Bliv Instruktør I Treblecone

Udfordrende terræn med fantastisk backcountry i det sydlige New Zealand

Destinationen

 

Treble Cone byder på hele 700 meters vertikalt terræn og kan prale af at være den sydlige ø’s største skidestination. Treble Cone er 90 minutter fra Queenstown og derfor en praktisk vinterdestination for rigtig mange lokale samt internationale gæster. Treble Cone er også kun en halv time fra den lille hyggelige by Wanaka, og er derudover kendt for udsigten til Wanaka søen.  Treble Cone har udfordrende terræn med 10 % til begyndere, 45 % øvet og 45 % ekspert. Det højeste punkt er på 2088 meter og bunden er i 1250 meters højde. Det udfordrende terræn kombineret med højdemeterne gør at Treble Cone er en destination med fantastisk skiløb. Derfor er det også her at f.eks. det Østrigske landshold har deres træning i sommermånederne. Du kan altså se frem til pister der står knivskarpt og ellers snowparks til dagene med dygtige gæster eller blå himmel. Treble Cone er også benyttet som startstedet til noget af landets  bedste backcountry, og på dine fridage kan du udfordre terrænet fra toppen af Treble Cone.

Skiskolen

 

Med sloganet “Your pathway to progression” lægger Treble Cone meget vægt på at give den bedst mulig træning -uanset om det er i form af privat- eller gruppeundervisning. Det ses også i deres princip om at gruppeundervisning maks er på 5 deltgere. Du vil som instruktør have helt optimale vilkår for at give den bedste oplevelse til dine gæster. Terrænet og sneen er selvfølgelig også “top notch” så uanset om du har nybegyndere eller gæster der vil udfordres på sorte pister kan du glæde dig til fantastiske dage på arbejdet. Udover de sædvanlige programmer har skiskolen også race, freestyle og meget andet så alle gæster bliver udfordret.

Livet som instruktør

 

Udover fantastisk skiløb har Treble Cone måske den bedste udsigt i hele New Zealand. Efter din sæson kan du teste dette og sammenligne den fantastiske udsigt fra toppen af Treble Cone med mange andre destinationer i New Zealand. Allpress At Altitude baren på bjerget mener ihvertfald at de laver den bedste kaffe kombineret med en af New Zealands bedste udsigter henover Wanaka søen. Udover dette kan du opleve en ægte New Zealandsk stemning og virkelig dykke ind i hvad den New Zealandske kultur indebærer.

Fakta

 

  • Højeste punkt på 2088 meter
  • Byen i 1250 meters højde
  • 2 snowparks
  • Moderne snekanoner
  • Udfordrende terræn med 10 % begynder, 45 % øvet og 45 % ekspert
  • Noget af det bedste backcountry terræn i regionen
  • Længste pist på 4 km
  • 4 lifte

Vind legat og udstyr for 20.000 kr!

Deltag