startede i 2012!
Når du rejser med Snowminds tager vi os af alle de praktiske ting, så du blot skal koncentrere dig om at pakke din rejsetaske og glæde dig til dit næste eventyr.

 

På dette kursus er følgende inkluderet:

 

  • JOBGARANTI som instruktør i den efterfølgende sæson*
  • 11 ugers skikursus i Canada
  • CSIA level 1 og level 2 instruktør certifikation (inkl. eksaminer, kursusmateriale og instruktørcertifikater)
  • 2 dages CADS Adaptive Level 1 certifikation så du kan undervise gæster med handicap
  • Liftkort i alle 11 uger
  • Indkvartering i 11 uger med de andre deltagere
  • Flybilletter t/r fra København
  • Lokal transport til dit kursus i Sun Peaks
  • Afslutningsfest efter endt kursus
  • Invitation til Snowminds reunionfest i Danmark
  • Mulighed for ansættelse på en canadisk skiskole på den efterfølgende sæson
  • Mulighed for rundrejse i Nordamerika efter kurset
  • Nyttigt forberedelsesmateriale
  • Tillid til et veletableret dansk rejseselskab.
  • En samlet oplevelse hvor alle praktiske ting er arrangeret for dig
  • Et stærkt fællesskab med alle Snowminds instruktørerne

 

 

Hvad er ikke inkluderet?

 

  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Ekstra bagage udover de 2 stk. bagage der medfølger på din rejse.
  • Forplejning
  • Lommepenge og alt andet som ikke er nævnt ovenfor.

 

 

*Jobgarantien som instruktør gælder den efterfølgende sæson i Canada fordi dit træningsforløb slutter sidst i sæsonen. 

"Det er noget helt specielt at stå på ski i Canada. Off-pisten er bred og urørt, kulturen er velkommende, og maden er fantastisk. Jeg savner bestemt dagene med backcountry og burgere. Jeg må tilbage!"

- Andreas, Snowminds Instruktør

 

 

Hvem kan ansøge som skiinstruktør i Canada?

 

Hos Snowminds sætter vi en ære i, at det er de rigtige personer der udvælges til vores hold af ski- og snowboardinstruktører, og vi er blandt vores skiskolepartnere kendt for at uddanne dygtige, energiske og topmotiverede skiinstruktører. Du behøver ikke være skiekspert, og uanset niveau er vores kurser skræddersyet, så du får optimal skitræning inden skilærereksamenen, så du kan få drømmen om en vinter som skilærer i Canada opfyldt! Det vigtigste er, at du er positiv, livsglad, eventyrlysten og klar til at arbejde hårdt for at få en oplevelse for livet i Snowminds Teamet.

 

Grundlæggende forventer vi, at du:

 

  • Har stået på ski i minimum 3-4 uger
  • Er udadvendt, positiv og livsglad
  • Er seriøs, ansvarsbevidst og topmotiveret
  • Er god med både børn, unge og voksne
  • Kan lide at undervise og at blive udfordret
  • Behersker engelsk på samtaleniveau
  • Er minimum 18 år

 

Når du har sendt din ansøgning, vil vi kalde dig til samtale, hvor vi vil vurdere dit kandidatur. Samtidig har du mulighed for at høre mere om vores kurser og en oplevelse som skiinstruktør i Canada. Herefter vil vi vende tilbage til dig med info, om hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på holdet.

 

Vi har stor interesse for vores kurser og fylder hurtigt op. Derfor kører vi også et “først-til-mølle” princip, hvor vi har ansøgningsfrist ca. hver måned. Det vil sige, at jo før du søger desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination.

 

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.

 

Pris

Course Icon 11 ugers skikursus i Canada

Course Icon 68.995 kr

Course Icon Næste ansøgningsfrist 26. april

Course Icon Sun Peaks, Canada

Course Icon 19.01. - 6.4.2019

Course Icon 1.500 DKK (depositum)

Ansøg

Spørgsmål? Ring til os 28 99 35 99!

Næste infomøde d. 29. maj

Bliv inspireret til en vinter i sneen og få svar på alle dine spørgsmål om Snowminds

Tilmeld