Freeride Kursus i Canada

Få dit livs oplevelse i den canadiske puddersne

Find din indre freerider frem på sæson i Canada

 

Hvis du så meget som overvejer en sæson i Canada, så har du helt sikkert også drømt om en enkelt tur ud i den lækre powder. Nu har du muligheden for at tage den drøm til nye højder, på Snowminds Freeride kursus.

I samarbejde med Apex Mountain Resort og deres skiskolechef Aaron Galvin, som i øvrigt har kørt med på Freeride World Touren, så tilbyder vi dig en unik mulighed for at lære freeridens kunst af en af branchens bedste.

Kurset varer i alt 10 dage og bygger videre på vores 3-ugers skilærer- eller snowboardlærerkursus i Canada i november/december. Du vil arbejde for skiskolen hele sæsonen, men i de mindre travle perioder få træning i alt fra offpiste undervisning, linjevalg, cliff drops (yep!) og freeride konkurrencetræning. Du behøver ikke være offpiste ekspert for at deltage, men vi forventer, at du har lyst til at lære og er frisk på at “shredde” noget lækkert canadisk powder med os!

Are you in?

Lær freeridens kunst af branchens bedste

Freeride betyder essentielt at køre frit og det er præcis hvad vi træner på vores Freeride kursus i Canada. Det giver næsten sig selv, at kurset primært foregår udenfor pisten, hvor vores dygtige trænere vil udvikle dine evner i powderen. Kurset starter i januar, hvor du først vil gennemgå den canadiske Avalanche Safety Training level 1 (AST1), som er en 2 dages introduction til offpiste sikkerhed.

Herefter vil du i løbet af sæsonen få 8 dages træning af Aaron Galvin og hans team. Aaron er, udover at være en verdensklasse fyr, en yderst erfaren freeride coach og tidligere Freeride World Tour Rider – en titel, der er få der kan skrive på cv’et!

Under Aarons kyndige vejledning vil du under sæsonen blive introduceret til freeride og hvem ved, måske vil træningen give dig mulighed for selv at deltage i en freeride konkurrence en dag.

 

Hvad er inkluderet?

Kurset foregår fra januar til marts under sæsonen i Canada. Vi vil i samarbejde med skiskolen tilrettelægge kurset, så det matcher ideelt med dit arbejdsskema. Du får: 

 

  • 2 dages Avalanche Safety Training (AST) Level 1 certificering
  • 8 dages Freeridetræning på absolut topniveau
  • Arrangeret bolig og liftkort under dit kursus*
  • Tryghed ved dansk rejseselskab, der er medlem af Rejsegarantifonden
  • En oplevelse hvor alt er arrangeret for dig
  • Et stærkt fællesskab


Hvad er ikke inkluderet?

  • Kost, lommepenge og alt andet der ikke er nævnt herover

 

*Kurset foregår på den destination hvor du arbejder, hvormed du kan bo i staff housing og anvende liftkort fra skiskolen under kurset. Eventuelle udgifter til liftkort og staff housing er ikke en del af prisen.

 

HVEM KAN DELTAGE PÅ KURSET?

 

Kurset er en overbygning på vores 3-ugers level 1 ski- eller snowboardlærerkursus i Canada og foregår i løbet af vintersæsonen sideløbende med dit arbejde. Uanset om du kaster dig ud i ski eller snowboard behøver du ikke være ekspert i powderen. Det vigtigste er, at du passioneret for at lære at køre i dybsne og ikke er bange for at blive udfordret. Hvis du allerede er uddannet skilærer, fx level 1 fra APSI eller NZSIA, og skal have en sæson i Canada, er du også meget velkommen til at deltage.

 

Vi har stor interesse for vores kurser og fylder hurtigt op. På dette kursus har vi kun 6 pladser! Derfor kører vi et “først-til-mølle” princip. Det vil sige, at jo før du søger desto større er din chance for at komme med på kurset.

 

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.

 

Pris

Course Icon Freeride kursus i Canada

Course Icon Introduktionspris: 9.995 DKK

Course Icon Næste ansøgningsfrist 7. oktober

Course Icon Apex Mountain Resort, Canada

Course Icon Januar til marts

Course Icon 1.500 DKK (depositum)

Ansøg

Spørgsmål? Ring til os på 28 99 35 99!

Næste infomøde

Bliv inspireret til en vinter i sneen og få svar på alle dine spørgsmål om Snowminds

Tilmeld