Skilærer i Canada

Bliv skiinstruktør i Canada og få champagnepudder for alle pengene

Bliv skilærer i Canada

 

At have arbejdet en hel vintersæson som skilærer i Canada er noget de fleste kun drømmer om i deres liv. For hvem drømmer ikke om en vinter i vildmarken med ekseptionel puddersne, det skønneste folkefærd og smuk natur så langt øjet rækker?

Kurset er skræddersyet til at give dig den ultimative oplevelse på ski med 5 dages træning om ugen fra topprofessionelle trænere! Under kurset vil vi arrangere team building og aktiviteter, bl.a. fransktræning (for dem, der skal til den fransktalende del), der skal forberede dig bedst muligt på en sæson som skilærer på en canadisk skiskole. Du vil inden afrejse blive inviteret til vores Kick off event og få tildelt en skiskole, som du efter kurset vil blive transporteret til sammen med et team af andre Snowminders, hvor I sammen kan starte sæsonen og livet som skiinstruktør i Canada!

 

Obs. Tjek vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!

 

Livet som skiinstruktør

 

I Canada vil du blive ansat hos en af vores erfarne partnerskiskoler fx i Big White, Lake Louise eller Kicking Horse, hvor du med garanti vil lære en masse og få et internationalt netværk af venner for livet. Her vil du også møde mere erfarne Snowminds skiinstruktører, som kan give dig en skøn tryghed ifht. jobbet som skiinstruktør. Hos Snowminds er du aldrig alene og vil altid rejse med andre danske skientusiaster.

 

Du vil undervise skiturister fra hele verden, specielt fra Canada og USA, og på den måde få et unikt indblik i den nordamerikanske kultur. Når du ikke underviser, vil du få en fantastisk mulighed for at opleve den imødekommende canadiske kultur på skiskolen, samt få naturoplevelser udover det sædvanlige – og selvfølgelig stå på ski i det bedste dybsne du finder på kontinentet!

 

Efter sæsonen, som typisk strækker sig til april, vil du have mulighed for at rejse rundt i Canada og USA med de andre Snowminds skiinstruktører, og på den måde få en unik totaloplevelse i dit sabbatår. Der er uanede muligheder og vores erfarne personale hjælper naturligvis med at skræddersy turen, så du får det absolut bedste ud af din vintersæson med Snowminds i Canada!

 

Hvad er inkluderet?

 

Uanset hvilket kursus du vælger garanterer vi dig “the full Snowminds experience” på din vintersæson som skilærer. Vores erfarne personale, som alle er tidligere skiinstruktører, følger dig fra første færd og er med hele vejen under din skilæreruddannelse og under skisæsonen, hvor vi sikrer dig jobgaranti på en østrigsk skiskole. Samtidig sikrer vvores topprofessionelle, østrigske skitrænerteam, at du får den bedst tænkelige træning inden skilærereksamen. En træning der gør, at 100% af vores instruktører har fået job efter deres Snowmindskursus siden vi startede i 2012!

 

Med denne rejseoplevelse får du følgende inkluderet: 

  • En vintersæson som skilærer i Canada
  • Ansættelse på en canadisk skiskole med bolig, sæsonliftkort og uniform*
  • Kick-off event i Danmark inden afrejse
  • Fly fra København til Canada t/r inkl. 2 stk. bagage
  • 3 ugers level 1 skilærerkursus i Canada inkl. liftkort og træning
  • 3 ugers indkvartering og halvpension under kurset
  • Træning af professionelle canadiskuddannede instruktører
  • Canadisk level 1 uddannelse inkl. kursusmaterialer, eksamen og certifikat
  • Mulighed for at se Nordamerika efter din sæson på rundrejse
  • Hjælp til visumansøgning og alle andre praktiske formaliteter
  • Tryghed ved dansk rejseselskab der er medlem af Rejsegarantifonden
  • Et unikt fællesskab med venner for livet
  • En totaloplevelse hvor alt er arrangeret for dig
  • Et passioneret team der støtter dig HELE VEJEN!

 

Hvad er ikke inkluderet?

  • Eventuelt bagagetillæg for bagage udover det inkluderede
  • Udgifter til visumansøgning og et års medlemsskab hos skiforbundet
  • Rejseaktivitet efter skisæsonen og transport fra din destination til f.eks. lufthavn
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Lommepenge, og andet, der ikke er nævnt herover

 

*Udgift til bolig og eventuelt liftkort og uniform under sæsonen (dette varierer fra skiskole til skiskole)

 

"At stå på ski i Canada er noget helt anderledes for europæere. Offpisten er dyb, kulturen er indbydende og maden er mættende. Jeg savner bestemt dagene med backcountry og burgere."

- Andreas, Snowminds Instruktør

Hvem kan ansøge?

 

Vi er blandt vores skiskolepartnere kendt for at uddanne dygtige, energiske og topmotiverede skiinstruktører, og derfor sætter vi en ære i at udvælge de rigtige deltagere til vores kurser. Du behøver ikke være skiekspert, og uanset niveau er vores kurser skræddersyet, så du får optimal skitræning inden skilærereksamenen, så du kan få drømmen om en vinter som skilærer i Østrig opfyldt!

 

Grundlæggende forventer vi, at du:

 

  • Har stået på ski i minimum 3-4 uger og gerne mere
  • Er imødekommende, ansvarsbevidst og har lyst til at blive udfordret
  • Har lyst til at arbejde med særligt børn og unge
  • Kan lide at undervise og at blive udfordret
  • Behersker engelsk og gerne tysk på samtaleniveau (læs mere om vores tyskkursus her)
  • Er minimum 18 år

 

Når du har sendt din ansøgning vil vi invitere dig til samtale, hvor vi vil tale om dine muligheder for at sikre dig en plads på kurset. Samtidig har du mulighed for at høre mere om vores kurser og en oplevelse som skiinstruktør i Østrig. Herefter vil vi vende tilbage til dig med info om, hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på holdet.

 

Vi har stor interesse for vores kurser og fylder hurtigt op. Derfor kører vi også et “først-til-mølle” princip, hvor vi har ansøgningsfrist ca. hver måned. Det vil sige, at jo før du søger desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination.

 

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.

 

 

Detaljer om kurset

Destinationskursus detaljer

Vores canadiske instruktørkurser varierer i afgangstidspunkt, længde, indhold og pris afhængigt af, hvilken destination de finder sted på. Du kan læse om de forskellige muligheder nedenfor, og når du ansøger, har du mulighed for at angive, hvilket kursus du er mest interesseret i at søge ind på. Alternativt kan du vælge at tale med en fra vores team, som vil hjælpe dig med at vejlede dig.

 

Apex – Level 1 (Fra 56.995 DKK)

En fuld sæson i Apex, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv fly t/r, transport til destinationen, bolig de første 3 uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, 5 dage med Freeride træning efter nytår, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Afrejse: ca. 6. december 2022 til april 2023.

 

Big White – Level 1 (Fra 56.995 DKK)

En fuld sæson i Big White, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Afrejse: Ca. 21. november 2022 til april 2023.

 

Big White – Level 1+2 (Fra 69.995 DKK)

En fuld sæson og level 1 instruktørkursus i Big White, Canada inkl. fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage før level 1, den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Herudover 10 træningsdage før level 2 og den canadiske level 2 instruktøruddannelse.

Afrejse: Ca. 21. november 2022 til april 2023.

 

Bromont – Level 1 (Fra 48.995 DKK)

En fuld sæson i Bromont, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Bromont ligger i den fransktalende del af Canada og er ideelt for dig, der vil forbedre dit franske.

Afrejse: ca. 1. december 2022 til april 2023.

 

Castle – Level 1 (Fra 54.995 DKK)

En fuld sæson i Castle, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Afrejse: ca. 8. december 2022 til april 2023.

 

Cypress – Level 1 (Fra 54.995 DKK)

En fuld sæson i Cypress, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv fly t/r, transport til destinationen, bolig de første 3 uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Afrejse: ca. 19. november 2022 til april 2023.

 

Kicking Horse – Level 1 (Fra 56.995 DKK)

En fuld sæson i Kicking Horse, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Afrejse: ca. 1. november 2022 til april 2023.

 

Kimberly – Level 1+2 (Fra 59.995 DKK)

En fuld sæson og level 1+2 instruktørkursus i Kimberley, Canada inkl. fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 6 træningsdage før level 1 efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, 6 træningsdage før level 2 efterfulgt af den canadiske level 2 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Afrejse: ca. 7. december 2022 til april 2023.

 

Marmot Basin – Level 1+2 (Fra 69.995 DKK)

En fuld sæson og level 1 instruktørkursus i Marmot Basin, Canada inkl. fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension (5 dage om ugen) de første 3 uger, 12 træningsdage før level 1, den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Herudover 10 dages træning før den canadiske level 2 uddannelse, som også er inkluderet.

I Marmot Basin vil du også få mulighed for at blive uddannet og arbejde med enten lift operations eller rentals i løbet af kurset og på den måde få flere kompetencer og tjene mere i løbet af sæsonen. Af samme årsag strækker kurset sig over samlet 5-6 uger inden det afsluttes med level 1 instruktøruddannelsen ca. 1. december.

Afrejse: ca. 22. oktober 2022 til april/maj 2023.

 

Marmot Basin – Level 1 (Fra 56.995 DKK)

En fuld sæson i Marmot Basin, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

I Marmot Basin vil du også få mulighed for at blive uddannet og arbejde med enten lift operations eller rentals i løbet af kurset og på den måde få flere kompetencer og tjene mere i løbet af sæsonen. Af samme årsag strækker kurset sig over samlet 5-6 uger inden det afsluttes med level 1 instruktøruddannelsen ca. 1. december.

Afrejse: ca. 22. oktober 2022 til april/maj 2023.

 

Mount Washington – Level 1+2 (Fra 59.995 DKK)

En fuld sæson og level 1+2 instruktørkursus i Mount Washington, Canada inkl. fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 6 træningsdage før level 1 efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, 6 træningsdage før level 2 efterfulgt af den canadiske level 2 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Afrejse: ca. 6. december 2022 til april 2023.

 

Panorama – Level 1 (Fra 56.995 DKK) 

En fuld sæson i Panorama, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv flybilletter t/r, 1 overnatning + transport til destinationen, bolig den første måned, 12 dages træning, den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på den lokale skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Afrejse: ca. 23. november 2022 til april/maj 2023.

 

Revelstoke – Level 1+2 (Fra 68.995 DKK)

En fuld sæson og level 1 instruktørkursus i Revelstoke, Canada inkl. flybilletter t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage før level 1, den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Herudover 10 træningsdage og den canadiske level 2 instruktøruddannelse, som også er inkluderet.

Afrejse: ca. 23. november 2022 til april 2023.

 

Silver Star – Level 1+2 (Fra 68.995 DKK)

En fuld sæson og level 1 instruktørkursus i Silver Star, Canada inkl. flybilletter t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 10 træningsdage før level 1, den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Herudover 15 halve træningsdage før den canadiske level 2 instruktøruddannelse, som også er inkluderet.

Afrejse: ca. 23. november 2022 til april 2023.

 

Stoneham – Level 1 (Fra 46.995 DKK)

En fuld sæson i Stoneham, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Stoneham ligger i den fransktalende del af Canada og er ideelt for dig, der vil forbedre dit franske.

Afrejse: ca. 1. december 2022 til april 2023.

 

Sun Peaks – Level 1 (Fra 56.995 DKK)

En fuld sæson i Sun Peaks, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv fly t/r, transport til destinationen, bolig de første tre uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Afrejse: ca. 21. november 2022 til april 2023.

 

Sun Peaks – Level 1+2 (Fra 69.995 DKK)

En fuld sæson i Sun Peaks, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv flybilletter t/r, transport til destinationen, bolig de første 3 uger, halvpension 5 dage om ugen de første 3 uger, 12 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på en lokal skiskole, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Herudover får du i januar-marts 7 træningsdage efterfulgt af den canadiske level 2 uddannelse, som også er inkluderet.

Afrejse: ca. 21. november 2022 til april 2023.

 

Whistler – Level 1 (Fra 49.995 DKK)

En fuld sæson i Whistler, Canada med level 1 instruktørkursus inklusiv flybilletter t/r, 1 overnatning i Vancouver, transport til destinationen, bolig den første måned, 3-4 ugers skilærerkursus inkl. træning og den canadiske level 1 uddannelse, sæsonliftkort, ansættelse på den lokale skiskole i Whistler, arrangeret sæsonbolig, Snowminds team leader og team events.

Herudover er der mulighed for at følge level 2 program og anden træning på skiskolen uden yderligere beregning. Vær opmærksom på at der ikke er mad inkluderet i kurset og at sæsonbolig og sæsonliftkort er betinget af bestået uddannelse og efterfølgende ansættelse.

Afrejse: ca. 15. november 2022 til april/maj 2023.

Ansættelse og økonomi

Ansættelse som skilærer på en lokal skiskole

En sæson som skilærer forbliver igennem hele livet kun en drøm for de fleste, men nu har du chancen for at gøre drømmen til virkelighed. Hos Snowminds har vi mange års erfaring med arbejdet som skilærer og igennem vores nøje tilrettelagte kurser og store netværk blandt verdens skiskoler, garanterer vi dig et job på en af verdens bedste skidestinationer.

Jobgarantien er betinget af, at du består din skilæreruddannelse, hvilket ca. 90% af vores kursister gør. Skulle det ske, at du ikke består vil vi gøre alt, der står i vores magt for at sikre dig et job alligevel, så du kan få en skøn sæsonoplevelse og så tage en reeksamen enten i januar eller marts. Vi er stolte af at sige, at vi aldrig har stået i en situation, hvor vi ikke har kunnet hjælpe med et job efter endt uddannelse!

LØN, UDGIFTER OG FORLØBET

Vi har topprofessionelle samarbejdspartnere over hele verden og sammen med dem sikrer vi dig, at der er styr på både liftkort, bolig og uniform når du ankommer til din destination. Vær opmærksom på, at der kan forekomme en egenbetaling for fx bolig på flere destinationer, hvilket svinger fra destination til destination afhængigt af deres lønstruktur. Du bliver ansat direkte hos skiskolen, som udbetaler dig løn afhængig af din arbejdsindsats. Du bliver lønnet ca. 15 CAD pr. arbejdstime og har derudover ofte forskellige bonus muligheder, hvis fx dine gæster vælger at forlænge deres kursus med dig osv. Man bliver ikke rig af en sæson som instruktør, men derimod rig på oplevelser. Vi anbefaler derfor at have minimum 10.000 DKK med i lommepenge, så du kan få det bedste ud af sæsonen. Generelt er det meget forskelligt hvad vores instruktører tjener og især også bruger under sæsonen, men det plejer at kunne køre rundt. Det afhænger også af din egen motivation, arbejdsindsats samt tidligere erfaring.

Under samtalen med os vil vi vurdere din motivation, kvalifikationer og ønsker til din oplevelse, bl.a. for at vurdere hvilken skiskole og destination der kan give dig den perfekte oplevelse. Du ved altså tidligt i forløbet og længe inden afrejse, hvilken skiskole du skal arbejde for. Når din uddannelse er bestået og afslutningsfesten overstået bliver du transporteret direkte ud på din skiskole, hvor du får din arbejdskontrakt, anvist bolig og en flot uniform, hvorefter eventyret kan begynde.

UNDER SÆSONEN

Alle vores skiskolepartnere er nøje udvalgt og vi har et tæt forhold til dem alle. Det betyder også, at såfremt der skulle opstå en problemstilling under sæsonen, vil du til enhver tid kunne henvende dig hos os. Vi er her for at give dig en oplevelse for livet og vil gøre alt for at hjælpe dig, såfremt der skulle blive behov herfor.

Events og fællesskab

Stort sæson kick off event i Danmark

I september finder Snowminds Kick-off event typisk sted. Det er en fantastisk dag, hvor vi laver en masse team building, fortæller om skilæreruddannelsen og sæsonen, og generelt får mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål. Vi fortæller også om skiudstyr og du får mulighed for at købe lækkert skiudstyr til super priser. Et af højdepunkterne er at møde de andre Snowminders som du skal på sæson med, da der altid vil være minimum én anden Snowmindsinstruktør på din destination, så du har andre at dele oplevelsen med.

Team events i løbet af sæsonen

Efter kurset kommer vi hos Snowminds hurtigt til at savne jer og I kommer, forhåbentligt, også til at savne os og hinanden. Derfor afholder vi et stort Snowminds Team Event i løbet af sæsonen. Her samler vi hele Snowminds teamet et hemmeligt sted i Østrig for at få en oplevelse udover det sædvanlige og se alle igen. Vi har fx været i Kitzbühel i januar for at se World Cup skiløb på det legendariske Hahnenkamm Rennen og opleve den ikoniske by.

Snowminds Reunion Party i Danmark efter sæsonen

Vores Snowminds Reunion Party ligger typisk i maj/juni måned, hvor de sidste er kommet hjem, og inden mange tager med os videre ud i verden til bl.a. Afrika, Argentina eller Australien.

Snowminds Reunion Party’et er frivilligt og koster et mindre beløb, men er en super mulighed for at gense gamle venner og snakke røverhistorier fra en skøn skisæson.

Optagelse i Snowminds Social

Siden 2012 har vi hos Snowminds uddannet hundredevis af dygtige, danske skiinstruktører. Alle er en del af netværket “Snowminds Social”, som vi har stiftet for at kunne tilbyde alle vores instruktører flere unikke oplevelser, netværk og fordele med Snowminds. Vi arrangerer årlige ture, så som skiture, surfture, team aktiviteter, events, reunionfester m.m., hvor vores instruktører netværker på tværs af årgange. På den måde kan man få sparring og hjælp til alt fra spørgsmål til sæsonen, studievalg, karriere, udstyrsvalg og meget andet fra mere rutinerede instruktører. Snowminds Social er din adgang til Danmarks største netværk af unge skientusiaster.

Tryghed, fællesskab og oplevelser for livet

Fra dit første møde med os til samtalen i Danmark vil du blive fulgt, støttet og vejledt af vores erfarne team, som allesammen har været tidligere skiinstruktører hos os. På den måde vil du til enhver tid kunne få hjælp og sparring, hvad enten du har brug for råd til at pakke inden afrejse, et godt råd til hvordan du kan udvikle dit skiløb under vores kursus, sparring til tyske ord på uddannelsen eller en trøstende skulder under sæsonen. Kort sagt; uanset hvad du har brug for, så er vi der for dig HELE VEJEN!

Inden afrejse vil du blive inviteret til vores Facebookgruppe, hvor du kan sætte ansigt på alle de andre skilærere du skal tilbringe vinteren sammen med. Vi udarbejder dansk forberedelse til uddannelsen, så du kan komme velforberedt og samtidig har du mulighed for at bestille et tyskkursus, så dit tyske kan sidde lige i skabet.

Under uddannelsen er vi der til at hjælpe med alt fra læringsmateriale, sproget, øvelserne og ikke mindst at besvare alle de spørgsmål du måtte have om skiteknik, samt dine eksamener. Det betyder også, at du ikke altid er afhængig af at få ting besvaret hos din instruktør eller i gruppen. Du kan altid fange et medlem af Snowminds teamet.

Vi gør samtidig ekstremt meget ud af at sammensætte teams der kan fungere og som består af skønne, glade og motiverede skientusiaster. Dermed vil du unægteligt komme til at knytte tætte bånd med fx dine værelseskammerater, skiløbere i din gruppe på pisten og naturligvis dine kollegaer på destinationer. Alt sammen noget som vores tidligere skilærere ofte nævner som unikt ved oplevelsen. Dette fællesskab er ikke bare vigtigt fra et socialt synspunkt, men guld værd under uddannelsen og til eksamenerne, hvor støtte fra dine venner kan være lige dét ekstra der bærer dig godt igennem og giver dig et skilærerbevis i hånden.

Hos os er du ikke et nummer, men et menneske, en skilærer, og vores eneste mål og forhåbning er, at give dig en unik oplevelse som skiinstruktør, som du kan se tilbage på med glæde og savn resten af livet. Det er store ord, men de kommer fra hjertet; og det er dét Snowminds handler om.

Transport

AFREJSEN

Vi flyver sammen i grupper fra København til Canada, hvorefter vi sørger for transporten til det skiresort, hvor du skal uddannes. I lufthavnen i Canada skal du igennem et visa check, hvor du i en kort samtale med en lufthavnsmedarbejder skal fortælle om dine planer for dit ophold i Canada og have gennemgået dine papirer. Det er vigtigt, at du medbringer dine visumpapirer og din flybillet i udprintet form. Information om mødetider m.m. får du i efteråret op til din afrejse.

TRANSPORT TIL DIN DESTINATION EFTER ENDT KURSUS

Når din uddannelse er færdig, og afslutningsfesten er veloverstået, vil vi arrangere din og dine nye kollegaers transport fra uddannelsen til din skiskole, hvor du vil blive indkvarteret og møde din nye chef.

KAN JEG BESØGE ANDRE INSTRUKTØRER?

Der vil bestemt være mulighed for dette, specielt i de mere rolige perioder. Afstandene er dog store og den bedste måde at komme rundt på er ved at købe en bil i fællesskab eller at låne en bil. Der vil typisk være mulighed for at besøge skiområder “i nærheden” til billige priser igennem skiskolen. De vil ligeledes i nogle tilfælde kunne skaffe billigere liftkort til andre områder. Derudover kan man også tage en Riders Express bus, som har mange ruter mellem destinationerne.

Skal du køre (eller købe) bil, så skal du have et internationalt kørekort. Dette anbefaler vi ALLE at bestille, så I har det med på jeres sæson. Du kan få et internationalt kørekort i din kommunes borgerservice ved at møde personligt op med dit gyldige danske kørekort og et pasfoto (det koster kun 25 Kr). Du kan læse mere her og kontakte kommunen, hvis du er i tvivl.

Hjemrejse
Din flybillet en t/r billet fra Danmark, så hjemrejsen er inkluderet i prisen. Transporten til lufthavnen, når du skal hjem, er dog IKKE inkluderet, da mange rejser videre, skal hjem på forskellige datoer eller andet. Ønsker du inspiration til rundrejse m.m. kan vi altid bistå med dette og hjælpe med at arrangere. Det er ligeledes noget vi vil snakke om til kick off eventet, så man allerede der kan begynde at drømme om de videre rejsemuligheder.

Typisk rejser man med de andre fra skiskolen. Hvis du allerede inden afrejse ved, at du gerne vil flyve til eller hjem fra et andet land, så kan vi også undersøge mulighederne og de ekstra omkostninger for det og købe din flybillet ud fra det. Vi vil i slutningen af maj indhente dine ønsker til returbilletten.

Indkvartering

Bolig

Din bolig er som udgangspunkt ikke inkluderet i din løn. Det skyldes, at mange instruktører er fastboende, så derfor vælger skiskolen denne model. Til gengæld tjener du penge på skiskolen, så du har noget at dække dine omkostninger med.

Vi har, ofte i samarbejde med skiskolen, arrangeret bolig, så du kommer til at bo med de andre Snowmindsinstruktører. Alt info om bolig får du umiddelbart inden eller under kurset i Canada. Man bor ofte i ældre huse, hostels eller små lejligheder, og ofte flere sammen på dorms eller værelser. Der vil typisk være et depositum og en forudbetaling af huslejen inden sæsonen.

Uanset hvordan du bor, så bliver det hurtigt dit nye hjem og du vil utvivlsomt stå med en kæmpe klump i halsen og måske lidt tårer i øjnene, når du forlader stedet efter sæsonen.

Pris

Course Icon Skilærerkursus med en vintersæson i Canada

Course Icon fra 46.995 DKK

Course Icon

Course Icon Slut november til midt april

Course Icon 1.500 DKK (1. depositum)

Ansøg

Spørgsmål? Ring på 28 99 35 99

INFOMØDER

Hør mere om en sæson i sneen og stil alle dine spørgsmål

Tilmeld her